Du er her
  > Forside  > Viden om natur  > Fisk  > 57 nye grønlandske fiskearter
´Caulophryne jordani´ eller Jordans faneangler på dansk. Eksemplaret på billedet er det fjerde nogensinde fanget i Grønland Foto: Julius Nielsen
´Caulophryne jordani´ eller Jordans faneangler på dansk. Eksemplaret på billedet er det fjerde nogensinde fanget i Grønland Foto: Julius Nielsen
Dragekæftfisk, fanget 3. august 2008 Foto: Henrik Lund
Dragekæftfisk, fanget 3. august 2008 Foto: Henrik Lund
Havtaske, fanget i Danmarkstrædet 18. august 2008 Foto: Henrik Lund
Havtaske, fanget i Danmarkstrædet 18. august 2008 Foto: Henrik Lund
Orange savbug (Soldatfisk), fanget i Danmarkstrædet 18. august 2008 Foto: Henrik Lund
Orange savbug (Soldatfisk), fanget i Danmarkstrædet 18. august 2008 Foto: Henrik Lund

57 nye grønlandske fiskearter

Ny samlet artsliste over fisk i de grønlandske farvande rummer 57 nye arter. Spørgsmålet er om de nye arter er kommet som følge af stigende hav-temperaturer eller er fundet, fordi fiskeriet er blevet mere effektivt. 

Den samlede artsliste er frit tilgængelig og kan downloades fra det videnskabelige tidsskrift Zootaxa´s hjemmeside.

Det er fiskekurator Peter Rask Møller, der sammen med sine kolleger fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua for nylig har offentliggjort den nye samlede liste over samtlige 269 kendte fiskearter i grønlandske farvande. Hele 57 arter er kommet til siden den seneste oversigt fra 1992.

10 nye arter for videnskaben

De 57 nye grønlandske fiskearter er ”nye” på forskellige måder. De 47 af arterne er kendte arter på verdensplan, men er nye i grønlandske farvande. Til gengæld er 10 arter fuldstændig nye og ikke tidligere beskrevet af videnskaben. Kun 5 af arterne er arktiske – dvs. at de kun forekommer i det kolde vand nord for de undersøiske højderykke, der løber mellem Canada og Grønland og Grønland og Island. Resten er arter, der trives bedst i det lidt lunere vand syd for højderyggene. Langt de fleste nye arter er dybhavsfisk der lever fra ca. 400 m og nedefter. De gælder fx to nye hajarter (islandsk kattehaj og portugisisk fløjlshaj) og adskillige nye dybhavstudsefisk.  

Er de nye fisk kommet som følge af klimaændringer?

” Vi kan ikke sige med sikkerhed, om de nye fisk har noget med klimaændringer at gøre. For det første kan en art sagtens være fanget af en fisker, uden at forskerne opdager det. For det andet bliver der nu fisket meget mere end førhen – både af forskningsskibe og erhvervsfiskere især på dybt vand, så derfor er chancerne for at fange sjældne arter simpelthen større”, udtaler Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum. ”Vi er derfor forsigtige med at annoncere, at de mange nye arter skyldes klimaændringer, men der er dog ca. fem nye arter, som sandsynligvis er kommet til pga. øgede temperaturer. Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snippe – alle arter der også forekommer i danske farvande. Det er arter som lever på relativt lavt vand i dybder på 0-400 m, og som burde være opdaget tidligere, hvis de havde været til stede ved Grønland.”

” Da den første snippe blev indleveret til Naturinstituttet i 2005 troede vi faktisk, at det var en spøgefuld fisker, der havde været på ferie i Danmark, men siden er den fanget flere gange på vores egne rejetogter”, tilføjer Kaj Sünksen fra Naturinstituttet.  Han opfordrer i øvrigt fiskere til at henvende sig til Grønlands Naturinstitut, hvis man fanger fisk, som man ikke umiddelbart har set før. 

Hvem har fanget de nye fisk?

De mange nye fisk er primært fanget under Grønlands Naturinstituts fiskeribiologiske togter efter rejer og hellefisk med undersøgelsestrawleren R/V Paamiut. Også kommercielle trawlere og det japanske forskningsskib R/V Shinkai Maru har bidraget.  

Hvordan artsbestemmer man fiskene?

Mange af de nye fiskearter er svære at artsbestemme, og for at være sikker på hvad man har fanget, er det nødvendigt at sammenligne med andre arter. Derfor bliver de sjældne eksemplarer sendt til Zoologisk Museum ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, som har verdens største videnskabelige samlinger af grønlandske fisk.  

Historien gentager sig og lidt til

Fisk og temperatur er ikke noget nyt tema i klimaforskningen. Svingningerne i Grønlands torskebestande er en klassiker, hvor store forekomster feks. i 1920-40’erne tilskrives varmere klima, mens nedgangen derefter skyldes koldere klima. Tilsvarende mønster ses i immigration af ”varmtvandsarter” til grønlandske farvande. Feks blev arter som kuller og blåhvilling som nu er relativt almindelige arter ved Grønland, første gang registreret ved Grønland i den varme periode, nemlig i henholdsvist 1929 og 1947. Temperaturerne har de seneste 10 år været væsentlig højere end i 1920-40erne og det er derfor nærliggende at antage, at i hvert fald nogle af de mange nye fiskearter er kommet til som følge af øgede havtemperaturer. Om de så bider sig fast og måske bliver talrige nok til at understøtte nye fiskerier må fremtiden vise.

Kontakt

Peter Rask Møller, Lektor, Kurator, Statens Naturhistoriske Museum/ Zoologisk Museum, tlf. 35 32 10 70, mob. 20 11 66 43,  e-mail
eller
Kaj Sünksen, Forsker, Grønlands Naturinstitut, tlf. +299 361206, e-mail

Opdateret 14.07.2010