Rensdyr og moskusokser undersøges i Kangerlussuaq Udgivet 24.11.2025
40 rensdyr og 49 moskusokser har fået GPS-halsbånd i Kangerlussuaq-området for at supplere information fra andre datakilder.
Forsker Mathilde Le Moullec står for arbejdet med rensdyr og moskusokser på Grønlands Naturinstitut, og hun er lige vendt tilbage til Nuuk efter at have sat GPS-halsbånd på moskusokser i Kangerlussuaq-Sisimiut-området. Hun præsenterede det nyligt færdiggjorte feltarbejde ved Greenland Science Week i Kangerlussuaq. Da hun ikke var i Nuuk, var det ph.d.-studerende Laura Barbero Palacios og forskningsassistent Aurelien Grange, der fortalte om projektet i Katuaq, Nuuk.
Vi har udstyret dyrene med GPS-halsbånd for at undersøge, hvordan de bruger områderne på tværs af årstider, og hvordan deres bevægelser påvirkes af sne, is og vejr. Derudover vil vi gerne kortlægge plantesammensætningen og græsningstrykket i området samt undersøge, hvordan dyrene påvirkes af infrastruktur og trafik med motoriserede køretøjer,” forklarer forsker Mathilde Le Moullec.
I 2024 satte Mathilde og andre fra holdet GPS-halsbånd på 40 rensdyr i samme område. Vi vil derfor også kunne undersøge, hvordan rensdyr og moskusokser deler landskabet, og om de græsser i de samme områder.
-Det er ikke muligt at se GPS-halsbånd på moskusokser på grund af dyrets tætte pels, men man kan tydeligt se de gule øremærker, som vi også satte på. Derfor skal jægerne holde øje med, om dyret har et øremærke, inden de skyder det, forklarer Mathilde Le Moullec.
Man kan allerede nu se, at rensdyrene, der har haft GPS-halsbånd på i 1½ år, ingen tegn viser på store vandringsmønstre mellem indlands- og kystområderne. Der er dog lokale, sæsonbestemte bevægelser i delområderne, fx lokale samlingsområder til kælvning, og GPS-halsbåndene viser, at de fleste rensdyr kælvede omkring d. 28 maj i 2024 og 2025.
-Vi undersøgte både rensdyrs og moskusoksers helbred og generelle tilstand. Holdet tjekkede, om dyrene var drægtige, og om de fik en kalv sidste år, deres klovslid, tandslid og foretog forskellige målinger, herunder vægt. Derudover tog vi blodprøver, vævsprøver, hårprøver, afføringsprøver og podninger for sygdomme og parasitter, forklarer Mathilde Le Moullec.
Ph.d.-studerende Laura præsenterede helt nye resultater om kostoverlap mellem rensdyr og moskusokser, opnået ved at identificere plantearter i deres afføring ved hjælp af DNA-analyse. Prøverne blev indsamlet om vinteren og sommeren i områder inde i landet, hvor rensdyr og moskusokser finder føde tæt på hinanden. Lauras resultater viser, at deres kost overlapper om sommeren, når ressourcerne er rigelige, mens den om vinteren adskiller sig markant, idet hver art primært spiser forskellige buskarter.
Forskningsassistent Aurelien Grange præsenterede en poster om sit specialeprojekt, der viser, hvordan kystnære rensdyr i Akia ved Nuuk, som spiser en stor andel lav om vinteren, primært bruger de proteiner, de optager fra kosten, til at udvikle deres fostre. I kontrast hertil er rensdyr i Kangerlussuaq, som hovedsageligt spiser buske og græs om vinteren, afhængige af deres muskelreserver for at omfordele proteiner til fosterets vækst. Disse forskellige fysiologiske strategier for at sikre reproduktion kan have særlige fordele under mindre forudsigelige vinterforhold.
Under det åbne arrangement Qaagitsi i Katuaq viste holdet spændende animationer, der gav et indblik i rensdyrenes bevægelser og gav et kig ind i feltarbejdet med at mærke både rensdyr og moskusokser.