Grønlandske forskere udforsker arktiske marine mysterier med ‘Neil Armstrong’ Udgivet 15.11.2024
Forskere fra Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) deltog i oktober 2024 i et måned langt togt ombord på det amerikanske forskningsfartøj ‘Neil Armstrong’ . Seniorforsker Thomas Juul-Pedersen, laboratorietekniker Else Osterman og Alenya Merz, en kandidatstuderende ved GCRC og Rijksuniversiteit Groningen i Holland, arbejdede sammen for at samle data om vigtige aspekter af marine økosystemer i Davisstrædet mellem Grønland og Canada.
Centralt for deres mission var en CTD/rosette, en programmérbar enhed med 24 flasker, som indsamler vandprøver fra forskellige vanddybder, samtidig med at den måler mange parametre og giver en detaljeret profil af vandsøjlen. Holdets arbejde fokuserede på at indsamle data om havvand og analysere mikroskopiske fotosyntetiske alger kaldet fytoplankton . Disse organismer er en vigtig del af den marine fødekæde, fordi de omdanner sollys til føde, ligesom planter på land, og dermed understøtter alt marint liv, herunder fisk og hvaler. Bemærkelsesværdigt fandt holdet levende fytoplankton hundreder af kilometer fra kysterne i dybder på op til 40 meter under havoverfladen, hvor meget lidt sollys når ned.
‘Typisk oplever kystområder i det sydvestlige Grønland store fytoplanktonopblomstringer om foråret, som farver vandet grønt, men det er meget spændende at finde høj fytoplanktonbiomasse langt fra kysten og så dybt i vandsøjlen i slutningen af oktober. Det er et ubeskrevet og vigtigt kapitel i historien om Grønlands marine økosystemer!‘ sagde Thomas Juul-Pedersen, seniorforsker ved GCRC. ‘Desuden kan fytoplankton, der opholder sig så dybt i vandsøjlen, ikke registreres af moderne fjernmålingsteknologier, såsom satellitter, hvilket understreger behovet for direkte prøvetagning på forskningstogter eller med andre prøvetagningsværktøjer’.
Else og Alenya behandler vandprøver i laboratoriet ombord på forskningsskibet ‘Neil Armstrong’.
Turen med ‘Neil Armstrong’ var en del af Davis Strait Observing System-programmet, som har overvåget den fysiske og kemiske oceanografi i de grønlandske-canadiske farvande i to årtier. Siden 2020 har GCRC-forskere bidraget med en ny biologisk oceanografisk dimension til projektet med særlig fokus på fytoplankton. Dette forskningsområde fungerer som en af kun fire ’arktiske gateways’ for vandskifte mellem Det Arktiske Ocean og havene ved lavere breddegrader. Det gør langsigtede observationer afgørende for at kunne forstå og modellere økosystemændringer i denne følsomme region, der har indflydelse på en global skala.
Flamenco bægere krymber når det har været i 2600 meters dybde.
For Alenya og Else var videnskaben dog ikke det eneste højdepunkt under togtet. ‘Mange timer hver dag på dækket og i laboratoriet kommer ofte med gode samtaler og venskaber, masser af kaffe og chokolade,’ fortalte Alenya. ‘Nogle medbringer endda deres egne kaffebrygningssæt!‘ En yndet tradition på togtet er at dekorere flamingokopper med farverige beskeder og tegninger, fastgøre dem til vandprøveudstyret og sende dem ned til dybder på op til 2600 meter. Når kopperne kommer op igen fra dybet, er de krympet og blevet til miniatureversioner af sig selv på grund af det enorme tryk på sådanne dybder
Dekorerede flamingokopper hentet op fra dybderne i Davisstrædet.
Togtet var således igen en stor succes for alle hold ombord, og ny vigtig viden fra Davisstrædet kan indgå i det internationale klimaforskningssamarbejde. Og de mange automatiske instrumenter er blevet genudsat i området og vil forsætte den snart 20-årige tidserie indtil næste togt om to år.
Kontakt: Thomas Juul-Pedersen (thpe@natur.gl)
