Videoer

Velkommen til Grønlands Naturinstituts videoside! Her kan du udforske Grønlands unikke natur gennem vores forskning. Dyk ned i fortællinger om havets skjulte liv, klimaforandringernes påvirkning og dyrenes tilpasning til Arktis. Oplev forskernes arbejde på nært hold og bliv klogere på de økosystemer, der gør vores land til noget helt særligt.

Når sommeren kommer til Grønland, samles riderne for at yngle i kolonier på stejle klipper langs kysten. Her bygger de rede og opfostrer deres unger i den korte, intense ynglesæson. Riden er vidt udbredt i Grønland, men størstedelen af ynglekolonierne findes i Vestgrønland.

Stenbideren – havets hemmelige langdistancesvømmer

Stenbideren kan svømme op til 50 km på én dag og tilbagelægge tusindvis af kilometer i løbet af sit liv. Vores mærkninger afslører rejser fra Østgrønland til Islands østkyst – en rejse, der vidner om stenbiderens utrolige udholdenhed og orienteringsevne.

Grønlands Naturinstitut har et interaktivt og uundværligt samarbejde med lokale, fangere og fiskere. Et samarbejdet med fangerne skaber bedre data, viden og indsigt.

I Qaanaaq arbejder seniorforsker Malene Simon Hegelund fra Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut, DMI ogfangerene tæt sammen om at forstå klimaforandringernes effekter på narhvalerne og på fangstmulighederne.

Det er kun toppen af isfjelde som stikker op af havet, mens resten gemmer sig under overfladen. Det er fordi is lettere end vand.

Havsvampe er fascinerende skabninger, der findes i et væld af former og størrelser. Deres skelet består af små nåle, som hos de fleste arter er lavet af glas, hvilket gør dem helt unikke i dyreriget.

I over 30 år har Grønlands Naturinstitut taget prøver af hud og spæk fra de store hvaler i havet omkring Grønland. Hvalernes hud og spæk rummer mange vigtige informationer, og prøverne bruges blandt andet til at bestemme, hvor hvalerne kommer fra og deres slægtskab.

Både rensdyr tyre og simler har gevir, som falder af en gang om året, hvorefter et nyt vokser ud. Det nye gevir bliver større og større for hvert år, rensdyret bliver ældre.

Grønlands Naturinstitut benytter timelapskameraer til at overvåge naturens skiftende mønstrer og indsamle data hele året rundt år efter år på forskellige steder rundt over hele Grønland.

Det er meget vigtigt for forskerne på Grønlands Naturinstitut at informere borgerne om deres projekter og forskningsresultater. Her informerer senior forsker Malene Simon Hegelund borgerne i Qaanaaq om sine projekter.

Hvert år sender Grønlands gletsjere enorme mængder is ud i havet, hvilket svarer til mange milliarder liter vand.

Alle, der ejer en båd eller besøger stranden, har sikkert lagt mærke til de mange rurer, der sidder solidt fast på både, sten, klipper – og endda på andre marine dyr som hvaler, muslinger og krabber. Se rurers imponerende rekord her.

Havsvampe spiller en vigtig rolle for livet på havbunden, da de fungerer som skjulested for mange andre dyr, renser vandet og binder CO2 og lager det hermed i havbunden.

Ud fra moskusoksens horn kan man bestemme dens køn og aldersklasse.

Hvis du skyder en fugl med et mærke og sender foden med mærket til Grønlands Naturinstitut, bidrager du med vigtig viden. Hvis muligt vil vi gerne have hele fuglen, da fuglens væv gemmer på vigtig viden om de områder, hvor den har opholdt sig. Pinngortitaleriffik, Kivioq 2, PO Box 570, 3900 Nuuk

De sidste to år har Grønlands Naturinstitut sat satellitsendere på grindehvaler ved Tasiilaq.

Havedderkopper. Lige som på land er der også mange edderkopper i havet. Under sommerens undersøgelser fik vi lejlighed til at lave optagelser af en havedderkop.

Rejer er en af landets største indtægtkilde, derfor har rejemonitering en vigtig opgave for Grønlands Naturinstitut. Her fortæller seniorrådgiver AnnDorte Burmeister om emnet.

Når man i forbindelse med turistture kommer for tæt på hvalerne, viser undersøgelser at hvalerne holder op med at spise i flere timer.

Lupiner er en invasive art, der kvæler de lokale blomster. Derfor undersøger Ida Dyrholm Jacobsen om lupinernes udbredelse i Grønland i forbindelse med sin Ph.D. Hvis du ser lupiner i din hjemsted eller ude i naturen, så meld det ved at sende en mail til idja@natur.gl

Der er mange børn der ellers ønsker at besøge os i løbet af året. Nu får disse børn lov til at besøge os ifm. kulturnatten fra kl. 14 til 18. Forældre kom og besøg os sammen med dine børn. Takuss!

Kammuslinger er fascinerende skabninger. De har øjne og i modsætning til de fleste andre muslinger kan de svømme ved at presse vand ud af skallen. Samtidig skaber de levesteder for andre havdyr og spiller en vigtig rolle i økosystemet.

Videoer

Diskolive -En ny undervandslyttestation i Disko Bugt er åben – lyt med til, hvad der foregår i havet lige nu!

Havet i Disko Bugt ved Qeqertarsuaq er fuldt af lyd. Kælvende isbjerge, skibe, der sejler, og hvaler og sæler, der kommunikerer med grynt, fløjt og hyl. Lige nu er det muligt at høre årets sidste sange fra grønlandshvaler, før de bliver stille i maj. Remmesælhannerne fløjter, og måske kan man være heldig til at høre fløjte- eller kliklyde fra de sidste narhvaler og hvidhvaler, før de begynder deres vandring nordpå. Til juni kommer pukkel-, fin- og vågehvaler til Disko Bugt, og så er det dem, man kan høre fylde lydlandskabet.

Den nye undervandslyttestation på Qaqqaliaq i Qeqertarsuaq er åben på www.diskolive.com. Lydstationen optager Disko Bugts undervandslyd 24 timer i døgnet hele året rundt. Lyddata streames og gemmes til blandt andet at beskrive ændringer i sammensætningen af havepattedyrarter i bugten og i omfanget af den menneskeskabte støj.

Tangskove er vigtige, fordi de skaber masser af levesteder for krabber, fisk og søpindsvin, og de trækker CO2 ud af atmosfæren og modvirker klimaændringer.

Sammen skaber vi viden
Indblik i hvordan vi i samarbejde med fangerne skaber bedre data, viden og indsigt. Hvordan fangerne fra Qaanaaqs metode til at trække en hvalros op på isen benyttes til at sænke tungt måleudstyr ned gennem et lille hul i isen ved hjælp af hundeslæde.

Sammen skaber vi viden
Anden film i serien Attavik giver et indblik i det dynamiske og uundværlige samarbejde Grønlands Naturinstitut har med lokale, fangere og fiskere. Indblik i hvordan vi i samarbejde med fangerne skaber bedre data, viden og indsigt.

I Qaanaaq måles tilstedeværelsen af narhvaler og fjordens temperatur og saltholdighed. Det er et samarbejde mellem forsker Malene Simon Hegelund fra Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut, fangere og deres familier i Qaanaaq og DMI, om at forstå klimaforandringernes effekter på narhvalerne.

Affaldsindsamlinger der foretages på øer i nærheden af Nuuk viser at vi selv forurener vores egne farvande.

Forsker Søren Lorenzen Post har sat mærker på stedbidere.

Forsker Malene Simon Hegelund holder som regel borgermøder for at inddrage borgerne i hendes forskning. Her hun i Qaanaaq.

Hvert år sejler Grønlands Naturinstituts forskningsskibe mere end 48.000 km på jagt efter ny viden om Grønland. Det er længere end én gang rundt om jorden.

Det tager op til 1000 år for at en sodavandsflaske og lignende plastik bliver nedbrudt i naturen.

Vidste du, at snekrabber kan leve op til 16 år?

Vidste du, at stenbiderhunnen kan lægge flere hundredetusinde æg.

Indlandsisen har en stor indflydelse på biodiversiteten og livet i vores fjorde.

Greenland Science Week 2021

Narhvals sans i stilhed. Præsentation af forsker Outi Tervo. Grønlands Naturinstitut. (Præsentationen er på engelsk)

Hvorfor bliver narhvalerne færre i Grønland? Professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut, der har forsket i narhvalerne i 30 år forklarer om årsagerne i dette oplæg.

Se Mads Peter Heide-Jørgensens meget lærerige og spændende oplæg i Katuaq. Oplægget blev holdet under Greenland Science Week i november 2021.
Sproget er engelsk.