Undersøgelse af lodder på Grønlands østkyst Udgivet 06.10.2025

Øresten på en lodde undersøges igennem et forstørrelsesapparat
stereolup og indtastning
trawlet hejses
Rødfisk og en lille vandmand
krill
En lille stenbider
WP2net og CTD måleapparatet der måler temperatur, salt og dybde skal sænkes i havet
Tarajoq i Østkysten

Else Ostermann, der er programkoordinator og laborant på Grønlands Naturinstitut, sejlede i hele tre uger med Tarajoq for at undersøge forekomsten af lodder i havet øst for Grønland. Naturinstituttet undersøger hvert år lodder ved Østgrønland, fordi forekomsten er økonomisk vigtig i forhold til Grønlands aftale med EU.

-Trawlen sænkes i havet en gang om dagen og en gang om natten. Vi blev rigtig gode til at se, hvordan det ser ud på ekkoloddet, når vi kom til et område med lodder, fortæller Else.

Allerede mens nettet var på vej op, kunne vi lugte lodderne, før vi kunne se dem.

-Vi undersøgte øresten fra lodderne med en lup, så vi kunne fastslå alderen på fiskene. Det var ikke alene de større fisk, der blev undersøgt, men også mindre fra 1 cm, forklarer Else.

Lange og smalle bongonet med bittesmå masker blev også trukket efter Tarajoq for at fange de mindste fisk. Undersøgelser med bongonet gennemføres i flere dybder og går helt ned til havbunden. Det halve af fangsten bliver frosset ned, mens den anden halvdel puttes i formalin.

-Der blev sat små lygter på bongonettene for at tiltrække flere krill, forklarer Else.

Det var ikke alene lodder, der blev undersøgt. Vi fik også rødfisk og små stenbidere og små blæksprutter og krill op af havet. Der blev også målt vandtemperatur og -saltholdighed med CDT helt ned til havets bund.

Du kan se Else Ostermanns billeder fra hendes tur i Østgrønland her på siden.