Fiskeriteknologi
Fiskeriteknologi – DTU
Fiskeriteknologi er en diplomingeniøruddannelse rettet mod arbejdet som fiskeriingeniør – med fokus på hele værdikæden fra livet i havet over fiskeri og fangst til fødevareproduktion og teknologi samt bæredygtig forvaltning af fisk og skaldyr
Ud over en grundlæggende introduktion til havmiljø, marinbiologi og oceanografi samt ingeniørfaglige grundfag (matematik mv.) har uddannelsen tre faglige fokusområder:
- Fangstteknologi
- Fiskeriforvaltning
- Forarbejdning af fisk og skaldyr
Herudover har uddannelsen et tværgående fokus på bæredygtighed – samt innovation og entreprenørskab, så udviklingen af erhvervet også er i fokus.
De første tre semestre studerer du på DTU’s campus i Sisimiut,
På 4. og 5. semester studerer du på DTU, primært i Lyngby.
På 6. semester er du i praktik i f.eks. en fiskerivirksomhed eller en forvaltningsmyndighed i enten Danmark, Grønland eller udlandet.
På 7. semester har du tilvalgskurser på DTU i Danmark eller på et universitet i udlandet.
Uddannelsen afsluttes på 8. semester med et diplomingeniørprojekt, som ligeledes kan finde sted i Danmark, Grønland eller udlandet.
Som færdiguddannet har du gode jobmuligheder inden for fiskerierhvervet, både i Grønland, Danmark og udlandet. Der er også mulighed for at få job i f.eks. rådgivende firmaer eller inden for fiskeriforvaltning og forskning.
Læs mere om uddannelsen på DTU’s hjemmeside: Fiskeriteknologi
Du kan læse om DTU her: Danmarks Tekniske Universitet