14 mio kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond Udgivet 19.12.2025

Næsten 14 mio. kroner er tildelt forskerne Sandra Maier og Lorenz Meire fra Grønlands Naturinstitut

Danmarks Frie Forskningsfonds midler til ’Arktisk forskning’ er tildelt to forskere på Klimaforskningscenteret, Grønlands Naturinstitut. Det er forskerne Sandra Maier og Lorenz Meire, der får tildelt henholdsvis kr. 7.192.016 og kr. 6.798.538.

Sandra Maier er meget glad for støtten:

-Som team er vi meget glade for bevillingen. Den giver os mulighed for bedre at forstå, hvordan de forskellige dele af økosystemet i Nuup Kangerlua og arktiske fjorde generelt hænger sammen i fødenettet, og dermed lave mere præcise forudsigelser i fremtiden. Vi ser især frem til at arbejde tæt sammen med de lokale aktører, som har vist stor interesse for projektet – det er meget motiverende, forklarer Sandra Maier, der har planer om at køre projektet i fire år.

I arktiske fjorde fører klimaforandringer til hurtig afsmeltning af gletsjere, hvilket kan mindske mængden af fytoplankton – mikroskopiske alger, der udgør grundlaget for livet i havet. Men vi ved stadig meget lidt om, hvordan dette påvirker resten af fødenettet, for eksempel fisk, havpattedyr og bundlevende organismer.

-I Grønland er marine ressourcer afgørende for både økonomi og lokalsamfund. Derfor vil forskere fra DTU og GINR samarbejde om at undersøge fødenettets fremtid i fjordene omkring Nuuk. Vi bruger eksisterende data og nyt feltarbejde til at afdække skjult viden, blandt andet om livet på havbunden – for eksempel orme, der graver i mudderet, søanemoner, der fanger føde med tentakler, og rejer, der vandrer op og ned i vandsøjlen. Disse organismer kan være vigtige fødekilder for fisk og pattedyr og binde havbund og vandsøjle sammen, forklarer forsker Sandre Maier.

Alle data bruges til at simulere fremtidige ændringer i økosystemmodeller. For at gøre modellerne mere realistiske og relevante og tage hensyn til, hvordan brugen af fjordens ressourcer kan ændre sig, inddrager vi lokal og oprindelig viden fra en bred gruppe af interessenter som myndigheder, fiskere, turistaktører, fangere, NGO’er og borgere. Projektet styrker forskningen i både Danmark og Grønland og bidrager til en bæredygtig arktisk økonomi.

Forsker Lorenz Meire, er også glad for støtten fra Danmarks Frie Forskningsfond:

-Denne støtte er virkelig vigtig for havforskningen i Grønland. Vores land er meget afhængigt af havets ressourcer, som er tæt forbundet med havets dynamik. Ved at forstå processerne i havet bliver vi bedre til at forstå og forudsige de hastige forandringer, der sker omkring Grønland. Bevillingen giver os desuden mulighed for at ansætte en ph.d.-studerende i Grønland, hvilket er med til at styrke det lokale forskningsmiljø. Samtidig vil vi udvikle en portal, der gør havdata let tilgængelige for offentligheden i Grønland – på samme måde, som vi i dag kan følge med i vejrdata, forklarer Lorenz Meier, der vil køre projektet de næste fire år.

Kystzonen omkring Grønland forbinder fjordene med det åbne hav og styrer udvekslingen af varme, ferskvand og næringsstoffer. Disse processer påvirker gletsjerafsmeltning, havstrømme, marine økosystemer og fiskerier. Varme, som transporteres fra havet gennem kystzonen og ind i fjordene, kan nå helt frem til gletsjerfronten og accelerere afsmeltningen af indlandsisen. Sæsonmæssige observationer i kystzonen er dog stadig meget sparsomme, især fra efterår til forår.

-Projektet fokuserer på kystzonen i Sydvestgrønland ud for Nuup Kangerlua, som udgør en kritisk port mellem indlandsisen og Nordatlanten. Ved at kombinere skibsundersøgelser og ankrede måleinstrumenter vil projektet generere det første fulde årsdatasæt af udvekslingen mellem kystzonen og fjorden, herunder transport af varme, ferskvand og næringsstoffer frem til gletsjerfronten, forklarer forsker Lorenz Meire.

Dataene vil give ny viden om, hvordan offshore-processer styrer fjordcirkulation, gletsjerafsmeltning og næringsstofstrømme, som understøtter havets økosystemer. Denne viden er afgørende for at forudsige fremtidig afsmeltning, dens bidrag til havniveau og konsekvenser for lokalsamfund og fiskerier. Alle data og resultater vil blive gjort frit tilgængelige via Imaq.gl, en interaktiv platform, der understøtter undervisning og lokal interesse. Platformen vil give borgere og samfundsaktører mulighed for at følge udviklingen i kystzonen og styrke forståelsen af havets dynamik.