Historiske spor efter isbjerge aftegnet på havbunden ud for Vestgrønland Udgivet 19.06.2025

3D-billede af havbunden i Disko Bugt, der viser spor efter isbjerg på lavt vand (mindre end 300 meter dybt). Billedet er optaget med en undervandsvideoslæde fra R/V Sanna.
Figur 2. Kort over Vestgrønland med rekonstruerede udbredelser af indlandsisen på tre tidspunkter. Historisk isbjergdrift og havstrømmenes retning er udledt af mønstre i spor efter isbjerge på havbunden.

 

Isbjerge ud for Vestgrønlands kyst skraber i dag typisk ned til 300 meters dybde, især i lavvandede områder som Disko Bugt og Melville Bugt. (Figur 1) Men vores forskning afslører også dybe riller efter isbjerge i både kystnære og åbne havområder – helt ned til 950 meters dybde. Da isbjerge produceret i vor tid ikke er store nok til at nå disse dybder, ved vi, at disse dybvandsspor formentlig blev skabt for mere end 10.000 år siden, dengang Indlandsisen var både tykkere og mere udbredt, og havniveauet var meget lavere.

Ved at analysere størrelsen og orienteringen af disse gamle spor kan vi genskabe tidligere isbjergdrift og afsløre, hvordan havstrømme førte dem. Figur 2 viser, at spor orienteret fra vest til øst afspejler smeltevandsstrømme og isbjergenes bevægelse langs iiskappen for 10.000 år siden. Til gengæld tyder nord-syd-gående spor på en vedvarende påvirkning fra havstrømme – som transporterer varmt vand fra troperne til Grønland via Golfstrømmen – hvilket kunne drive isbjerge helt op til Melville Bugten (Figur 2).

Resultaterne viser, at der allerede for omkring 13.000 år siden fandtes et kraftigt havstrømssystem i regionen. I modsætning til i dag, hvor havstrømmene hovedsageligt løber gennem dybe dele som Baffin Bassinet og  de store smeltevands løb cirkulerede havstrømmene før over hele Vestgrønlands kyst – også hen over lavvandede banker. Sådan en omfattende havaktivitet kan have fremskyndet afsmeltningen af indlandsisen efter sidste istid. Takket være de spor, som isbjerge har efterladt på havbunden, får vi nu værdifuld indsigt i, hvordan havstrømme har formet Grønlands gletsjerhistorie – og hvordan de kan påvirke fremtiden.

Isbjerge i Grønland er enorme isklumper, der brækker af indlandsisen og driver ud i havet – med størstedelen af deres masse skjult under havoverfladen. De største isbjerge kan nogle steder nå helt ned til havbunden og skrabe eller ”pløje” den, mens de føres afsted med havstrømmene. Disse plovspor danner aflange furer flankeret af sedimentvolde, som tydeligt kan ses i data fra multibeam-ekkolod og undervandsvideo