Rådgivning Fisk og skaldyr

Fisk

Grønlands Naturinstituts rådgivning vedrørende fiskebestandene er baseret på arbejdet i de videnskabelige arbejdsgrupper i ICES (International Council for Exploration of the Sea) og NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization).

Grønlands Naturinstitut er repræsenteret i begge organer, hvor grønlandske og udenlandske undersøgelser i grønlandsk farvand præsenteres og vurderes.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
Sammendrag af fiskerådgivning for 2019 ICES
Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri på pelagiske ressourcer i Østgrønland
2017  Svar på §37 omkring hellefiskebestanden i Disko Bugt )
Rådgivning for fiskebestande 2018 fra ICES og NAFO
Rådgivning for 2017 for pelagiske ressourcer i Nordatlanten  ICES
Rådgivning for fiskebestande 2017 fra ICES og NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2016 fra ICES og NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2015 fra NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2015 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2014 fra NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2014 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2012 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2011 fra ICES

Rådgivning for fiskebestande 2010
Rådgivning for fiskebestande 2009
Rådgivning for fiskebestande 2008
Rådgivning for fiskebestande 2007

Oversigt fangster, TAC og rådgivning:

I forbindelse med rådgivningen har Grønlands Naturinstitut udarbejdet et skema, der rummer: Oversigt over fangster i Grønland for vigtigste fiskerier, herunder også GN’s rådgivninger og fastsatte kvoter

Hent skemaet her  (Excel).

Rådgivningen

Rådgivningen for de indenskærs og udenskærs bestande af hellefisk ved Vestgrønland udarbejdes af det internationalt sammensatte videnskabelige råd, NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization), mens rådgivningen for bestanden af hellefisk ved Østgrønland foregår gennem ICES (International Council for the Exploration of the Sea). Grønland er medlem af begge de internationale rådgivningsorganer.

Rådgivningsprocessen for de grønlandske fiske- og rejebestande sker i overensstemmelse med internationalt anerkendte metoder. I den ideelle situation kan man beregne udviklingen i en fiskebestand ved at kombinere oplysninger om fiskeriet med oplysninger fra biologiske undersøgelser. Oplysningerne om fiskeriet på de indenskærs og udenskærs hellefiskebestande ved Vestgrønland er dog ikke nok til sådanne beregninger.

Udenskærs er tidsserierne (antallet af år man har data fra) korte og der er meget lidt variation i de data der benyttes i de matematiske modeller der bruges til at beregne kvoter (fangsterne i de biologiske survey og fangstraterne i det kommercielle fiskeri samt de kommercielle fangster). Indenskærs mangler der især oplysninger om indsatsen i det indenskærs fiskeri; f.eks. hvor mange kroge eller garn, der er brugt, og i hvor lang tid der er fisket.

Når man udarbejder den biologiske rådgivning er man derfor nødt til at søge efter tendenser i de tilgængelige oplysninger: Falder eller stiger fangsterne i Naturinstituttets egne undersøgelser (målt som kilo pr. krog eller kilo per trawltræk)? Ændrer alderen (længden) sig på de fisk, der bliver fanget i fiskeriet og i Grønlands Naturinstituts egne undersøgelser? Ændrer fangstraterne (fangst pr. time, pr. krog eller pr. garn) sig i det kommercielle fiskeri? Er tilgangen af nye årgange god? osv.

 

Skaldyr

Biologisk rådgivning om rejer, krabber og kammuslinger

Rejerne er i dag langt den vigtigste fiskeriressource for vores samfund. Næsten 80 % af Grønlands samlede vareeksport stammer fra salg af rejer og rejeprodukter.

Selvstyret ønsker, at ressourcen udnyttes bæredygtigt, så det også fremover er muligt at opretholde et indbringende fiskeri. Derfor er det en meget vigtig opgave for Grønlands Naturinstitut/ Pinngortitaleriffik at rådgive Selvstyret om udnyttelsen af denne ressource.

For at fiskeriet ikke skal svinge for meget fra år til år, er det vigtigt, at fiskeriet er afbalanceret i forhold til, hvad bestandene er i stand til at reproducere. Grønlands Naturinstitut/Pinngortitaleriffik bruger oplysninger både fra egne biologiske undersøgelser og fra fiskeriet, som grundlag for den rådgivning vi hvert år afleverer til Grønlands Selvstyre.

Download det enkelte års rådgivning vedr reje- og krabbebestandene herunder:

Rejer:

•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2019
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2018
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2017
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2016
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2015
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2014
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2013
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2012
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2011
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2010
•    Rådgivning vedr. rejebestandene 2009
•    Sammendrag vedr. rejebestandene 2008
•    Sammendrag vedr. rejer og krabber 2007

Krabber:

•    Rådgivning om krabbefiskeriet for 2017-2018 samt status for krabbebestanden.
•    Opdatering: Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 – 2016 samt status for krabbebestanden
•    Orientering til landsstyret 2014
•    Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 – 2016 samt status for krabbebestanden
•    Sammendrag af rådgivning vedr. krabber 2013-2014
•    Sammendrag opdatering rådgivning krabber2013-2014
•    Sammendrag af rådgivning vedr. krabber 2012
•    Sammendrag af rådgivning vedr. krabber 2011
•    Sammendrag af rådgivning vedr. krabber 2010
•    Rådgivning vedr. krabbebestandene 2010
•    Rådgivningen vedr. krabbebestandene 2009
•    Rådgivningen vedr. krabber 2008
•    Rådgivningen vedr. krabber 2007
•    Sammendrag vedr. rejer og krabber 2007