Optælling af lomviekolonier
Grønland Naturinstitut tæller med jævne mellemrum alle Grønlands lomviekolonier. Nogle kolonier tælles oftere end andre, alt efter hvordan det går med bestanden i området. Her viser vi den seneste udvikling i lomviebestanden opdelt i forskellige områder. Klik dig ind på områderne forneden :
MEDLEMRUM
-
QAANAAQ
-
NORDLIGE UPERNAVIK
-
SYDLIGE UPERNAVIK
-
UUMMANNAQ & DISKO
-
MANIITSOQ
-
SYDGRØNLAND
-
ITTOQQORTOORMIIT
MELLEMRUM
MEDLEMRUM
MELLEMRUM
MEDLEMRUM
Optællingsmetode
En koloni optælles på fotos, som dækker hele kolonien. Men et fotografi er et øjebliksbillede, som kun giver et tal for, hvor mange lomvier der var i kolonien, da fotografiet blev taget (der kunne jo være flere eller færre fugle 10 minutter senere). For at tage højde for variationer over døgnet står der derfor nogle steder faste kameraer, som hver time gennem hele yngleperioden tager et billede af et afgrænset område i kolonien. Dermed får vi viden om, hvor meget antallet af lomvier varierer over døgnet, og kan på den baggrund korrigere tallet fra øjebliksbilledet af hele kolonien. Det gør, at vi bedre kan sammenligne optællinger fra forskellige år og med større sikkerhed kan sige, om en koloni går tilbage, er stabil eller er i fremgang.
Derudover kan billederne fra de faste kameraer bruges til at bestemme ynglesucces og tidspunkt for ankomst i kolonien, æglægning, ungeperiode og fuglenes afrejse fra kolonien.
Hvorfor tælle ynglefuglene?
I yngleperioden samles lomvierne i deres respektive ynglekolonier. Hver enkelt ynglefugl vender tilbage til den samme koloni år efter år – oftest til den, hvor den selv er født. Derfor er optællinger i ynglekolonier velegnede til at vise udviklingen i den grønlandske lomviebestand. Uden for ynglesæsonen, ude på havet, blander lomvier fra forskellige kolonier sig med hinanden og med lomvier fra andre lande. Derfor nytter det ikke så meget at tælle lomvierne på disse tidspunkter.
Det tager tid
Polarlomvier yngler først, når de er 4-5 år gamle, og får højst en unge om året. Derfor tager det lang tid for en koloni at vokse sig stor igen, hvis den først er blevet lille. Kolonier med rigtig mange fugle kan hurtigere vokse i antal, når forholdende er til det. Se for eksempel kolonien Appat i Qaanaaq-området.
Forstyrrelser
Lomvier har brug for ro, når de yngler. Hannen og hunnen skiftes til at ruge og senere passe ungen og til at finde mad både til sig selv og til ungen. Hver gang de bliver forstyrret, forbruger de dyrebar energi. Gentagende forstyrrelser kan betyde, at ynglefugle bliver nødt til at opgive deres æg eller unge. Store forstyrrelser, som udløser panikflugt fra kolonien, kan betyde, at æg og unger falder ned og mistes. Hvis et lomviepar mister deres æg tidligt, kan de lægge et nyt æg, men unger fra æg, der er lagt senere end de fleste andre æg, har dårligere chancer for at overleve. Unger, som klækker på cirka samme tidspunkt som flertallet og derfor også er klar til at forlade kolonien sammen med flertallet, har bedre chancer for at overleve.
Et ph.d.-studie fra Grønlands Naturinstitut viste, at der var stor forskel på, hvornår lomvier reagerede på skudforstyrrelser – både mellem kolonier, men også inden for samme koloni. Afstanden for, hvornår lomvierne reagerede på skud, varierede fra 0,5 til 5 km, alt efter hvor stor tætheden af fugle var på fjeldet. I områder med høj tæthed af redepladser reagerede lomvierne tidligere (i større afstand) end i områder med lavere tæthed.
Se en video, som viser, at skud op til 5 km fra en ynglekoloni kan jage lomvierne på vingerne
Læs mere her
Se reglerne er for færdsel ved lomviekolonier her
Jagt
Jagt i forårs- og sommerperioden rammer i høj grad ynglefugle fra lokale ynglekolonier. Det betyder, at selv meget lidt jagt i yngleperioden medfører, at sårbare kolonier fortsætter med at gå tilbage.
Jagt om efteråret og om vinteren rammer i større grad unge lomvier og lomvier fra flere forskellige lande. På dette tidspunkt er lomvier fra flere bestande og forskellige aldersgrupper blandet med hinanden, og ungfuglene er lettere at fange end de voksne. Da mange ungfugle omkommer af naturlige årsager i løbet af vinterhalvåret, er jagt på disse fugle mere skånsom for bestanden. Det mest hensigtsmæssige er at skyde dem om efteråret eller den tidlige vinter, fordi der her er flest fugle. Senere på vinteren vil der værre færre fugle, fordi en del af dem når at dø af naturlige årsager.
De ungfugle, som overlever til voksenalderen og selv begynder at yngle, har til gengæld en rigtig høj naturlig overlevelse og kan blive over 30 år gamle. Det er vigtigt at undgå jagt på ynglefuglene, da det er dem, som skal sikre, at bestanden føres videre.