Hvorfor er det vigtig at artsbestemme (rød)fisk? Udgivet 15.12.2025

Rødfiskens øje, overlæbens længde og tykkelsen på underlæben blev målt.
Prikker viser, hvor der blev taget prøver af rødfisk. De genetiske undersøgelser viser forskelle mellem bestandene i områderne.

Grønlands Naturinstitut har afholdt en workshop for at teste, hvor gode vi er til at identificere arter af rødfisk. Vi indsamlede 255 rødfisk under et togt i Østgrønland. Fiskene blev artsbestemt af 15 forskere og teknikere, men de blev også genetisk identificeret, så vi havde en helt korrekt artsbestemmelse. Workshoppen viste, at dybhavsrødfisk ofte blev korrekt bestemt ud fra udseendet alene, men at der ofte blev taget fejl af stor rødfisk, som blev bestemt som dybhavsrødfisk, fortæller forsker Henrik Christiansen fra Grønlands Naturinstitut.

Workshoppen viste tydeligt,

  • at formmæssige forhold varierer mellem arter, men er ikke tydelige nok i alle individer
  • at visuel identifikation fortsat er den mest praktiske måde at artsbestemme på, men det kræver træning og erfaring
  • at den eneste fuldt pålidelige metode er genetisk artsbestemmelse.

Hidtil har rødfisk været inddelt i disse arter:

  • Sebastes norvegicus, stor rødfisk: forekommer på 100-500  meters dybde og kan blive 100 cm lang
  • Sebastes mentella, dybhavsrødfisk: forekommer på  300-1.400 meters dybde og kan blive 70 cm lang
  • Sebastes viviparus, lille rødfisk: forekommer på  50-300 meters dybde og bliver 25 cm lang.

Der er store genetiske forskelle imellem alle rødfiskearter, og vores undersøgelser med internationale samarbejdspartnere viser meget tydeligt, at det, vi kalder stor rødfisk (S. norvegicus), omfatter mindst to forskellige arter! siger Henrik Christiansen. Det er nemlig ikke altid let at definere, hvad en art er. Nogle arter kan ligne hinanden meget, men vise sig at være forskellige, når de f.eks. undersøges genetisk, som det er tilfældet for rødfiskene.

For effektiv og bæredygtig forvaltning er det meget vigtigt, at vi identificerer en given fisk til den korrekte art. Hvis vi forvalter forskellige arter sammen, risikerer vi, at forvaltningen bliver ineffektiv. Dér er rødfisk i Østgrønland er et godt eksempel, fortæller forsker Henrik Christiansen.

Undersøgelserne af rødfisk fra Østgrønland har ført til følgende:

  • Der er fra 2025 – og for første gang i Grønland – lavet en forvaltningsplan, som indeholder separate kvoter for dybhavsrødfisk og stor rødfisk
  • Projekt REDADVANCE er finansieret og starter i 2026
  • Grønland er fra et forvaltningsperspektiv på vej mod et “benchmark” for rødfisk – dvs. en omfattende gennemgang og forbedring af de bestandsvurderingsmetoder, der anvendes for disse arter.