Skolæst

Der er registreret 11 arter af skolæst i grønlandsk farvand. Heraf er nordlig skolæst (Macrourus berglax) og almindelig skolæst (Coryphaenoides rupestris) de mest almindelige.

Kendetegn

Alle arter af skolæst minder om hinanden ved at have et stort hoved, store øjne, nedadvendt sugemund og en lang tynd hale (halen har givet dem det engelske navn rattail (rottehale). Nordlig skolæst har en karakteristisk spids snude og meget ru skind, mens almindelig skolæst er mere glat og har en afrundet snude.

Udbredelse

Nordlig skolæst er den hyppigst forekommende skolæst i det nordlige Atlanterhav. Det er også den mest almindelige art ved Grønland, hvor den lever både indenskærs og udenskærs. Den er udbredt langs den amerikanske østkyst, omkring Island og Svalbard og videre langs den norske kyst mod Novaya Zemlya. Den træffes på dybder mellem 150 og 3.000 m (i Grønland oftest mellem 300 og 1.300 m).

Almindelig skolæst forekommer også almindeligt i Grønland, men kendes hovedsageligt udenskærs fra vestkysten og i Sydøstgrønland; den fanges sjældent indenskærs. I resten af det nordlige Atlanterhav lever almindelig skolæst langs den østamerikanske kyst, ved Island, den midtatlantiske ryg, i det Irske Hav og langs den norske kyst, hvor den også opholder sig i dybe fjorde. Almindelig skolæst er mindre udbredt i Arktis end nordlig skolæst. Den træffes på dybder mellem 160 og 3.500 m (oftest mellem 400 og 1.200 m).

Vækst, alder og formering

Nordlig skolæst bliver højst 110 cm fra snude til halespids. Hannerne bliver kønsmodne ved en længde på ca. 42 cm og hunnerne ved en længde på ca. 54 cm (8-9 år gamle). Den ældste nordlig skolæst, man kender, var 35 år gammel.

Almindelig skolæst bliver højst 150 cm fra snude til halespids. Hannerne bliver kønsmodne ved en længde på ca. 40 cm og hunner ved en længde på ca. 60 cm (8-12 år gamle). Den ældste almindelig skolæst, man kender, var 70 år gammel.

Føde

Nordlig skolæst og almindelig skolæst lever både i de frie vandmasser og ved bunden. Den nedadvendte sugemund gør skolæsten i stand til at fange krebsdyr, bløddyr og pighuder (søpindsvin, søstjerner og slangestjerner) ved bunden, men skolæste spiser også døde dyr. Skolæste er selv føde for store hellefisk og grønlandshajer.

Forvaltning og bestande

Forekomsterne af almindelige skolæst i Øst- og Vestgrønland forvaltes som adskilte bestande. Det samme gælder forekomsterne af nordlig skolæst. Den langsomme vækst og relativt høje alder ved kønsmodenhed gør, at skolæste generelt er i risiko for at blive overfisket. Undersøgelser fra Vestgrønland har vist, at bestandene af både nordlig og almindelig skolæst aftager – antagelig som konsekvens af de store mængder, der i årtier er taget som bifangst. Almindelig skolæst er på IUCN’s rødliste over truede dyrearter, hvor den er kategoriseret som ’kritisk truet’. Nordlig skolæst er ikke på listen.

Kilder – yderligere information

Froese R, Pauly D, editors (2022). FishBase. World Wide Web electronic publication.
www.fishbase.org (02/2022)

Jørgensen OA, Bastardie F, Eigaard OR (2014) Impact of deep-sea fishery for Greenland halibut (Reinhardtius hippoglossoides) on noncommercial fish species off West Greenland. ICES Journal of Marine Science, 71: 845–852.

Mecklenburg CW, Lynghammar A, Johannesen E, Byrkjedal´I, Christiansen JS, Dolgov AV, Karamushko OV, Mecklenburg TA, Møller PR, Steinke D, Wienerroither RM (2018). Marine Fishes of the Arctic Region. Conservation of Arctic Flora and Fauna, Akureyri, Iceland. ISBN: ISBN 978-9935-431-69-1.

Møller PR, Nielsen JG, Knudsen SW, Poulsen JY, Sünksen K, Jørgensen OA (2010). A checklist of the fish fauna of Greenland waters. Zootaxa, 2378.