Af Fernando Ugarte og Kristin Laidre

I mange årtier har Pinngortitaleriffik ikke været i stand til at yde rådgivning om isbjørne i Østgrønland, fordi den videnskabelige viden om isbjørne i dette område ikke har været tilstrækkelig. Sådan er det ikke længere: Efter mange års forskning har Pinngortitaleriffik udarbejdet en rapport, der præsenterer den første videnskabelige rådgivning om bæredygtig fangst af isbjørne i Østgrønland.

Rapporten med titlen “East Greenland Polar Bear Subpopulation Harvest Risk Assessment“, der er præsenteret for Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, er baseret på flere undersøgelser, der spænder over det seneste årti.

Første skridt: fangernes viden

Rådgivningen om isbjørne i Østgrønland begyndte med interviewundersøgelser i 2014 og 2015, hvor fangere fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit delte deres viden om isbjørne og de ændringer, de har observeret i fangsten og klimaet. Fangerne kom også med input til de steder og tidspunkter, der var bedst egnede til forskning i isbjørne. Denne information blev brugt til at designe studiet til at anslå antallet af isbjørne i Østgrønland.

To adskilte bestande

Efter undersøgelsen af fangernes viden brugte Pinngortitaleriffik seks feltsæsoner mellem 2015 og 2022 på at studere isbjørne langs hele Østgrønland – fra Prins Christian Sund ved Kap Farvel til Det Arktiske Ocean ud for Nordgrønland. Forskerholdet fangede 250 isbjørne og mærkede dem med tatoveringer og øremærker og tog prøver fra bjørnene. Nogle voksne hunbjørne blev udstyret med satellithalsbånd for at spore deres bevægelser. Data om østgrønlandske isbjørnes biologi, bevægelser og genetik blev analyseret; vævsprøver, som fangere havde taget fra deres fangster, var vigtige for denne proces. Resultaterne viste, at der er to adskilte isbjørnebestande i Østgrønland: En mindre bestand – kaldet den sydøstgrønlandske bestand – der lever i fjordene i Sydøstgrønland syd for 64° N, og en større bestand – kaldet den østgrønlandske bestand – der er udbredt over det meste af kysten og overlapper alle lokalsamfund, der fanger isbjørne i Østgrønland.

Rådene i den nye rapport handler om den østgrønlandske bestand, der fanges af folk i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

Den største flytælling nogensinde

I foråret 2023 gennemførte Pinngortitaleriffik historiens største flytælling for at tælle isbjørne i den østgrønlandske bestand. Undersøgelsen startede ved 64°N, syd for Isortoq, og fortsatte langs kysten til den nordlige spids af Grønland. Fangere fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit deltog i undersøgelsen ved at flyve med forskere og spotte isbjørne fra luften. Data fra satellithalsbåndene, satellitbilleder af havisen og oplysninger fra undersøgelsen af fangernes viden blev brugt i analysen af flytællingens data. Dette førte til den konklusion, at der er omkring 2.364 isbjørne i den østgrønlandske bestand (interval 1.400-3.991 bjørne).

Risikovurdering af fangst

Fangstrådgivningen i 2025-rapporten er baseret på 2023-vurderingen af antallet af bjørne i den østgrønlandske bestand. Rådgivningen tog også højde for data fra isbjørne, som forskerne har håndteret, modeller for, hvordan havisen ændrer sig, og oplysninger fra fangere om tidligere fangster i Østgrønland. Rådgivningen kaldes en “fangstrisikovurdering”, fordi den evaluerer risikoen for, at den østgrønlandske isbjørnebestand mindskes, forbliver stabil eller øges ved forskellige fangstniveauer. Rådgivningen strækker sig 34 år ud i fremtiden, hvilket svarer til omkring tre isbjørnegenerationer. Instruktioner om, hvordan fangstrisikovurderingen skulle udføres, blev givet til Pinngortitaleriffik af Departement for Fiskeri og Fangst i 2024.

Resultaterne af fangstrisikovurderingen viser, at den bæredygtige fangst i Østgrønland afhænger af, hvilken type videnskabelig overvågning der foretages i fremtiden. Bedre overvågning gør det sikrere at indføre en højere kvote. Fangstniveauerne i fangstrisikovurderingen omfatter fangst, aflivning af problembjørne samt alle andre dødsfald forårsaget direkte af mennesker.

Kvoterne fastsættes af Naalakkersuisut, efter at de har taget hensyn til internationale aftaler, Pinngortitaleriffiks rådgivning, fangernes og lokales viden og høringer med fangstrådet og kommunerne. Rådgivningen fra Pinngortitaleriffik er blot én af de informationskilder, som Naalakkersuisut bruger til at træffe en beslutning.

Forskellige muligheder

Pinngortitaleriffiks rådgivning overvejer flere scenarier, hvor jagten på isbjørne i Østgrønland kan betragtes som bæredygtig, afhængigt af hvor mange kræfter (og penge) der investeres i videnskabelig overvågning af bestanden. Hvis der er mere overvågning, er det muligt for Naalakkersuisut at beslutte sig for en højere kvote, der er påviseligt bæredygtig.

I den mest konservative situation, med ingen eller meget lidt videnskabelig overvågning i de næste 34 år, vil en fangst på 66 isbjørne om året være bæredygtig.

Den bæredygtige fangst i Østgrønland kan blive højere, hvis der gennemføres videnskabelig overvågning inden 2040, og hvis resultaterne af overvågningen bruges til at justere kvoten, hvis det er nødvendigt. Overvågningen vil skulle omfatte en undersøgelse af brugernes viden, undersøgelser af, hvordan havisen ændrer sig, og indfangning af bjørne eller en flytælling i udvalgte områder. Under disse forhold vil en fangst på op til 83 bjørne om året være bæredygtig. Hvis overvågningsresultaterne inden 2040 viser, at bestanden er i nedgang, har problemer på grund af mindsket udbredelse af havis eller af andre årsager stresses, vil det være nødvendigt at reducere fangsten. Hvis der ikke er tilstrækkelig overvågning inden 2040, bør fangsten reduceres til 60 isbjørne om året for at kunne betragtes som bæredygtig.

Det skal bemærkes, at Danmark siden 2009 har betalt for den største del af moniteringen af isbjørne i Grønland. Pinngortitaleriffik søger hvert år om støtte fra Miljøstyrelsen i Danmark, og denne finansiering er ikke garanteret. t.

Antagelser

Ovenstående muligheder er baseret på følgende prioriterede antagelser:

1. Fangsten i Østgrønland bør rapporteres årligt.
2. Der bør nedlægges omkring to hanner for hver hun – som det er tilfældet i dag.
3. Hvis bjørnenes leveforhold (habitat) og/eller den menneskelige aktivitet i Østgrønland ændrer sig på måder, der ikke er taget i betragtning ved fangstrisikovurderingen, vil det være nødvendigt at revurdere den bæredygtige fangst.

Bjørne i Sydgrønland

En anden vigtig overvejelse for Naalakkersuisut ved fastsættelsen af kvoten vedrører de isbjørne, der fanges i Sydgrønland, og som med stor sandsynlighed stammer fra den østgrønlandske bestand. I risikovurderingen blev fangsten af bjørne fra Sydgrønland betragtet som naturlige dødsfald, fordi bjørnene sandsynligvis ikke vender tilbage til Østgrønland, når de først er transporteret sydpå på drivisen. Hvis fangsten i Sydgrønland stiger over det nuværende niveau på 10 isbjørne om året, vil det formentlig være nødvendigt at reducere kvoten på den østgrønlandske bestand, da Pinngortitaleriffik mangler forskning til at afgøre, hvordan bjørne, der er nedlagt i Sydgrønland, skal medregnes i forvaltningen af fangst på den østgrønlandske bestand.