Monitering - Landdyr

Foto: Carsten Egevang

Undersøgelser af bestandstætheder

Pinngortitaleriffik udfører ca. hvert 5 år bestandstæthedsundersøgelser i de 4 største rensdyrbestande. De enkelte surveys (undersøgelser) foretages fra helikopter af forskere fra Pinngortitaleriffik i samarbejde med jagtbetjente og lokale fangere (figur 2). Disse surveys giver information om bestandstætheder, flokstruktur og dyrenes fordeling i landskabet.

Undersøgelser i forbindelse med jagt

I forbindelse med jagt af rensdyr i Grønland udfylder den enkelte jæger et tilbagemeldingsskema. Disse skemaer giver information om lokaliteten, køn, alder (køn, ungdyr eller voksen) og tykkelsen af rumpefedt for hvert af de skudte dyr. Hvis det skudte dyr er en simle (et hunrensdyr) noteres også hvorvidt simlen havde en kalv. Disse data kan give informationer om de forskellige rendyrflokkes trivsel. Nylige analyser illustrerer dog vidtspredte unøjagtigheder i de oplyste fedttykkelser og data om alder. I 1995 blev alle underkæber fra sæsonens jagt indsamlet og anvendt til at undersøge køn, alder og kropsstørrelse fra de skudte dyr. Hvis dyr med samme alder har forskellig længde af underkæben giver det information om forskelle i den kvalitet og kvantitet af føde, som har været tilgængelig for det pågældende dyr f.eks. mens det var yngre. Det totale antal af rensdyr der hvert år skydes i Grønland offentliggøres i Piniarneq, et informationshæfte om jagt og jagtregistrering udgivet af Grønlands Selvstyre.

Forskning

Sundhedstilstand

Rensdyrenes sundhedstilstand i de to største bestande (KS og AM) undersøges intensivt med ca. 10 års mellemrum. Dette gøres ved at følge en fremgangsmåde udviklet af CARMA, et internationalt samarbejde om forskning og overvågning af bestande af rensdyr. Undersøgelserne bliver kun foretaget på simler og er gennemført i 1996, 1997, 2008 og 2009. Simlernes sundhedstilstand er en vigtig faktor for kalvetilgangen til en bestand. Ligeledes vil simlernes sundhedstilstand afspejles i den fremtidige tendens i bestandstætheden og er derfor af vital vigtighed i forbindelse med forvaltningen af rensdyr i Grønland.

Rensdyrbetandene i Akia-Maniitsoq (AM) og Kangerlussuaq-Sisimiut (KS)

Pinngortitaleriffik indsamlede 41 simler og 6 kalve fra AM i 2008 samt 40 simler og 10 kalve i KS i 2009. De indsamlede data inkluderer dato, position, højde over havet (hvor dyret er blevet skudt), køn, alder (kalv, ungdyr (<3 år) eller voksen), tilstedeværelsen og udseende af gevir, kalv (+/-), mælk i yver og forskellige kropsmål. Der blev taget et foto af hvert dyr. Ydermere blev der bla. målt følgende: vægt af dyr, skelet, fedt og organer. Der blev lavet vurderinger af tandslid og hvert dyr blev tildelt en score for sundhedstilstanden. Der blev udtaget prøver fra blod, muskel, lever, nyre, urin, vomindhold, benmarv, skelet (underkæbe og mellemfodsben), ovarier, fostervæv, afføring, løbetarm (abomasum), indhold fra tyndtarmen, mælk og hår. Vi undersøgte rensdyrene for forskellige parasitter f.eks. protozoa, rundorme, bændelorme, ikter og fluer. Vi er stadig i gang med databehandling og analyser og disse vil blive publiceret, når arbejdet er afsluttet.

Figur 3. Satellitmærket simle, Akia-Maniitsoq bestanden, maj 2008. Foto: C. Cuyler.

Satellitmærkning

I 1997 blev otte rensdyrkøer fra Akia-Nordlandet i Akia-Maniitsoq bestanden mærket med satellithalsbånd. Halsbåndene sendte data i to år og viste bl.a. at nogle simler er stationære med årlige vandringer på ca. 10km langs en højdegradient, mens andre simler vandrer op til 170km om året. Vandringerne foretages mellem vinter- og kælvingsområder. Alle bevægelser blev foretaget individuelt i modsætning til deciderede synkroniserede vandringer som en samlet flok. Dog bevægede alle satellitmærkede hunner sig til områder tættere ved indlandsisen eller op i højlandet i forbindelse med kælving. I maj 2008 blev 40 simler fra AM bestanden udstyret med satellithalsbånd (figur 3). Analyser af disse data er stadig i gang.

Figur 4. Svælgbremser halsen på et rensdyr. Foto: B. White

Figur 5. Hudbremser. Foto: B. White

Parasitter – Hud- og svælgbremser

Hud- og svælgbremser har en et-årig livscyklus. Om vinteren lever de som larver i rensdyr (deres værtsdyr). I maj – juni forlader de deres vært og forpupper sig i 41-47 dage. I juli – august er de voksne fluer klar til at parre sig og processen starter forfra. De voksne fluer indtager ikke føde, de parrer sig blot og finder efterfølgende et rensdyr, hvor de kan lægge deres æg. Voksne hud- og svælgbremser kan få rensdyrene til at udføre nogle spektakulære undvigemanøvrer. F.eks. kan man se rensdyr, der næsten går i panik ved synet / lyden af svælgbremser. Den voksne svælgbremsehun lægger levende larver i næseborene på rensdyr. Larverne kravler op gennem næsehulen og ender til slut i halsen, hvor de indlejrer sig ved at “gribe” fat i vævet (figur 4). Larverne overvintrer i halsen på rensdyret og i løbet af maj – juni kravler de ud gennem næsehulen eller bliver hostet op af rensdyrene. Hudbremserne lægger deres æg mellem rensdyrenes hår. Æggene klækker efter få dage og larverne kravler ned langs hårene, borer sig gennem huden og lever under huden på rensdyrene i ca. 3 måneder. Derefter sætter de sig fast umiddelbart under skindet og borer deres åndehuller gennem huden. Skind fra rensdyr der er skudt midt på vinteren kan være fulde af hudbremselarver (figur 5). Rensdyrskind fra dyr skudt i august – september er uden larver (op til 3cm), men med tydelige ar og / eller huller efter dem.