Lokale løsninger i front – når ydre kræfter presser Arktis Udgivet 06.11.2025

Hvordan skaber vi en fremtid, hvor både mennesker og natur trives i Arktis, når klimaforandringerne og udefrakommende interesser sætter området under pres? Det er netop dette spørgsmål ArcticKnows ønsker at finde svar på. ArcticKnows er et nyt EU-finansieret forskningsprojekt der løber over tre år med opstart oktober 2025.

Forskning med rødder i lokalsamfundet

”Forskning og udvikling kan styrkes, når den har rødder i lokalsamfundet og får lov at vokse indefra og ud – med respekt for lokale behov, væremåder og vidensformer,” siger Kristine Lynge-Pedersen, forsker ved Grønlands Naturinstitut og pointerer: ”Af samme grund er det essentielt, at ArcticKnows udvikles i tæt samarbejde med dem, der til daglig mærker konsekvenserne af klimaforandringer, globale interesser og politiske beslutninger”.

Med dette som udgangspunkt var vi en gruppe forskere der afholdt møder med repræsentanter fra lokalsamfund i Grønland, Norge, Sverige og Finland. Forskningsprojektets fokusområder afspejler således de behov og forslag, der blev udtrykt under disse møder i 2024.

Ved at tage udgangspunkt i lokalsamfundenes egne prioriteringer, sikres det, at projektets resultater bliver både relevante og anvendelige for det arktiske økosystem og de mennesker, der lever i det.

Samskabelse af viden

I ArcticKnows er samskabelse af viden en central metode. Projektet bygger på en grundtanke om, at retfærdige og robuste løsninger opstår, når forskellige former for viden og væremåder mødes i fælles udviklingsprocesser. Forskere, fåreavlere, fiskere, turismeaktører, institutioner, virksomheder, NGO’er og politikere kommer til at samskabe løsninger som ligeværdige parter.

På denne måde adskiller projektet sig fra mange tidligere forskningsprojekter ved at anvende en tilgang, hvor Lokal viden, Oprindelig viden og Akademisk viden gøres ligeværdige.

Aktions-forsknings-værktøjer

ArcticKnows anvender deltagelsesbaserede metoder for at sikre, at lokale og oprindelige folks stemmer former hvert trin i forskningen. Der vil blive anvendt deltagelsesfremmende redskaber som bl.a. deltagende kortlægning (PPGIS), Serious Games, Workshops, dialogmøder og “Walk and Talk”-sessioner, til at udforske lokale udfordringer, dele erfaringer og samskabe løsninger. Disse interaktive formater skaber tillid og engagement og gør samskabelsesprocessen både praktisk og inkluderende.

”Vi mødes, hvor alle har reel mulighed for at bidrage og tage medejerskab. Gennem dialog og respektfuld planlægning udvikler vi løsninger, der både er innovative og tæt forbundet med de lokalsamfund, de skabes i og for”, siger Kristine Lynge-Pedersen.

Nye platforme for demokratisk dialog
Et centralt element i ArcticKnows er at sikre reel indflydelse og empowerment til dem, der lever med konsekvenserne af forandringer og politiske beslutninger. Det kræver en retfærdig og inkluderende demokratisk dialog – på tværs af køn, alder, positioner og vidensformer. Særligt unge, kvinder og andre ofte oversete eller marginaliserede stemmer skal ikke blot inddrages, men styrkes og have mulighed for at bidrage aktivt og ligeværdigt.

Projektet sætter fokus på de nuværende grænser og betingelser for, hvem der får taletid og handlekraft i demokratiske beslutningsprocesser.
”Vi skal gentænke, hvordan beslutninger træffes – og hvem der får stemme i dem,” understreger Kristine Lynge-Pedersen og forklarer “Derfor vil vi samskabe nye platforme, der er inkluderende, retfærdige og meningsfulde for den demokratiske samtale – så tidligere tavse stemmer ikke blot bliver hørt, men også får reel indflydelse”.

More-than-human i forvaltningen af ressourcer

Et særkende ved ArcticKnows er, at projektet anerkender naturens mange aktører – såsom dyr, planter, vand, luft og fjelde – som aktive og medskabende i et fælles økosystem. Disse elementer har værdi i sig selv og betragtes som handlende, der påvirker og former vores livsrum – de er ikke blot ressourcer til menneskelig nytte.

Denne tilgang udfordrer det menneskecentrerede verdenssyn ved at insistere på, at mennesker, natur og klima er uløseligt forbundet. En forståelse, mange i Grønland allerede lever med som en naturlig del af deres verdensbillede. Når naturressourcer forvaltes ud fra dette helhedsperspektiv, åbner det for en mere ansvarlig og balanceret sameksistens, hvor alle aktører – både levende og ikke-levende – anerkendes som væsentlige for økosystemets sundhed og bæredygtighed.

Regenerativ økonomi og trivsel

ArcticKnows arbejder samtidig med en regenerativ tilgang, der går videre end traditionel bæredygtighed. Målet er ikke blot at begrænse skader, men aktivt at genopbygge og styrke økosystemer og lokalsamfund. Det handler om at fremme både menneskelig og økologisk trivsel – frem for ensidig økonomisk vækst.

Økonomisk udvikling skal derfor understøtte hele økosystemet og sikre både naturens integritet og samfundets sammenhængskraft. Projektet inddrager lokale aktører og forskere i udforskningen af nye, regenerative muligheder for naturnære småskalaerhverv som turisme, fårehold, landbrug og kystnært fiskeri.

Hvorfor kombinere tilgange?

Sammen skaber de to tilgange en dybere og mere nuanceret praksis: hvor vi både anerkender samspillet med hele naturen og arbejder aktivt for at genoprette og styrke disse relationer. Det er nødvendigt for at skabe retfærdige, robuste og lokalt forankrede løsninger i Arktis – præget af klimaforandringer, globale interesser og politiske beslutninger.

Dog er det ikke uden udfordringer. Mange årtiers (post)koloniale strukturer, centraliseret forvaltning og udefrakommende udviklingsmodeller har skabt ubalance mellem økonomi, kultur og natur. Lokale og oprindelige vidensformer og livsformer er ofte blevet marginaliseret.

“For at sikre lokal forankret udvikling, der styrker både økonomien, kulturen og naturen, skal vi opbygge nye relationer og balancerede samarbejder. Det kræver ikke kun nye metoder – men også nye måder at tænke ansvar og værdi på,” uddyber forsker Kristine Lynge-Pedersen.

Etik, tillid og ansvar i samarbejdet

Samarbejdet med lokalsamfundet bygger på principperne om frit, forudgående og informeret samtykke. Deltagerne underskriver en samtykkeerklæring, at de ønsker at medvirke, men har til enhver tid mulighed for at trække sig tilbage.

Etikken i ArcticKnows handler om ansvarlighed, gennemsigtighed og gensidig respekt, både under selve forskningen og i formidlingen af resultater. Resultaterne offentliggøres, mens følsomme oplysninger beskyttes.

Projektet arbejder aktivt for at sikre ligeværdighed mellem alle parter og at forskningsaktiviteterne afspejler deltagernes behov for at sikre lokalforankring af resultaterne.

Denne balance mellem åbenhed og fortrolighed er afgørende for at opbygge tillid og skabe ligeværdige og gensidig givende partnerskaber.

Undersøgelser i fire hjemsteder for Oprindelige Folk

ArcticKnows implementeres i fire områder: Kujataa i Grønland, Varangerfjord i Norge, Vindelälven–Juhttátahkka i Sverige og Inari i Finland – alle hjemsteder for de oprindelige folk Kalaallit og Sápmi.

Projektet koordineres af Natural Resources Institute i Finland og inkluderer partnere fra Grønland (Pinngortitaleriffik), Island (University of Island & Hólar University), Sverige (Umeå University), Norge (Nofima), Danmark (Aalborg University) og Storbritannien (TD Ltd).

Kort fortalt – ArcticKnows er også dit projekt

Projektet sætter dig, der kender Kujataa, i centrum. Det bygger på idéen om, at de bedste løsninger opstår, når oprindelig viden, lokal erfaring og akademisk indsigt mødes.

Forskere, unge og ældre, fiskere, fåreholdere, turismeoperatører, myndigheder, virksomheder og NGO’er går sammen om at samskabe løsninger, der fremmer trivsel og styrker både den lokale økonomi, kultur og natur.

I ArcticKnows bliver du ikke bare hørt – du er med til at forme fremtiden.

Det er ikke forskning om Arktis – det er forskning med Arktis. Og med dig.

For yderligere oplysninger:

Er du interesseret i at vide mere om ArcticKnows, så kan du kontakte forsker Kristine Lynge-Pedersen, Grønlands Naturinstitut: krlp@natur.gl oqarasuaat 361200