Videoer

Narhvals sans i stilhed. Præsentation af forsker Outi Tervo. Grønlands Naturinstitut. (Præsentationen er på engelsk)

Hvorfor bliver narhvalerne færre i Grønland? Professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut, der har forsket i narhvalerne i 30 år forklarer om årsagerne i dette oplæg.

Se Mads Peter Heide-Jørgensens meget lærerige og spændende oplæg i Katuaq. Oplægget blev holdet under Greenland Science Week i november 2021.
Sproget er engelsk.

The twisted tale of the narwhale. Forsker Eva Garde, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhal genetics: Peculiarities and populations. Post.doc Marie Louis, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Hitching a ride on a narwhal. Scientist Outi Tervo, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhal, where are you?, Scientist Rikke Guldborg Hansen. Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhals in sauna – The effects of climate change. Post.doc Philippine Chambault. Grønlands Naturinstitut & University of California.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Seniorforsker Eva Garde. Grønlands Naturinstitut.

Indsamling af biologiske prøver og hvorfor det er vigtigt.

Greenland Science Week 2021.

Fernando Ugarte, Head of Department of Birds and Mammals, Greenland Institute of Natural Resources

Polar bear tagging

Greenland Science Week 2021.

Forsker Aili Lage Labansen. Grønlands Naturinstitut.

Et Ph.d. projekt om lomvie i Grønland – Makin’ some noise.

Greenland Science Week 2021.

Pukkellaks i Grønland – Den russiske invasion

Forsker Julius Nielsen. Grønlands Naturinstitut.

Greenland Science Week 2021.

Grønlandske dybhavsfisk. Biolog Julius Nielsen har igennem flere år taget billeder af grønlandske dybhavsfisk. Han viser billeder af fiskene og viser også hvordan fiske ser ud, når de svømmer i havet.

Natur Om Torsdagen 12. december 2019

Biolog Martin Blicher, Grønlands Naturinstitut med foredraget “Mærkelige væsner på havbunden”.

Biolog Rasmus Hedeholm, Grønlands Naturinstitut fortæller om laksen fra Kapisillit.

Biolog Julius Nielsen, Grønlands Naturinstitut med foredraget “I dybet med grønlandshajen”

Biolog Katrine Raundrup, Grønlands Naturinstitut fortæller om rensdyrenes migration.

Biolog Aili Labansen, Grønlands Naturinstitut holder foredrag om hvad lomvier er for noget og om deres bevægelsemønstre.

Geolog Simon Thaarup fra GEUS holder foredrag om “Lysende rubiner og månesten” på Grønlands Naturinstitut

Biolog Helle Torp Christensen, Grønlands Naturinstitut fortæller om torsk.

Biolog Nynne Hjort Nielsen,Grønlands Naturinstitut holder foredrag om marsvin i Grønlands.

Kan dyr og planter gøre os klogere på klimaændringer. Foredrag af biolog Katrine Raundrup, Grønlands Naturinstitut.

Geologen Majken Djurhuus Poulsen holdte et foredrag i Grønlands Naturinstitut med fedtsten som emne.

Dato: 13. februar 2020

Forskerne Karl Zinglersen og Diana Krawzcyk holdte et foredrag i Grønlands Naturinstitut med 3D kortlægning af havbunden som emne.

Dato: 13.februar 2020.

Forskning i dybhavets biodiversitet og fiskeriets konsekvenser for bunddyr.

I 2020 fra d.13. september til den 22. samlede SANNA spøgelsesgarn fra Torsukattak til Ilulissat området. Man kan se at garnene løbende fanger fisk og krabber. Der blev i alt indsamlet 5 x 1.000 liters kasser, samt en stor jerncontainer af spøgelsesgarn i Diskobugt området.

Biologer fra Grønlands Naturinstitut sætter lyslogger på polarlomvierne i Sermilinnguit. Se fuglebiolog Aili Lage Labansen sætte lysloggere på polarlomvier ved Maniitsoq sammen med klatrer Morten Bie i 2018.

Den Videnskabelige Komite i NAMMCO har udført en vurdering af narhvalbestandene i Sydøstgrønland, og komiteen konkluderede at bestanden er på vej ned, og at situationen er så alvorlig, at narhvalerne formentlig forsvinder inden for min levetid, hvis ikke der gøres noget for at forhindre det, siger afdelingschef for Pattedyr og Fugle Fernando Ugarte, da han på en videooptagelse om narhvalernes situation i Sydøstgrønland forklarer om NAMMCO’s vurderinger af situationen.

På denne video kan man se hvordan polarlomvier (appat) og rider (taateraat) reagerer på skud. Forskerne startede i en afstand af 7 km og for hver km de nærmede sig, fyrede de et skud af, indtil fuglene lettede fra fjeldet.
Ynglende havfugle er følsomme over for forstyrrelser ved deres ynglekolonier. I forbindelse med et Ph.d.-projekt er betydningen af skudforstyrrelser ved lomviekolonier derfor blevet undersøgt.
Forsøget blev udført ved seks forskellige lomvie kolonier i Grønland. Afstanden for hvornår lomvie reagerede på skud varierede fra 0,5 til 5 km. I store kolonier, hvor fuglene sad tæt, reagerede lomvie tidligere (på større afstand) end i mindre kolonier, hvor fuglene sad mere spredt.

Forsker Aili Lage Labansen fra Grønlands Naturinstitut forsvarede sin Ph.d.-afhandling om Grønlands lomvier 16.06.2021. Afhandlingen omhandler lokale forhold i ynglekolonierne, som kan have betydning for den grønlandske lomviebestand, og har titlen: ”Makin’ some noise – A study of anthropogenic threats to thick-billed murre (appa, Uria lomvia) in Greenland”.

Et hold fra Grønlands Naturinstitut er lige kommet hjem fra feltarbejde ved en fuglekoloni i Sermilinnguaq, nær Maniitsoq. Her har Aili Lage Labansen, forsker fra afdeling for Pattedyr og Fugle, sammen med klatreekspert Morten Bie, sat små lysloggere på polarlomvie (appat) og ride (taateraat) igennem nu fire sæsoner. Loggerne sidder på fuglen i 1-2 år, og fuglen skal genfanges, for at få data på, hvor den har befundet sig uden for ynglesæsonen. Nogle af fuglene har fået ny logger på flere år i træk.

Denne tællingsmetode bruges internationalt, og alle tællinger gennemføres mens dyrene befinder sig på deres sommer eller vinter opholdssted og dermed ikke under deres vandringer på længere strækninger.

Som udgangspunkt laves tællinger på områder hvor dyrene findes og for at undgå at tælle de samme dyr dobbelt, skal tællingerne gennemføres indenfor kort tid. Denne måde at tælle på er dokumenteret som den metode der tættest rammer det reelle antal dyr.

Når tællingerne gennemføres kikker man også på antallet af fødedygtige hunner og hanner samt antallet af unger. F.eks. er narhvaler først omkring de ti år før de kan formere sig, og hunnerne føder deres kalve hvert 3. år. Disse ting skal man også tage hensyn til under en rådgivning.

Lær om smeltevandets betydning og påvirkning på økosystemet i vores fjorde, når en gletcher er forbundet med havet i fjorden. Klimaforskningscentret under Grønlands Naturinstitut har lavet videoen.

Animation af Deluxus Studio.

I en ny artikel beskriver forskere fra GN, og UCL og ZSL i England, et område i Davis Strædet, hvor blødkoraller og over 150 andre dyrearter skaber et fascinerende undersøisk vildnis. Et område på næsten 500km2 vurderes som sårbart habitat, et såkaldt Vulnerable Marine Ecosystem (VME).

Søsætning af Grønlands forskningsskib Tarajoq d.18.september 2020, ved skibsværftet Balenciaga i Spanien.