Grønlands Naturinstituts rådgivning vedrørende fiskebestandene er baseret på arbejdet i de videnskabelige arbejdsgrupper i ICES (International Council for Exploration of the Sea) og NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization).

Grønlands Naturinstitut er repræsenteret i begge organer, hvor grønlandske og udenlandske undersøgelser i grønlandsk farvand præsenteres og vurderes.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
Sammendrag af fiskerådgivning for 2019 ICES
Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri på pelagiske ressourcer i Østgrønland
2017  Svar på §37 omkring hellefiskebestanden i Disko Bugt )
Rådgivning for fiskebestande 2018 fra ICES og NAFO
Rådgivning for 2017 for pelagiske ressourcer i Nordatlanten  ICES
Rådgivning for fiskebestande 2017 fra ICES og NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2016 fra ICES og NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2015 fra NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2015 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2014 fra NAFO
Rådgivning for fiskebestande 2014 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2012 fra ICES
Rådgivning for fiskebestande 2011 fra ICES

Rådgivning for fiskebestande 2010
Rådgivning for fiskebestande 2009
Rådgivning for fiskebestande 2008
Rådgivning for fiskebestande 2007

Oversigt fangster, TAC og rådgivning:

I forbindelse med rådgivningen har Grønlands Naturinstitut udarbejdet et skema, der rummer: Oversigt over fangster i Grønland for vigtigste fiskerier, herunder også GN’s rådgivninger og fastsatte kvoter

Hent skemaet her  (Excel).

Rådgivningen

Rådgivningen for de indenskærs og udenskærs bestande af hellefisk ved Vestgrønland udarbejdes af det internationalt sammensatte videnskabelige råd, NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization), mens rådgivningen for bestanden af hellefisk ved Østgrønland foregår gennem ICES (International Council for the Exploration of the Sea). Grønland er medlem af begge de internationale rådgivningsorganer.

Rådgivningsprocessen for de grønlandske fiske- og rejebestande sker i overensstemmelse med internationalt anerkendte metoder. I den ideelle situation kan man beregne udviklingen i en fiskebestand ved at kombinere oplysninger om fiskeriet med oplysninger fra biologiske undersøgelser. Oplysningerne om fiskeriet på de indenskærs og udenskærs hellefiskebestande ved Vestgrønland er dog ikke nok til sådanne beregninger.

Udenskærs er tidsserierne (antallet af år man har data fra) korte og der er meget lidt variation i de data der benyttes i de matematiske modeller der bruges til at beregne kvoter (fangsterne i de biologiske survey og fangstraterne i det kommercielle fiskeri samt de kommercielle fangster). Indenskærs mangler der især oplysninger om indsatsen i det indenskærs fiskeri; f.eks. hvor mange kroge eller garn, der er brugt, og i hvor lang tid der er fisket.

Når man udarbejder den biologiske rådgivning er man derfor nødt til at søge efter tendenser i de tilgængelige oplysninger: Falder eller stiger fangsterne i Naturinstituttets egne undersøgelser (målt som kilo pr. krog eller kilo per trawltræk)? Ændrer alderen (længden) sig på de fisk, der bliver fanget i fiskeriet og i Grønlands Naturinstituts egne undersøgelser? Ændrer fangstraterne (fangst pr. time, pr. krog eller pr. garn) sig i det kommercielle fiskeri? Er tilgangen af nye årgange god? osv.