Klimaændringer, havstigning og kontroversielle idéer Udgivet 28.08.2025

Sascha Schiøtt fra Pinngortitaleriffik deltager i debatten om effekten af kunstige barrierer på havbunden ved Ilulissat Isfjord

Verdenssamfundets nuværende udledning af CO₂ følger ikke den kurs, der er nødvendig for at standse den globale opvarmning og undgå havstigninger. Særligt omkring Grønlands største gletsjere, som Sermeq Kujalleq (Jakobshavn Isbræ) ved Ilulissat, strømmer varmt og salt havvand ind og accelererer afsmeltningen. Udledningen af is fra Sermeq Kujalleq dækker på en dag New Yorks årlige forbrug af vand, dog bidrager Sermeq Kujalleq alene med omkring 6 % af hele Grønlands årlige ferskvandsudløb til havet!

I forsøg på at finde løsninger er forskere i stigende grad begyndt at interessere sig for vidtgående initiativer under begrebet geoengineering – altså kunstige indgreb i Jordens systemer for at modvirke følger af klimaforandringer. En gruppe forskere – heriblandt biolog og forsker Sascha Schiøt fra Pinngortitaleriffik – har i det videnskabelige tidsskrift AGU Advances testet teorier om at bygge kunstige barrierer på havbunden ved fjordmundinger for at bremse tilstrømningen af varmt vand. I Ilulissat kunne en sådan barriere i princippet mindske afsmeltningen.

Gruppens analyse af eksisterende feltobservationer og matematiske modeller peger på, at der allerede er tilstrækkelig dokumentation til at konkludere, at installation af en kunstig barriere ved Sermeq Kujalleq vil få negative konsekvenser for fjorden.

Selv hvis man hævede fjordens undersøiske tærskel betydeligt, ville gletsjeren sandsynligvis fortsætte sin tilbagetrækning. Samtidig ville en barriere have store bivirkninger. Det varme, salte vand, som strømmer ind i fjorden, medbringer næringsstoffer, som er afgørende for produktionen af plankton og dermed for det vigtige fiskeri i Disko Bugt. En barriere ville derfor ikke blot reducere varmetilførslen, men også ramme det lokale fiskeri hårdt.

Især hellefisk, en nøgleart for Grønlands fiskerierhverv, kunne blive ramt. De største og mest produktive hellefisk vandrer hvert år ud og ind af fjorden for at gyde. En fysisk barriere ville kunne hindre denne vandring, hvilket både kunne skade bestanden og økonomien for de fiskere, der er afhængige af den.

Det er værd at understrege, at sådanne geoengineering-ideer er rent hypotetiske og i praksis urealistiske. Ilulissat Isfjord er desuden UNESCO-verdensarv og dermed særligt beskyttet. Men blot det, at sådanne idéer diskuteres, er med til at ændre forskningsdagsordenen. Geoengineering fremstår i stigende grad som et muligt svar på klimakrisen, hvilket både kan påvirke offentlighedens opfattelse og politiske beslutninger.

Derfor er det vigtigt at tænke bredt, før man fremmer tekniske løsninger. Geoengineering kan virke tiltalende på papiret, men indebærer store risici for både natur og lokalsamfund. Eksemplet fra Ilulissat viser tydeligt, at indgreb, der måske kunne mindske isens smeltning, samtidig kan true økosystemer og fiskeri – og dermed menneskers levebrød. Diskussionen handler derfor ikke kun om, hvad der er teknisk muligt, men også om, hvad der er socialt og økonomisk bæredygtigt.