Rapportering af bifangst i det grønlandske fiskeri efter stenbider Udgivet 28.02.2025

Fiskeriet efter stenbider (Cyclopterus lumpus) i Vestgrønland er et kortvarigt og lukrativt forårsfiskeri, der med store garn går målrettet efter stenbiderhunner, der skal til at gyde på lavt vand. Garnene fanger ikke blot stenbidere, men også en betydelig mængde søfugle som almindelig edderfugl og formentlig også andre arter som havlit og kongeedderfugl. Forsker fra Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Søren Lorenzen Post har lige udgivet en teknisk rapport om bifangst sammen med Flemming Merkel.

Den nye rapport, Bycatch reporting in the Greenland lumpfish (Cyclopterus lumpus) fishery: An Analysis of 2012-2023 Data, påpeger nødvendigheden af et bedre overblik over bifangstens størrelse og sammensætning. Den utilsigtede bifangst af fugle kan have økologiske konsekvenser, som i sidste ende også vil have økonomiske følger, fordi stenbiderfiskeriet risikerer at miste sin MSC-certificering.

Alle fiskere er lovmæssigt forpligtede til at rapportere bifangst, men dette småskalafiskeri er ikke overvåget, og uafhængige studier tyder på, at bifangsten er underrapporteret. Det rejser spørgsmål ved de officielle data.

-Hvis de tilgængelige bifangstestimater skal verificeres, er det nødvendigt med systematiske og uafhængige undersøgelser. Det er dog praktisk umuligt at overvåge hver fiskers bifangst og rapportering, siger forsker Søren Post.

Nogle af de mere end 500 stenbiderfiskere antages at afgive korrekte oplysninger. Rapporten undersøger, om data fra disse såkaldte ‘nøglefiskere’ kan bruges til at undersøge rumlige og tidsmæssige mønstre i bifangsten og dermed gøre det muligt at vurdere fiskeriets økologiske betydning og forbedre forvaltningen af fiskeriet.

Rapporten konkluderer, at data fra ‘nøglefiskere’ i nogle tilfælde kan give troværdige skøn over bifangst, fordi ‘nøglefiskere’ rapporterer bifangst hyppigere end andre fiskere. Der er dog klare begrænsninger vedrørende nøjagtigheden og konsistensen af disse data, og der er derfor behov for en målrettet indsats for at formidle vigtigheden af rapportering af bifangst. En rapporteringskampagne i 2021 øgede rapporteringen, men rapporteringen mindskedes i 2022 og 2023, efterhånden som kampagnens indflydelse svandt. Det er derfor også vigtigt at følge op og sikre en løbende uddannelse af fiskerne.

Det er også tydeligt, at selv ‘nøglefiskere’ kan underrapportere bifangst, hvilket understreger behovet for fortsatte bestræbelser på at forbedre dataenes nøjagtighed og pålidelighed. Sjældnere bifangstgrupper er utilstrækkeligt repræsenteret til at muliggøre pålidelige estimater af bifangstmængder, men dataene er værdifulde i forhold til at klarlægge rumlige mønstre. Data fra ‘nøglefiskere’ kan også hjælpe med at give en overordnet vurdering af arter, der sandsynligvis ikke er i fare i stenbiderfiskeriet. En kombination af rumlige mønstre og kvalitative vurderinger kan øge informationsniveauet og give bedre mulighed for regionalt tilpasset forvaltning. En systematisk tilgang til indsamling af data fra ‘nøglefiskere’ synes derfor at være et brugbart alternativ til at vurdere bifangst og bør forfølges af de relevante myndigheder.