Gråsæl

Halichoerus grypus

Gråsæl med unge i Wales. Læg mærke til den lange snude. Foto: Fernando Ugarte.

Størrelse

Gråsælen er en forholdsvis stor sæl. I den østlige del af Atlanten bliver hannerne gennemsnitligt omkring 2 m lange og kan opnå en maksimal vægt på lidt over 300 kg. Hunnerne bliver gennemsnitligt 1,8 m og kan opnå en vægt på mellem 150-200 kg. I den vestlige del af Atlanten bliver hannerne i gennemsnit 2,25 m og kan opnå en maksimalvægt på lidt over 400 kg, mens hunnerne i gennemsnit bliver 2 m og kan blive op til 250 kg.

Føde

Gråsælen spiser hovedsageligt fisk. Det kan både være større fisk som torsk og laks, eller mindre fisk som lodder og tobis.

Reproduktion

Fødselstidspunktet kan variere fra sidst i september til tidligt i marts afhængig af, hvilken bestand, der er tale om. Ynglehabitatet, dvs. de steder, hvor gråsælen føder sine unger, kan også variere. Gråsælen yngler både i grotter (på Færøerne, i Skotland og Wales), på klippeøer (Island, Norge og nogle af de Britiske Øer) og på is (i Østersøen og ved Canada). Nogle gråsæler yngler derfor forholdsvis spredt, mens andre yngler i meget tætte kolonier.

Gråsæler blev første gang med sikkerhed observeret i Grønland i 2009. Vi ved endnu ikke, hvor de grønlandske gråsæler kommer fra. Vi ved heller ikke med sikkerhed om de yngler i Grønland, men i september 2010 fangede forskere fra Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser en årsunge på samme sted hvor de to første observationer af gråsæl i Grønland blev gjort i 2009. Det vides ikke med sikkerhed om ungen er født i Grønland, men det er sandsynligt.

Fældning

Fældeperioden er i reglen ca. 3-4 måneder efter fødselsperioden. I den østlige del af Atlanten er det typisk fra januar til april, mens det i den vestlige del af Atlanten og i Østersøen oftest er i maj-juni.

Udbredelse og antal

Gråsæl i vandet i august 2009. Foto Aqqalu Rosing-Asvid.

Gråsælen er aldrig med sikkerhed blevet observeret i Grønland før i efteråret 2009. Otto Fabricius, som var missionær og zoolog, og levede i Grønland fra 1768 til 1773 skriver, at de grønlandske fangere snakkede om en sæl de kaldte sigguttooq (den langsnudede), hvilket vil være et meget passende navn for gråsælen. Han så den aldrig i Grønland, og han mødte aldrig en fanger, der havde fanget en af disse sæler, men han snakkede med flere, som hævdede at havde set den, og han var ikke i tvivl om, at den eksisterede, men han konkluderede, at den måtte være meget sjælden.

Ca. 100 år senere hævder den skotske opdagelsesrejsende Robert Brown, at et kranie fra en sæl fanget i Disko Bugten skulle være fra en gråsæl. Desværre blev dette kranie ødelagt af en isbjørneunge, som han havde ombord på sit skib. Nogle år senere (i 1867) hævder han at have set skind fra gråsæler, også i Disko Bugten. Samtidige handelsforvaltere nævner dog ikke noget om gråsæler. I 1902 beskriver Herluf Winge de grønlandske pattedyr og han refererer til Brown, men ikke til Browns beskrivelse af gråsælen. Han er tilsyneladende ikke er helt overbevist om rigtigheden.

Gråsælen har nok besøgt Grønland af og til, og nu da grønlandske fangere er blevet opmærksomme på denne sælart, er der også nogle, som mener af at have set dem i det sydligste Grønland. Der er dog ikke fundet skind eller knogler af gråsæl, hverken ved arkæologiske udgravninger eller på anden vis.

I august 2009 blev gråsælen med sikkerhed set og fotograferet lidt nordøst for Kap Farvel, og i september 2010 blev en årsunge af gråsæl indfanget og fik monteret en sender (se afsnit om forskning).

Relaterede links:

Gråsæl dokumenteret for første gang i Grønland 5/11-2009

Dette er muligvis en ung gråsæl (August 2009). Den spættede pels minder både om nogle typer af spættet sæl og nogle typer gråsæl, men hovedformen (pande og næse der går ud i et) minder mest om gråsæl. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Status

Siden 2010 er der ikke med sikkerhed set gråsæler i Grønland.

Forvaltning

Gråsælen er totalfredet i Grønland.

Forskning

Gråsælungen er gået i garnet. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

I september 2010 fangede man ved Kap Farvel en årsunge, som fik monteret en satellitsender. Normalt vil sådanne sendere holde op imod et år. Af ukendte årsager stoppede denne sender dog allerede efter et par måneder. På dette tidspunkt havde sælen svømmet et par hundrede kilometer op af østkysten.