I Nuuk husker vi alle tydeligt de enorme mængder gletsjeris, der fyldte Nuup Kangerlua for mindre end et halvt år siden. Det var tidevandsgletsjeren (gletsjer der ender i havet) Narsap Sermia, der var synderen. Synet var spektakulært og fascinerende, men skabte samtidig store udfordringer for både joller og skibe i fjorden og Nuuk havn. Det var et varsel om, at vores arktiske landskab er under forandring, forklarer seniorforskerne i Grønlands Klimaforskningscenter John Mortensen og Lorenz Meire.

Nu, midt i sommervarmen, kommer der igen nyt fra Narsap Sermia – og denne gang med en bekymrende undertone. Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut har netop offentliggjort en ny vigtig videnskabelig artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift ”Journal of Geophysical Research: Oceans”.

Artiklen giver os et dybdegående indblik i de seneste 20 års forandringer, som Narsap Sermia har gennemgået, og forklarer årsagerne til gletsjerens periodiske tilbagetrækninger.

Historisk stabil, men nu i hastig retræte

Frem til 2003 var Narsap Sermias gletsjerfront kendt for sin bemærkelsesværdige stabilitet og havde bevaret sin position helt tilbage fra Den Lille Istid i 1500-tallet. Men på bare to årtier, fra 2003 til 2023, har gletsjeren trukket sig hele 6,7 kilometer tilbage. Dette er sket med en alarmerende stigning i isudstrømningen på 35-52 % – mere end det dobbelte af, hvad man har observeret for gletsjere på Grønlands indlandsis i samme periode.

Tilbagetrækningen skete ikke jævnt, men i tre store episoder: 2004-2005, 2010-2012 og 2019-2021. Forskerne har identificeret tre hovedfaser i disse tilbagetrækninger: en udløser, en kaskade (en hurtig og selvforstærkende proces) og en stabilisering.

Varme havforhold er afgørende

Hver tilbagetrækningsepisode blev udløst af en stigning i mængden af smeltevand under gletsjeren, enten fra smeltning på indlandsisen eller fra dræning af søer, der er inddæmmet af is. Det er afgørende at forstå, at varme havforhold har været en nødvendig forudsætning for, at disse indledende tilbagetrækninger kunne udvikle sig til de observerede kaskader. Stabilisering opstod typisk, når gletsjeren fandt en mere stabil position på havbunden, eller når den kom i kontakt med koldere havvand.

Udsigt til øget is i fjorden i årtier

I skrivende stund har Narsap Sermia trukket sig yderligere 2 kilometer tilbage siden 2023. Gletsjeren befinder sig nu kun cirka 1 kilometer fra en lavvandet tærskel på omkring 64 meters dybde. På den anden side af denne tærskel venter imidlertid en 30 kilometer lang, isfyldt fordybning med dybder på op til 600 meter! Forklarer seniorforsker John Mortensen.

Vi kender ikke havbundens præcise topografi (udformning), men tilstedeværelsen af dette dybe trug øger risikoen for, at selv en mindre forstyrrelse kan udløse en kaskade af tilbagetrækning.

-Dette kan føre til et hurtigt og massivt tab af is langs Narsap Sermias hovedretning. Hvis tilbagetrækningen sker med hastigheder svarende til dem, der blev observeret i perioden 2010-2012 (ca. 1,2 km om året), kan det tage cirka 24 år for Narsap Sermia at trække sig tilbage ud over truget og helt op på land. I hele denne periode vil Nuup Kangerlua sandsynligvis være præget af usædvanlige mængder af gletsjeris året rundt, forklarer John Mortensen.

Narsap Sermia er et stærkt eksempel på, hvordan ændrede havtemperaturer spiller en afgørende rolle for tidevandsgletsjere.

-Denne udvikling har direkte konsekvenser for isdækket i vores fjorde, for økosystemerne og for de nærliggende samfund. Den nye forskning giver os vigtig viden til at forstå og potentielt forberede os på de forandringer, der allerede er i gang, forklarer seniorforsker Lorenz Meire.

Forskningen er et resultat af mange års indsamling af hydrografisk data som del Grønlands Klimaforskningscenters ”Langtidshydrografiske fjordforskningsprogram”. Artiklen kan frit downloades her link (https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2024JC022161).

For yderligere oplysninger:

Seniorforsker John Mortensen Grønlands Klimaforskningscenter Tlf. 361200 Email: jomo@natur.gl og Seniorforsker Lorenz Meire Grønlands Klimaforskningscenter Tlf. 361200 Email: lome@natur.gl

Foto: Christian Klindt Sølbeck