Laks

Kendetegn

Atlanterhavslaks eller atlantisk laks (Salmo salar) omtales i Grønland også som skællaks eller bare laks. Laksens udseende varierer afhængigt af, hvilket modenhedsstadie fisken er i. I Grønland fanges laks typisk i havet, hvor de er sølvblanke med sorte prikker og har en mørkegrå ryg. Grønlands eneste anden naturligt hjemmehørende laksefisk, fjeldørred (Salvelinus alpinus), er også sølvblank i havet, men har lyse prikker langs en mørkeblå ryg. De senere år er den invasive pukkellaks (Oncorhynchus gorbuscha) også registreret i Grønland, men den adskiller sig fra den sølvblanke laks ved at have sorte pletter på halen.

I ferskvand kommer den voksne laks i gydedragt, der først er gullig og dernæst brunlig med sorte og røde prikker eller marmoreringer. Den gydemodne hanlaks udvikler også en kraftig kæbekrog. Yngel af laks (smolt) er også gullige med store mørkeblå pletter og mindre sorte og røde prikker. Når de smolitificerer (se nedenfor), bliver de blanke med sorte prikker som en voksen laks.

Garnfangst af både atlanterhavslaks (to øverste) samt pukkellaks (to nederste) i Vestgrønland 2021. Den øverste pukkellaks er en han med begyndende pukkeldannelse, hvorimod nederste fisk viser en blank hun-pukkellaks, som ikke er i gydedragt endnu (Foto: Kristian Iversen).

Udbredelse

Laks er udbredt langs størstedelen af den grønlandske kyst. De laks, der fanges i Grønland, stammer typisk fra nordamerikanske eller europæiske bestande, der svømmer til Grønland for at spise. I Grønland findes kun én bestand af ynglende laks, som holder til i Kapisillit-elven i bunden af Godthåbsfjorden. Kapisillit-elvens opland omfatter flere store søer, der ligger forholdvis lavt i terrænet. De nederste dele af elven opnår derfor temperaturer, som gør det muligt for laksen at yngle. Laksen i Kapisillit adskiller sig genetisk fra andre laksestammer i Nordatlanten og har været isoleret i tusindsvis af år. I resten af Nordatlanten er laks vidt udbredt fra Nordøstamerika, Canada, Island, Nordeuropa og til det nordøstlige Rusland.

Vækst, alder og formering

Laksen kan blive 150-160 cm fra snude til halespids og kan veje op til 50 kg. Den vejer dog sjældent mere end 25 kg, og Kapisillit-laks vejer næppe meget mere end 7-8 kg. Laksens alder kan aflæses i vækstringe, der aflejres i øresten og skæl. Den ældste laks, man har kendskab til, var 13 år.

Laksen i Kapisillit-elven vokser langsomt: En 1-årig laks er typisk 5-7 cm; en 2-årig er 8-11 cm; en 3-årig er 12-14 cm, og en 5-6-årig er 17-20 cm. I 2016 blev en laksesmolt på 26 cm aflæst til at være mindst 9 år gammel!

Laksen er en anadrom fisk, dvs. den lever i både ferskvand og saltvand. Æggene gydes i rindende ferskvand i det sene efterår, hvor de befrugtede æg graves ned i ”reder” af grus med en partikelstørrelse, der beskytter æggene mod at blive skyllet bort i elven. Æggene klækkes det efterfølgende forår. Lakseyngelen lever de første år i elven, inden de bliver blanke og svømmer til havet for at spise sig store. Laksen kan opholde sig i havet i et eller flere år, inden den vender tilbage til elven som gydemoden fisk.

Smoltificering er den fysiologiske proces, hvor unge laks laks bliver sølvfarvede og forandres, så de kan opholde sig i saltvand. Det sker i Kapisillit-elven typisk, når laksen er 4-5 år (enkelte smoltificerer, når de er 3 eller 6-9 år). Efter et år i havet er laksen typisk vokset fra ca. 17 cm til ca. 50 cm. En tredjedel af de små laks vandrer da tilbage til elven, mens de resterende tilbringer 2-3 (i enkelte tilfælde 4) år i havet, før de vandrer tilbage til Kapisillit-elven for at gyde.

Kapisllit-laksen gyder typisk første gang 6-7-årig (65 cm, ca. 3 kg). Gydningen finder hovedsageligt sted på de tre nederste elvstræk i fra sidst i oktober og i november. Æggene klækker i maj og juni måned afhængigt af vandtemperaturen. Efter gydningen opholder de voksne fisk sig i søerne, inden de om foråret vandrer ud i havet igen.

Laksesmolt fra Kapisillit-elven. Foto: Julius Nielsen.

Føde

I Kapisillit spiser laksesmolten hovedsagligt pupper og larver fra myg og fluer samt insekter, der falder i vandet. De største smolt spiser også mindre lakseyngel og trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus). I Kapisillit-fjorden spiser laks lodder (ammassat), sild samt krill og andre mindre fisk og blæksprutter, der fanges i de frie vandmasser. Generelt opholder laks sig  i de øverste 100 m af vandsøjlen, men de kan også kan træffes på mere end 700 meters dybde.

Forvaltning og bestande

Fiskeriet efter laks i Grønland foregår kystnært på fisk, der kommer fra Nordamerika og Europa. Den lokale laks i Kapisillit er på den grønlandske rødliste, hvor den er kategoriseret som ”sårbar”. Det blev i 2016 anslået, at der var knapt 6.000 smolt i elvsystemet ved Kapisillit, og omkring 300 individer gik op i elven for at yngle. Det anslås, at der årligt fanges ca. 100 voksne laks i Kapisillit-fjorden og -elven. Over de sidste 57 år er laksbestanden reduceret med 52 %. Bestanden ved Kapisillit fiskes ikke kommercielt, men det antages, at tilbagegangen alligevel skyldes et hårdt fiskepres fra garnfiskeri i Kapisillit-fjorden samt lyst- og rykfiskeri oppe i elven.

Kilder – yderligere information

Broberg M (2017). Population size an ecology of Atlantic salmon (Salmo salar) juveniles in the Kapisillit river, West Greenland. Master thesis from Aarhus University. Rasmussen GH, Carl H (2019). Laks. I: Carl,

Hedeholm, RB, Broberg, M, Nygaard, R, Grønkjær, P. Population decline in the endemic Atlantic salmon (Salmo salar) in Kapisillit River, Greenland. Fish Manag Ecol 25: 392-399.  https://doi.org/10.1 111/fm e.12306

Krohn K (2013) Den grønlandske laks, Salmo salar L.: Conservation, genetik og perspektiver for forvaltning. Specialeafhandling fra Syddansk Universitet.

2019. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.

Nygaard R (2022). The Salmon Fishery in Greenland 2021. North Atlantic Salmon Working Group