Silkehale og amerikansk ørn Udgivet 20.06.2024

Befolkningen overraskes løbende af fugle, de ikke har set før. I sidste uge fik vi billeder tilsendt fra Sydgrønland, nærmere bestemt Narsarsuaq, hvor en silkehale har bygget rede i et grantræ lige udenfor vinduet, så Gitte Ottosen kan følge med i unger, der mades. Dagen efter fik vi tilsendt billeder af en amerikansk ørn, der var kommet til Upernavik. Det er Najannguaq Mathæussen, der har sendt billederne af ørnen, der er kommet langt hjemmefra.

Silkehalen er set yngle i Narsarsuaq de sidste par år, mens den amerikanske ørn ser ud til at være kommet alene til Upernavik.