Snekrabbe – Den store grønlandske krabbe

Hankrabbe. Foto: AnnDorte Burmeister

Kendetegn

Den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opilio – snekrabbe) er en stor, langbenet krabbe. Skjoldet er lige så langt, som det er bredt, og har en fremadrettet pandetorn mellem øjnene. En voksen snekrabbe kan veje op til 1,5 kg. Farven varierer i grønligt brune nuancer, men lige efter et skalskifte er krabben rød på oversiden og lys på undersiden – hvilket måske er grunden til, at den kaldes snekrabbe (på engelsk ”snow crab”).

Udbredelse

Snekrabben er udbredt i Stillehavet fra Japan til Beringsstrædet, i Nordvestatlanten og langs Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet krabber af denne art. Snekrabben lever på flere forskellige dybder og bundtyper i områder med bundtemperaturer på mellem -1 og 4° C . Nogle steder lever de små krabber primært på det lavere vand, mens de store hanner lever på større dybder. I Grønland er der dog ingen sammenhæng mellem størrelsen på krabben og dybden, den lever på.

Formering, vækst og alder

Snekrabberne parrer sig i slutningen af vinterperioden eller først på foråret. Hunkrabben opbevarer de befrugtede æg under bagkroppen i et til to år, afhængigt af vandtemperaturen. I Disko Bugt klækker æggene som regel efter ca. et år, men der kan være variationer. I nogle af de kolde fjorde ved Sisimiut, hvor bundvandets temperatur er under ca. 1,5° C, kan der gå op til to år.

Æggene klækkes om foråret, hvorefter larverne bevæger sig og i de frie vandmasser i de øvre vandlag, hvor de gennemgår to udviklingsstadier. Disse såkaldt planktoniske larvestadier (zoëa 1 og zoëa 2) varer i alt  4-5 måneder. I den periode kan krabbelarverne blive transporteret over større afstande af vind og havstrømme. En stor andel af larverne dør, inden de bliver voksne, fordi de spises af eksempelvis store vandlopper, krebsdyr og fisk. I september-oktober når larverne det tredje stadium (megalopsstadiet), hvor de mere og mere ligner voksne krabber og søger mod bunden.

Krabberne er nødt til at skifte skal for at kunne vokse, fordi skallen ikke kan udvide sig. Lige efter skalskiftet er skallen for stor, fordi krabben skal kunne vokse i den, og krabben fylder hulrummet mellem krop og skal ud med vand. Efterhånden som krabben vokser inde under den nye skal, presses vandet ud, og et nyt skalskifte er nødvendigt, for at den kan blive større.

De fleste krabber skifter skal i perioden fra slutningen af marts og frem til august; færre skifter skal i efterårsmånederne oktober og november. I perioden omkring skalskiftet er krabbens skjold meget blødt, hvilket gør den sårbar. Det tager 3-6 måneder, før skallen er hærdet, og det kan tage op til 18 måneder, før krabben har fyldt hulrummet i benene op med kød. Indtil da er krabberne ikke kommercielt interessante, fordi vandindholdet er højt, og kødindholdet er lavt i forhold til krabbens størrelse.

Skalstørrelsen fortæller bl.a., hvor gammel krabben er. Foto: Rikke Frandsen.

Der er stor forskel på kødmængden i en krabbe med ny skal (til venstre) og en krabbe, der har fyldt hulrummet i benene (til højre). Foto: AnnDorte Burmeister.

De yngre krabber skifter skal 1-2 gange om året, hvorimod de ældre og større krabber skifter skal en gang om året frem til det sidste skalskifte. Efter det sidste skalskifte, bliver krabben ikke større. Krabber skifter skal til de er ca. 8-9 år, og efter det sidste (terminale) skalskifte er krabberne fuldt kønsmodne og så store, at de nu indgår i det kommercielle fiskeri. Hankrabbens skjold er da 58-165 mm bredt, mens hunnens er 50-100 mm bredt.

Krabberne lever ikke meget længere end fem år efter det sidste skalskifte, og allerede ved det fjerde år efter det sidste skalskifte begynder en nedbrydning af krabben. De ældre krabber er ikke så aktive som tidligere. Hvis der tages højde for alderdomsprocessen, dvs. den tid det tager at hærde skjoldet og øge kødindholdet efter skalskiftet, vil hankrabber af kommerciel interesse være tilgængelige for det kommercielle fiskeri 4-5 år efter det sidste skalskifte.

Hvert 7.-9. år svinger krabbebestanden naturligt, således at der er 3-4 år med få nye krabber i bestanden efterfulgt af 3-4 år med mange, hvilket naturligvis afhænger af bestandens tilstand.

Føde

De voksne krabber spiser krebsdyr, muslinger, slangestjerner, orme, snegle, søpindsvin, polypdyr og mindre krabber. Larverne spiser hovedsageligt plante- og dyreplankton. Krabberne selv er føde for fisk, bl.a. torsk og havkat.

Forvaltning og bestande

Snekrabbebestanden i Grønland adskiller sig genetisk fra bestanden i den vestlige del af Davis Strædet (de canadiske Atlanterhavsprovinser), men der ikke er genetiske forskelle inden for de grønlandske forvaltningsområder.

Grønland har en forvaltningsplan, som skal skabe et bæredygtigt fiskeri efter krabber. Forvaltningsplanen omfatter udelukkende NAFO Område 1, som dækker hele den grønlandske vestkyst og består af underområderne 1A-1F. Forvaltningsplanen omfatter både fiskeri uden for og inden for 3 sømil fra basislinjen. Planen inddeler fiskeriet efter krabber i forvaltningsområder med hver sin kategori af rådgivning. Den totale tilladte fangstmængde (TAC) er baseret på rådgivning fra Grønlands Naturinstitut om de forvaltningsområder, hvor der foreligger tilstrækkelige videnskabelige data, og ved anvendelse af forsigtighedsprincippet og opbygning af data om bestanden af snekrabber i de øvrige forvaltningsområder.

Forvaltningsplanen tilstræber, at krabberne fiskes med et fiskeritryk, der ikke overstiger det bæredygtige niveau eller – i forvaltningsområder uden et referencepunkt for bæredygtighed – en egnet erstatning for dette niveau.

Videnskabelig rådgivning

Der har siden 1997 været regelmæssige videnskabelige undersøgelser i rådgivningsområderne ved Sisimiut. Resultaterne herfra indgår sammen med fiskeridata i den årlige videnskabelige rådgivning. I de øvrige områder har de videnskabelige undersøgelser været sporadiske, og rådgivningen er derfor baseret udelukkende på fiskeridata.