Der er mønster i grønlandshvalernes dyk Udgivet 02.09.2024
Grønlandshvalerne er blandt de største og længstlevende pattedyr i verden. De spiller en stor rolle i de marine økosystemer i Arktis. For at undersøge hvalernes fødesøgning har en gruppe forskere, ledet af Mads Peter Heide-Jørgensen fra Pinngortitaleriffik, studeret grønlandshvalernes dykkeadfærd. I alt blev 12 grønlandshvaler udstyret med måleinstrumenter, som hvert sekund registrerer, hvor dybt nede i vandet hvalerne er. Undersøgelsen er foretaget i Disko Bugt om foråret, hvor de 12 hvaler i perioden fra 2008 til 2019 leverede data i 144 dage.
Når man ser på hvalernes dykning op og ned i vandsøjlen, er det vanskeligt at se et mønster i deres aktiviteter. Umiddelbart ser det tilfældigt ud, bortset fra at hvalerne nogle gange opholder sig længe på den samme havdybde, og at de med jævne mellemrum skal op og trække vejret i vandoverfladen.
For at kunne afsløre mønstre eller systemer i hvalernes dykning var det nødvendigt at bruge kaosteori. Kaosteori er en matematisk beskrivelse af meget komplekse systemer, som umiddelbart ser ud til at være tilfældige og uforudsigelige, men i virkeligheden følger bestemte mønstre.
Det første, som viste sig, var en 24-timers rytme, hvor hvalerne dykkede dybest om eftermiddagen. Grønlandshvalerne spiser små planktonorganismer (vandlopper), som vandrer op og ned i vandsøjlen. Hvalerne har tilpasset deres dybe dyk, så de falder sammen med det tidspunkt på døgnet, hvor planktonet stiger op igennem vandsøjlen.
Mere overraskende var det, at to af hvalerne dykkede samtidig, selvom de opholdt sig langt fra hinanden. De to hvaler var nogle gange 5 og andre gange 100 kilometer fra hinanden, men de startede deres dyk meget præcist på samme tidspunkt i op til en uge. De samtidige dyk blev kun observeret, når hvalerne sandsynligvis var inden for den afstand, hvor de kan høre hinanden. Grønlandshvalerne laver nogle dybe lyde, som de formentlig kan høre på op til 100 kilometers afstand.
Det er et mysterium, hvorfor hvalerne nogle gange har en vane med at dykke samtidig, men det viser, at der er mønstre og systemer i naturen, som vi hverken kan observere direkte eller forstå .
Dykkeserie fra de 12 grønlandshvaler (BW01-BW12, vist med hver sin farve) i en periode fra 1. marts til 1. juni.
Forskergruppen bestod af:
Associate Professor Evgeny A. Podolskiy, Arctic Research Center, Hokkaido University, Professor Jonas Teilmann, Department of Ecoscience, Aarhus University, og Professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Afdelingen for Fugle og Pattedyr, Pinngortitaleriffik.
Artiklen med resultaterne fra studiet kan læses i Physical Review Research.
For yderligere oplysninger:
Professor Mads Peter Heide-Jørgensen, Afdeling for Pattedyr og Fugle Phone: +45 40257943
Email: mhj@ghsdk.dk
