Grønlands Naturinstitut sætter GPS-halsbånd på 49 moskusokser Udgivet 05.01.2026

Moskusokse med GPS-halsbånd og gule øremærker. Nogle af de mærkede dyr blev farvet med rød kvægfarve på ryggen, så de er nemmere at genkende. Farven forsvinder igen efter nogle måneder. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Forskerteamet er i fuld gang med at montere GPS-halsbånd på en moskusokse. Fra venstre: seniorforsker Floris Van Beest (Aarhus Universitet), dyrlæge Louise Martin (Københavns Zoo) og forsker Mathilde Le Moullec (Grønlands Naturinstitut). Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Forskerteamet har samlet moskusflokken på en bakketop, og dyrlæge Carsten Grøndahl (Københavns Zoo) gør klar til at bedøve en ko, som skal have sat GPS-halsbånd på. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Fra pilen rammer, tager det ca. 10 minutter, før moskusoksen er bedøvet, og forskerne kan starte undersøgelserne og montere GPS-halsbåndet. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Dyrlægerne Louise Martin og Carsten Grøndahl holder konstant øje med moskusoksen under bedøvelsen for at sikre, at den har det godt. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Mens moskusoksen er bedøvet, får den ilt, og dyrlægerne følger nøje dens tilstand. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Forskerne tager en række blodprøver, som bl.a viser, om en ko er drægtig, eller hvilke sygdomme den har antistoffer imod. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Hvert GPS-halsbånd tilpasses den enkelte moskusokse, og overskydende rem fjernes, så det sidder korrekt og komfortabelt på dyret. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Forskerne gør klar til at veje moskusoksen som den afsluttende del af undersøgelsen, før den vågner op og slippes fri. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Forskerne tager forskellige mål af moskusoksernes ben for at få oplysninger om deres kropsstørrelse, så de bla. kan sammenligne dem med andre bestande. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Jæger Karsten Lings og forskerteamet måler moskusoksens samlede kropsstørrelse. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik
Når alle undersøger er gennemført, og GPS-halsbåndene er sat på, får dyrene en et reverseringsmiddel, som hæver bedøvelsen. Dyrlæge Louise Martin (Københavns Zoo) gør klar til at give en moskusko antidot-sprøjten. Photo: Christian Sølbeck / Pinngortitaleriffik

Vestgrønland er et af de få steder i Arktis, hvor rensdyr og moskusokser lever side om side årets rundt. Nu skal nye GPS-data give indblik i, hvordan de deler landskabet.

Grønlands Naturinstitut står bag et nyt forskningsprojekt, hvor instituttet i slutningen af oktober og starten af november 2025 satte GPS-halsbånd på 49 moskusokser i hele Sisimuit–Kangerlussuaq-jagtområdet. Feltarbejdet blev ledet af forsker Mathilde Le Moullec fra instituttet og gennemført i samarbejde med dyrlæger fra København Zoo og forskere fra Aarhus Universitet.

Formålet med GPS-halsbåndene er at få et mere detaljeret indblik i moskusoksernes bevægelser og levevilkår gennem året. Dataene skal blandt andet vise, hvordan dyrene bruger landskabet på tværs af årstider, og hvordan deres bevægelsesmønstre påvirkes af sne, is og skiftende vejrforhold.

– Vi har udstyret dyrene med GPS-halsbånd for bedre at kunne undersøge, hvordan de bevæger sig rundt i området i løbet af året. Samtidig giver det os mulighed for at se, hvordan deres bevægelser ændrer sig, når forholdene skifter, forklarer forsker Mathilde Le Moullec.

Udover dyrenes bevægelser vil forskerne også kortlægge plantesammensætningen i området og vurdere græsningstrykket. Samtidig undersøges det, hvordan moskusokserne påvirkes af menneskeskabte forhold som infrastruktur og trafik med motoriserede køretøjer.

– Alt dette giver os et mere nuanceret billede af dyrenes bevægelsesadfærd og levevilkår, siger Mathilde Le Moullec.

Unik mulighed i Arktis
Vestgrønland, især området Kangerlussuaq-Sisimiut, indtager en særlig position for græssende landpattedyr i Arktis, da det er et af de få steder, hvor rensdyr og moskusokser året rundt lever i samme område. I vinteren 2024 satte Grønlands Naturinstitut GPS-halsbånd på 40 rensdyr i området. Data fra halsbåndenehar allerede afsløret, at rensdyrene kun har korte, sæsonbestemte bevægelser og lokale samlingsområder omkring kælvningstidspunktet, som i både 2024 og 2025 lå omkring den 28. maj.

De nye GPS-data fra moskusokserne giver nu forskerne mulighed for at sammenligne de to arters brug af landskabet.

– Med data fra både rensdyr og moskusokser kan vi undersøge, hvordan de deler landskabet, og om de græsser i de samme områder på forskellige tidsskalaer: dagligt, sæsonmæssigt og/eller over flere år, forklarer Mathilde Le Moullec.

Øremærker vigtige for jægere
GPS-halsbåndene er svære at få øje på i felten, fordi dyrenes tætte og kraftige pels skjuler dem, men de gule øremærker, som også blev sat på, er tydelige.

“De gule øremærker sidder frit og dækkes ikke af pelsen. Derfor er det vigtigt, at jægerne holder øje med, om et dyr har et øremærke, inden det nedlægges,” forklarer forsker Mathilde Le Moullec.

Hun understreger samtidig, at det kan være vanskeligt at se øremærkerne under visse forhold. Hvis en moskusokse med GPS-halsbånd nedlægges ved et uheld, opfordres jægeren til at aflevere halsbåndet direkte til forskerne eller til den lokale jagtbetjent, en UNESCO Park Ranger eller Qeqqata Kommunias servicecenter.

Forskerne vil desuden gerne modtage underkæben samt billeder af det nedlagte dyr og kan kontaktes på tuttu@natur.gl

For yderligere kontakt:

Grønlands Naturinstitut; e-mail: tuttu@natur.gl; tlf.: +299 361200

Har du set en moskusokse eller et rensdyr med øremærke i felten? Send oplysninger om øremærkets nummer og hvor, du så dyret, til tuttu@natur.gl. Så bidrager du med vigtig viden.