Grønlands Naturinstitut

Velkommen til Grønlands Naturinstitut

Grønlands Naturinstitut forsker i de levende ressourcer, dyr og planter og i miljøet i og omkring Grønland samt rådgiver Grønlands Selvstyre, kommunerne og andre instanser. Naturinstituttet rummer fire faglige afdelinger: Afdelingen for Pattedyr og Fugle, Afdelingen for Fisk og Skaldyr, Afdelingen for Miljø og Råstoffer og Grønlands Klimaforskningscenter

Klimaforskningscentret er forankret ved Grønlands Naturinstitut og forsker i klimaændringers effekter på den arktiske natur og det grønlandske samfund.

Forskning

Grønlands Naturinstitut forsker især i levende ressourcer til havs – fisk, skaldyr, havpattedyr og havfugle – og desuden i ressourcer på land – landpattedyr og vegetation. Forskningen rettes også mod processer i det fysiske og kemiske miljø i tilknytning til klimaændringer og mod effekter af fiskeri, fangst, anlæg og transport.

Forskningen udføres i internationalt samarbejde og omfatter bl.a.

• dyre- og plantearters biologi og indbyrdes samspil
• bestandes opdeling og udbredelse
• kortlægning af fødegrundlag
• havstrømme og havis
• afsmeltning fra indlandsisen og ferskvandstilførsel til havet
• analyser af fangst via logbøger, fangstdata, bifangster og måleprøver
• forsøg med redskabsteknologi, indhegninger m.m.
• interviewundersøgelser med fiskere og fangere.

Overvågning

Grønlands Naturinstitut overvåger dyrebestande, vegetationsforhold og fysisk/kemiske parametre i naturen. Overvågningen indgår som en integreret del af instituttets forskning.

Overvågningen fokuserer på udnyttede arter og udgør en væsentlig del af den løbende videnskabelige dokumentation af bestandsstørrelser. Der foretages årlige bestandsopmålinger af arter i det kommercielle fiskeri og opmålinger med faste mellemrum af fangstressourcer. Overvågningen foregår i internationalt samarbejde, da de fleste bestande overskrider landegrænserne. Klimaparametre overvåges løbende.

Bestandsstørrelser vurderes med internationalt anerkendte og standardiserede metoder:

• reje-, krabbe- og fiskebestande vurderes med fiskeri med trawl, tejner og langliner
• havpattedyrbestande tælles fra fly, helikopter og skib
• landpattedyrbestande tælles fra fly, helikopter og snescooter
• ynglefugle registreres via fotografering og kolonier tælles fra land og skib
• vinterudbredelse af fugle vurderes ved optælling fra fly, helikopter og skib.

Grønlands Naturinstitut indgår i overvågningsprogrammet ”Greenland Ecosystem Monitoring” (GEM) i højarktis ved Zackenberg/Daneborg i Nordøstgrønland og lavarktis ved Nuuk i Vestgrønland.

Rådgivning

Grønlands Selvstyre modtager rådgivning m.m. vedrørende bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed fra en række internationale videnskabelige komiteer, hvor Grønlands Naturinstitut er repræsenteret. Rådgivningen er uafhængig af særinteresser og udarbejdes på baggrund af videnskabelig dokumentation fra forskning og overvågning.

Bestandsvurderinger, rådgivning m.m. udvikles og kvalitetssikres i videnskabelige komiteer under diverse internationale organer.

Grønlands Naturinstitut er repræsenteret i internationale videnskabelige fora under bl.a.:

• International Whaling Commission (IWC)
• North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO)
• Joint Commission for Narwhal and Beluga (JCNB)
• International Polar Bear Specialist Group (IPSBG)
• International Union for Conservation of Nature (IUCN)
• Northwest Atlantic Fisheries Organisation (NAFO)
• Northeast Atlantic Fisheries Comission (NEAFC)
• International Council for Exploration of the Sea (ICES)
• Circumpolar Arctic Rangifer Monitoring and Assessment network (CARMA).

Formidling

Grønlands Naturinstitut driver formidling om naturforhold og har ifølge lov pligt til at offentliggøre sine forskningsresultater.

Instituttet prioriterer en tæt dialog med brugerne af naturen – fiskere, fangere og fritidsbrugere – og med de direkte aftagere af den videnskabelige rådgivning – forvaltere og politikere. Brugerne af naturen og deres omfattende viden om naturforhold inddrages så vidt muligt i planlægning og udførelse af instituttets aktiviteter, og der afholdes dialog- og informationsmøder med såvel brugere som aftagere, når der planlægges, eller der foreligger nye resultater.

Formidling rettet mod samfundet generelt udøves gennem traditionelle kanaler som aviser, TV, radio, hjemmeside, Facebook, foldere, rapporter og udstillinger. Flere tusinde besøgende gæster årligt Grønlands Naturinstitut.

Infrastruktur

• Grønlands Naturinstitut er etableret pr. 1. januar 1995
• Instituttet afløste Grønlands Fiskeriundersøgelser, overført til Grønlands Hjemmestyre i 1989
• Instituttets hovedbygning blev indviet i 1998
• Instituttets gæstefaciliteter blev indviet i 2000
• Forskningsstationen i Kobbefjorden blev indviet i 2010
• Tilbygning til instituttets hovedbygning blev indviet i 2011
• Bådehus til småbåde og udstyr blev indviet 2012
• Grønlands Naturinstitut råder over havforskningsskibene “Sanna” (456 GT) fra 2012 og “Tarajoq” (2.841 GT) fra 2022 samt en række mindre fartøjer, joller, gummibåde og snescootere
• Pikialaarfik blev indviet i 2017.