Ny genetisk indsigt i polartorsk afslører risici for klimaforandringers påvirkning af arktiske økosystemer Udgivet 10.03.2025

Foto: Hauke Flores
Kort over Det Arktisk Ocean med angivelse af havstrømme og isdrift.
Om bord på et af forskningsfartøjerne. Foto: Hauke Flores
Polartorsk fanget i Uummannaq distrikt. Foto: Patrick Farnole

Polartorsken, som er en af de vigtigste fiskearter i Det Arktiske Ocean og er tæt knyttet til havisen, står over for betydelige udfordringer på grund af klimaændringer. Som en primær fødekilde for mange arktiske pattedyr og fugle spiller polartorsk en afgørende rolle i opretholdelsen af den skrøbelige balance i det arktiske økosystem. Et nyt studie udført af University of Leuven (KU Leuven) i samarbejde med internationale forskningspartnere giver banebrydende indsigt i polartorskens genetiske mangfoldighed og fremhæver de potentielle konsekvenser af global opvarmning.

Forskerholdet, der består af forskere fra Belgien, Canada, Grønland, Island, Norge, USA, Rusland, Sverige og Tyskland, anvendte avancerede analysemetoder til at undersøge den genetiske variation i populationer af polartorsk. Undersøgelsen bygger på et omfattende prøvemateriale fra det centrale Arktis, indsamlet under ekspeditioner med forskellige isbrydende forskningsskibe.

“Det virker umuligt at finde polartorsk under havisen. Men takket være indsatsen fra mange kolleger og besætningerne på Polarstern og Sikuliaq, som håndterede trawl – nogle gange med bare hænder – der fiskede i overfladen og under isen, var vi så heldige at samle et unikt sæt af prøver fra dette barske miljø”, fortæller Hauke Flores om indsamlingerne.

Resultaterne afslører, at der er mindst tre genetisk forskellige bestande af polartorsk i Det Arktiske Ocean. Én bestand lever i Beauforthavet og Chukchihavet langs de nordlige kyster af Canada, USA og Rusland; en anden findes i Vestgrønland; og en tredje population er udbredt i drivisen fra den sibiriske kyst over det centrale Arktiske Ocean til den europæiske del af Arktis og hele vejen til Island. Historisk set har havisdrift og havstrømme lettet den genetiske udveksling mellem disse populationer, hvilket har været en nøglemekanisme i artens evne til at tilpasse sig.

“Vores resultater viser, hvordan polartorskens genetiske mangfoldighed er drevet af miljøet i de forskellige regioner i Det Arktiske Ocean. Havisdrift er vigtig for den genetiske udveksling, som i alle populationer er afgørende for at styrke modstandsdygtigheden over for forandringer”, fortæller Filip Volckaert.

Denne naturlige udveksling er dog truet. Havisens tilbagegang og ændrede forhold i havet kan reducere udvekslingen betydeligt og svække polartorskens overlevelsesmuligheder – og det kan igen svække artens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og dermed destabilisere de arktiske økosystemer som helhed. De arktiske økosystemer ændrer sig hurtigt og overhaler arktiske dyrearters evne til at tilpasse sig. Dette kan have alvorlige økologiske og økonomiske konsekvenser, som i sidste ende truer lokalsamfundenes traditionelle livsstil.

Undersøgelsen giver vigtig information om fordelingen og forbindelsen mellem polartorskebestande på tværs af forskellige regioner i Det Arktiske Ocean, hvilket er afgørende for at træffe effektive bevarings- og forvaltningsforanstaltninger.

Forsker Henrik Christiansen fra Grønlands Naturinstitut, der er en af kræfterne bag undersøgelsen, understreger vigtigheden af resultaterne: “Dette studie er resultatet af et langvarigt og omfattende samarbejde, der har givet os et stort datamateriale til at undersøge, hvordan polartorskebestande i hele Arktis hænger sammen. Det er særligt interessant, at polartorsken i Vestgrønland viser tegn på lokal tilpasning. Det bør tages med i overvejelserne, når man udarbejder planer for bevaring og forvaltning af bestanden”.