Afvigende to-tandede narhvaler adskiller sig ikke fra normale narhvaler i kost eller fødesøgningsøkologi Udgivet 12.12.2025
Ny forskning kaster lys over et af Arktis’ sjældneste biologiske fænomener: den to-tandede narhval.
Narhvaler kaldes ofte havets enhjørninger og er kendt for deres enkelte spiralformede stødtand—en frembrudt hjørnetand, der kan blive op til tre meter lang. Af og til udvikler narhvaler to stødtænder, som har fascineret videnskab og folk i århundreder.
Et internationalt forskerteam ledet af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet undersøgte, om det at have to stødtænder eller andre usædvanlige tandegenskaber påvirker narhvalernes kost. Ved at integrere DNA-baseret kønsidentifikation og stabile isotopanalyser af knoglekollagen (bindevæv) fra narhvalprøver fra museumssamlinger var forskerne i stand til at rekonstruere kønnet og de langsigtede aspekter i hver enkelt individs fødeøkologi.
“Vi ville finde ud af, om to stødtænder eller andre tandafvigelser kunne få dyrene til at jage og spise forskelligt bytte,” fortæller hovedforfatter Dr. Marie Louis fra Grønlands Naturinstitut.
“Vores resultater viser, at på trods af denne markante anatomiske forskel jager to-tandede narhvaler i lignende områder og/eller lignende bytte som normale narhvaler. Men vi fandt ud af, at individer med et tandsæt, der ligner hvidhvalers, havde en helt anden økologi sammenlignet med normale narhvaler.”
Den genetiske analyse viste klart, at alle to-tandede narhvaler var hanner – bl.a. en to-tandet narhval, kendt som “Mona Lisa”, der blev indsamlet i Grønlandshavet i 1684, og som opbevares på Museum der Natur Hamburg. Vores analyse modsiger den århundreder gamle antagelse om, at Mona Lisa skulle være den eneste hun af sin slags, som er baseret på rapporter om, at kraniet blev fundet i forbindelse med et foster.
“To-tandede narhvaler forbliver en utrolig sjælden naturlig kuriositet. Omkring 20 er kendt fra museumssamlinger verden over, og heraf blev ti inkluderet i vores analyse,” siger professor Eline Lorenzen fra Københavns Universitets Globe Institute, som er hovedforfatter på undersøgelsen.
“Men fra et økologisk synspunkt ser det ud til, at de lever og jager ligesom de normale narhvaler. Vores undersøgelse fremhæver også vigtigheden af naturhistoriske samlinger og prøvearkiver som dem ved Grønlands Naturinstitut for at kunne besvare spørgsmål inden for biologi.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen analyserede prøver fra både moderne og historiske samlinger, hvor den ældste to-tandede prøve dateres til 1684, og omfattede isotop-sammenligninger på tværs af flere narhvalpopulationer. Den bidrager til løbende bestræbelser på at forstå, hvordan fysiske træk påvirker økologien og evolutionen hos havpattedyr i polarmiljøer, der ændrer sig hurtigt.
For yderligere kontakt:
Seniorforsker Dr. Marie Louis, Grønlands Naturinstitut; e-mail: marie.louis@natur.gl; tlf.: +299 361200