Skyd ikke rensdyr med GPS-halsbånd Udgivet 18.07.2024

40 rensdyr med GPS-halsbånd skal helst ikke skydes
Pinngortitaleriffik har i april 2024 sat 40 GPS-halsbånd på rensdyr i Kangerlussuaq-Sisimiut-området. I de næste 5 år kan vi således følge rensdyrenes bevægelser og vandringsmønstre. Det vil give ny viden om, hvordan rensdyr bruger området på forskellige årstider, og hvordan deres bevægelser påvirkes af faktorer som
- sne, is og temperatur
- græsningstrykket og sammensætningen af planter i området
- trafik af mennesker, snescootere og andre køretøjer.
Hvordan skal du forholde dig?
Disse dyr og deres kalve må ikke skydes, da de helst skal overleve i fem år!
- Hvis du ved et uheld kommer til at skyde et dyr med halsbånd:
- Indsend eller aflevér halsbånd og nedre fortænder og/eller underkæbe.
38 rensdyr med øremærker
Pinngortitaleriffik har sat øremærker på yderligere 38 rensdyr (ingen halsbånd). Disse fangede rensdyr giver os fremtidige informationer om dyrenes
- sundhed (eksponering for parasitter og sygdom)
- fysiske tilstand og drægtighed
Hvordan skal du forholde dig?
- Hvis du skyder eller finder et kadaver af et dyr med øremærke:
- Indsend eller aflevér mærke og nedre fortænder/underkæbe sammen med dyrets position.
- Hvis du ser et dyr med øremærke og kan læse nummeret:
- Send nummeret og dyrets position til tuttu@natur.gl.
Modtagere af øremærker og fortænder/kæbe (og halsbånd)
Mærker, halsbånd og fortænder/kæbe kan afleveres/sendes til
- den lokale jagtbetjent/UNESCO Park Ranger
- Qeqqata Kommunia Servicecentret
- Pinngortitaleriffik, Postboks 570, 3900 Nuuk.
Med venlig hilsen
Pinngortitaleriffik
Kontakt: tuttu@natur.gl
Afdeling for Pattedyr og Fugle
Rensdyr med GPS-halsbånd og deres kalve må ikke skydes!
Mærkning | Kan skydes? |
Gør altid det samme med nedlagt dyr eller kadavere | |
Satellithalsbånd + øremærke | ![]() |
Nej! | Indsend eller aflevér mærke og nedre fortænder/underkæbe sammen med dyrets position til én af følgende:
· den lokale jagtbetjent/UNESCO Park Ranger · Qeqqata Kommunia Servicecentret · Pinngortitaleriffik |
Øremærke | ![]() |
Ja |
Første resultater fra mærkning af rensdyr
De første resultater viser, at alle 40 rensdyr med GPS-halsbånd opholdt sig i området, hvor de blev fanget i april (Figur 1).
![]() Figur 1. Kort med sporet af de 40 rensdyr med GPS-halsbånd i Kangerlussuaq-Sisimiut-området mellem 15 april og 15 juni 2024 (til venstre). Simle med halsbånd og øremærker (til højre). |
![]() Simle med halsbånd og øremærker (til højre). |
I april var den gennemsnitlige vægt af en voksen simle 77 kg; den største simle vejede 90 kg. Det er en meget god fysisk tilstand i april måned, som er den periode på året, hvor dyrene har den laveste kropsmasse (Figur 2). Halvdelen af disse simler havde ikke en kalv i begyndelsen af vinteren (de blev ikke diet, Figur 3), men alle var drægtige i april. Næsten alle rensdyr (90 %) havde mange bremser på ryggen (Figur 4).
![]() |
|
||||
![]() |
Figur 3. Venstre: yver med hår afbidt af en kalv, der dier sin mor. Højre: Intakte hår hos en ,simle der ikke bliver diet. | ||||
![]() Figur 4. Hudbremser klar til at springe ud under huden i april måned. |
|||||