Kongeedderfugl

En ældre han.

Udseende

Kongeedderfuglen er en havdykand, der er knyttet til det kystnære havmiljø, dog knap så kystnær som alm. edderfugl. Vingefang: 95-105 cm, længde: 60-70 cm. Voksen han: Har en iøjnefaldende rødorange næbknop, lyseblå isse og nakke og lysegrøn kind. Det lyse of farverige hovedparti er skarpt afgrænset mod en overvejende sort dragt med hvid lårplet og hvide felter på overvingen (mindre end edderfugl). Ung han: Mørk dragt med lyst bryst og en gulorange næbknop, som er mindre end hos den voksne han. Voksen hun og ungfugl: Brunlig med mørk vatring, som meget ligner alm. edderfugl, men den voksne hun med en mere rustfarvet glød. Hunner og ungfugle kan lettest kendes fra alm. edderfugle ved en anderledes hovedprofil med kortere næb, mere hvælvet pande og kortere fjerflige på siden af næbbet.

Føde

Overvejende samme fødevalg som alm. edderfugl, dvs. muslinger og andre bunddyr som krabber og orme. Kongeedderfugl kan dykke ned til 40-50 m, som er væsentlig dybere end alm. edderfugl kan dykke (20-25 m), hvilket betyder at den potentielt kan udnytte et større område end alm. edderfugl. Det betyder bl.a. at kongeedderfugl kan udnytte flere af udenskærs-bankerne, herunder St. Hellefiskebanke som den vigtigste.

Yngletid

Til forskel for alm. edderfugl yngler kongeedderfugl ikke i kolonier, men enkeltvis spredt ud over store områder i den højarktiske tundra. Da den typisk yngler på fastlandet og gerne i nærhed af søer, er den ikke beskyttet mod ræve, og dens ynglestrategi er derfor at være isoleret og mest muligt skjult i vegetationen. Hunner bygger rede på samme vis som alm. edderfugl og vender tilbage til samme yngleområde år efter år, men bruger ikke nødvendigvis den samme rede. Ligesom hos alm. edderfugl, går hannen med på land for at yngle, men forlader redestedet når æglægningen er godt i gang.

Hunnen lægger oftest 4-5 æg. Hun lægger normalt ét æg om dagen, men begynder først at ruge mere konstant når det sidste æg er lagt. Hunnen ruger i 22-24 dage, og forlader kun sjældent reden. Når æggene er klækket, leder hunnen efter et døgns tid ællingerne i retning mod havet og gør ofte stop ved en eller flere søer undervejs.

Gammel hun.

Yngleudbredelse

Til forskel fra almindelig edderfugl yngler kongeedderfugl kun i Nord- og Nordøstgrønland og på vestkysten undtagelsesvis i den nordlige del af Upernavik kommune. Om efteråret og om vinteren er Vestgrønland et vigtigt fælde- og overvintringsområde for nordgrønlandske- og især canadiske ynglefugle. En del unge og ikke ynglende kongeedderfugle opholder sig ved Grønlands vestkyst hele året.

Vinterudbredelse og træk

Kongeedderfuglen foretager et særligt fældningstræk umiddelbart efter yngletiden. Fældningsområderne er rimelig godt kendt fra en række flytællinger. Det er særligt til områder i det sydlige Upernavik og Disko Bugt, at der i juli og august ankommer hanner og ikke-kønsmodne fugle for at fælde. Cirka én måned senere ankommer også hunner til området for at fælde, og et mindre antal ungfugle er til stede fra midten af september. I løbet af oktober har alle fugle genvundet flyveevnen, hvorefter de bevæger sig længere sydpå til vinteropholdsområderne. Det er uvist, hvorvidt dette foregår som et egentligt sydgående træk, eller om kongeedderfuglene blot bliver trængt sydpå i takt med tiltagende islæg i de nordlige områder. Størstedelen af de kongeedderfugle, som fælder og overvintrer ved Vestgrønland, stammer fra canadiske ynglebestande. Den nordgrønlandske ynglebestand, som muligvis blander sig med de canadiske fugle i fælde- og overvintringsområderne, anses for at være lille.

Forårstrækket mod ynglekolonierne begynder primo april, men en del ikke-ynglende fugle forbliver i Vestgrønland hele sommeren. Kerneområderne for åbentvandsområdets vinterbestand af kongeedderfugle er kendt fra diverse flyoptællinger af hvaler og havfugle i marts-april måned På dette tidspunkt er kongeedderfuglen udbredt langs hele Sydvestgrønlands kyst (dog fåtalligt i fjordene), men generelt på lidt større vanddybder end almindelig edderfugl. Udenskærsbankerne ud for Sydvestgrønland er desuden meget vigtige overvintringsområder for kongeedderfugl, særligt Store Hellefiskebanke, hvor flere hundrede tusind fugle kan være samlet på et meget lille område.

Trækruter for kongeedderfugl med yngleområde indenfor den stiplede linje. Vandrette linjer: grønlandske hovedfældeområder, lodrette linjer: grønlandske overvintringsområder. Kongeedderfugle fra det østlige del af arktisk Canada overvinter også fra Newfoundland til Maine. Kilde DMU.

Bestandsstatus

Kongeedderfuglens yngleområde er stort (mere end 200.000 km²), men arten er generelt fåtallig, og der er ingen reel viden om den grønlandske ynglebestands størrelse. Ved Zackenberg i Nordøstgrønland er bestanden i et mindre område blevet overvåget siden 1993, og her ses ingen væsentlige ændringer i antallet.

Antallet af overvintrende fugle i Sydvestgrønland, som primært er af canadisk oprindelse, er som tidligere nævnt i nogen grad kendt fra diverse fly- og skibstællinger. Overvintringsområdet er dog så stort, at ingen optællinger har kunnet dække hele området på en gang. Da fordelingen af fugle sandsynligvis varierer en del hen over vinteren og fra år til år, afhængig af isforhold, er det svært at sammenligne de forskellige tællinger. Det nærmeste vi kommer en komplet optælling af vinterbestanden er et flysurvey fra 2017, hvor estimatet lød på ca. én million fugle, hvoraf langt de fleste opholdt sig på St. Hellefiskebanke.

Fangst og forvaltning

Fangst af kongeedderfugl er i høj grad knyttet til fangst af alm. edderfugl. Begge arter skydes primært i Sydvestgrønland om vinteren, hvor de i høj grad overlapper i udbredelse. Jagttiderne er identiske for de to arter, idet det i praksis kan være svært at adskille de to arter når det gælder hunner og ungfugle. Den indrapporterede fangst har normalt kun udgjort ca. 5% af den samlede edderfuglefangst (begge arter), men undersøgelser fra Brættet i Nuuk indikerer at den reelle andel af kongeedderfugle kan være op mod 30%. Den samlede fangst for de to arter er faldet markant i løbet af de sidste 30 år, fra ca. 75.000 – 85.000 i 1990’erne til et aktuelt niveau omkring 20.000 – 25.000 fugle. De største ændringer skete omkring 2001, hvor jagtiderne blev forkortet ganske betydeligt.

Fangst af edderfugle forvaltes gennem Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle, som udarbejdes af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Link til bekendtgørelse).