Ph.d.- og postdoc-stipendier
Grønlands Selvstyre og den danske stat udbyder et antal ph.d.- eller postdoc-stipendier til besættelse i 2025. Forskningsmidlerne kan søges inden for alle videnskabelige hovedområder. Grønlands Naturinstitut administrerer stipendierne og indkalder derfor unge forskere til en ansøgningsrunde.
Stipendierne skal styrke dansk-grønlandsk forskningssamarbejde, udvikling af forskning og rekruttering af unge forskere til Grønlandsforskningen. Det tværfaglige Grønlands Forskningsråd prioriterer ansøgningerne.
Ansøgninger skal være Grønlands Naturinstitut i hænde senest den 1. oktober 2025 kl. 24.00 grønlandsk tid.
Læs mere på Grønlands Forskningsråds hjemmeside.
Der er ansøgningsfrist d. 1/10 2025. Vejledning og ansøgningsblanketter kan hentes herunder:
- Ph.d. – og postdocstipendier 2025 – vilkår og vejledning
- Ansøgningsblanket til ph.d.-stipendie
- Ansøgningsblanket til postdoc-stipendie
For yderligere oplysninger:
På mail til stipendier@natur.gl eller tlf. +299 36 12 00.
