Grønlands mindste hval spores nu fra satellit Udgivet 30.08.2012
Marsvin er en af de mindste hvaler i verden og vidt udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle. De er meget følsomme og kan dø af stress, når de bliver halet op af vandet og håndteret i en båd. Derfor var det med stor usikkerhed, at forskere fra Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Jonas Teilmann (Aarhus Universitet) og fangerne Svend og Knud Heilmann fra Maniitsoq med finansiering fra IIN, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik, Departementet for Uddannelse og Forskning, igangsatte et pilotprojekt for at afklare om det overhovedet er muligt aktivt at fange levende marsvin og sætte satellitsendere på dem, inden søsætningen af et større projekt, hvor adskillige marsvin skal mærkes.
Formålet er at følge marsvinenes vandringer og dykkeadfærd i vestgrønlandsk farvand, samt indsamle oplysninger om marsvinenes fødesøgningsområder og deres rolle i den marine produktion og fødekredsløbet i det vestgrønlandske havområde.
Det er firmaet Wildlife Computers, der har specialdesignet senderne til marsvins rygfinne Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Fangerne kan selv klare mærkningen
Alt i alt må projektet betegnes som en succes, der giver solid baggrundsviden for fremtidige mærkninger af marsvin i Vestgrønland med brug af lokal arbejdskraft.
”På sigt vil det være en fordel at udlicitere arbejdet, så fangerne selv fanger og mærker marsvinene. Vejret er den altafgørende faktor og det har været en tidsrøver at vente på godt vejr. Vinden skal være under 5m/s, der må ikke være dønninger og dyrene ses nemmest, hvis der er en anelse skydække.
Hvis fangerne får opgaven, kan arbejdet passes ind i deres øvrige arbejde, så det kun foregår, når forholdende er optimale. Fangernes jolle, en Nuummit 19 med 150hk, er en oplagt båd at arbejde fra. Den er hurtig og flad i bunden, hvilket gør det bekvemt at arbejde med marsvinet.” siger seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen.
I ca. 1 år kan senderne på dyrenes rygfinne sende position og dykkedata op til en satellit, hver gang marsvinet bryder overfladen. Indtil videre ser det ud til, at de to dyr har en meget forskellig svømmeadfærd, hvor 7617 holder sig til samme område, mens 7618 svømmer betydeligt mere omkring. Det mest overraskende er, at de begge har befundet sig på meget store dybder (>3000m) samt lavet dyk på over 300m.
Ny viden om marsvinet
Allerede nu ved vi meget mere om marsvinene, end vi gjorde før. Efter de blev sluppet fri er begge marsvin svømmet sydpå med 4 km i timen og tilbagelagde i løbet af 4 dage ca. 150 km. Et af marsvinene krydsede Davis Strædet og har i nogle dage været tættere på Canada end Grønland, inden det svømmede nordpå midt i Davis Strædet (se kort). Det andet marsvin har også bevæget sig vidt omkring, men opholdt sig mest på yderkanten af bankerne.
Det mest overraskende er, at de begge har befundet sig på meget store dybder (>3000m), hvor vi har registreret et dyk på over 300m, hvilket er ca. 100 m dybere end de dybeste dyk marsvin laver i andre områder. Marsvin findes i hele Nordatlanten og de forbindes normalt med lavvandede områder tæt på kysterne i Europa. Det er derfor nyt, at de i Vestgrønland også findes langt fra land på store havdybder. Et interessant spørgsmål er, hvad de spiser på disse havdybder. Marsvin har et højt stofskifte og da de har et meget tyndt spæklag er de altid på jagt efter mad.
Da det nu har vist sig muligt at indfange og spore levende marsvin i Grønland vil Pinngortitaleriffik igangsætte en større undersøgelse, som skal belyse marsvinenes vandringer og opholdssteder i Grønland, samt hvordan de udnytter de forskellige områder mht. dykkedybder. Deres vandringer giver samtidig oplysninger om vigtige fouragerings områder (fødesøgningsområder) for marsvin i Grønland og dermed om deres rolle i den marine produktion og fødekredsløbet i det vestgrønlandske havområde.
Af biolog Nynne Hjort Nielsen og informationsmedarbjeder Kitte Vinter-Jensen
