Sascha Schiøtt PhD laver post doc om Isfjorden Udgivet 21.11.2025
Forsker Sascha Schiøtt PhD fra Grønlands Naturinstitut arbejder videre med Isfjorden ved Ilulissat på 8. år og laver nu post doc om plankton i det lokale økosystem. Hun fortalte om sit projekt i Katuaq under Greenland Science Week.
Sascha Schiøtt har arbejdet med Kangia, Isfjorden ved Ilulissat i mange år – i alle tilfælde sammen med fiskerne og fangerne fra området. Hun er nærmest i gang med hele fødekæden i fjorden, og nu har tømningen af den gletsjerdæmmede sø Tininnilik også ændret på hendes post doc projekt. Før Sascha begyndte at arbejde med Isfjorden, Kangia, ved Ilulissat interviewede hun fiskerne og fangerne for at kunne prioritere deres viden i sine undersøgelser. Desuden har Sascha stræbet efter at kunne supplere deres viden med sin forskning.
-Jeg har også brugt deres viden i min eDNA projekt således at de fortalte mig om hvilke dyr der plejer at befinde sig i fjorden, i hvilke områder og i hvilke perioder og jeg har kunnet bevise det med mine eDNA prøver og suppleret med andre resultater. Jeg har også kunne vise med eDNA prøverne om hvorledes dyrene har flyttet sig i fjorden, præcis som fiskerne fortalte det. Således har jeg kunnet dokumentere fiskernes viden med mine undersøgelser og supplere deres viden, forklarer Sascha Schiøtt.
Hun har også analyseret ringsælerne fra Isfjorden, hvor hun undersøgte deres føde og dykkeadfærd. Disse ringsæler er kendt for at være andeleres end de ringsæler der er langs Grønlands kyst, hvilket også er påvist med en genetisk undersøgelse der viste at de er genetisk unikke.
-Da jeg færdiggjorde min PhD følte jeg at jeg manglede noget viden om plankton, de mindste organismer i fødekæden og efter at have beskæftiget mig med de større dyr, var det derfor jeg søgte om midler til at gennemføre min post doc, fortæller Sascha Schiøtt.
– Da jeg fik pengene til en post doc startede jeg mine undersøgelser i år – og samlede prøver i juli, august og september måned – hvor jeg rejste op til Tasiusaq via Ilimanaq. Så tog jeg på ørredfangst sammen med Ove og hans familie, så jeg kunne undersøge hvad ørrederne spiste, og jeg ville så gerne inkludere deres viden i undersøgelsen og gøre dem til medforfattere af mit manuskript, som jeg arbejder på at gøre færdig.
Sascha fandt ud af at ørrederne spiste makro zooplanton. Ud fra ørredmaverne har de fleste af dem spist mest af én art i ét måltid, ørrederne bevæger sig istimer og spiser i flok og går målrettet efter stimer og zooplankton, således har en mave udelukkende krill, mens en anden er fuld af mysider, mens andre har maven fyldt med fiskelarver.
-Som det vigtigste emne fortalte jeg om søen Tininnilik, der er en gletsjerdæmmet sø der kan tømme ud pludseligt når den er fyldt helt op og derfor skubber til gletsjeren der ellers holder den lukket. Søen tømte sig den 30. juli og jeg kom til stedet den 2. august og samlede prøver, i den forbindelse var det tydeligt at de levende væsener var blevet reduceret kraftigt, de var enten døde af ferskvand eller skubbet ud af stedet, da marine organismer er tilpassede høje saltindhold i havet, forklarer Sascha.
Det var det samme med bakterierne, fordi der var mange bakterier i hendes prøver fra juli måned, mens de var reducerede kraftigt i august måned. Men de var allerede begyndt at blive flere igen i september måned. Det var det samme med phytoplankton, mikroskopiske alger i havet, de så ud til at være døde da Tininnilik tømte, og hun kunne se at de igen var begyndt at blive flere i september måned.
-Jeg har været nødt til at tilpasse mit post doc projekt, så projektet også handler om effekten af tømningen af Tininnilik og tømningens indflydelse på de små organismer. Søen Tininnilik tømte tidligere hvert tiende år, men det er nu blevet hyppigere. I år tømtes den 30. juli, mens den sidst tømte ud den 7. november 2020 – og før da var det gået cirka otte år før sidste tømning af søen. Det ser derfor ud til at tømningen af søen er begyndt at ske hyppigere, forklarer Sascha Schiøtt.
Sascha fortalte under sin præsentation at fiskernes og fangernes viden er lige så vigtig som det forskerne forsker i. De skal derfor ikke kategoriseres som viden der er lavere end forskernes viden, men på ligefod og de derfor også kan gøres til medforfattere til videnskabelige artikler, fordi de forskellige viden skal vurderes lige. Så forklarede hun også at hun har tilpasset sit projekt til det der pludseligt skete – nemlig tømningen af Tininnilik.
