Videoer

Peqatigiilluta Ilisimasaqalersitsivugut
Kalaallit Nunaanni pinngortitaq alianaatsorsuuvoq alutornarluinnarlunilu. Pinngortitaleriffiup suliniutimi ilaat Attavik aqqutigalugu pinngortitap tupinnaannarlunilu eqqumiikajaartuunera takusassiarerusuppaa. Pinngortitaleriffimmi ilisimatusartut pinngortitap qanoq katitigaanera paasisaqarfigiumallugu qanoq sulisarnerat takusassiarineqassaaq.
Filmit nangeqattaartuussapput, immikkoortumi siullermi Pinngortitaleriffiup innuttaasunik, piniartunik aamma aalisartunik uummaarissumik pinngitsoorneqarsinnaanngitsumillu suleqateqartarnerat takutinneqassaaq.
Piniartut peqatigalugit kisitsisitigut paasissutissat ilisimasallu pitsaanerusut pissarsiarineqartarnerat isiginnaarneqarsinnaassaaq. Qaanaami piniartut aavernik sikukkut qaqitsileraangamik periuserisartagaat ilaarlugu uuttortaatinik oqimaatsunik sikumi putuarannguakkut qamutit atorlugit ningitsisarnerat aamma takuneqarsinnaassaaq.

Sammen skaber vi viden
Naturen i Grønland er storslået og betagende. Grønlands Naturinstitut vil igennem projektet Attavik formidle dette via et visuelt univers, hvor vi viser den grønlandske naturs fantastiske og finurlige verden. Hvordan forskerne ved Grønlands Naturinstitut arbejder for at få indblik i hvordan naturen er sat sammen.
Første film i serien er et indblik i det dynamiske og uundværlige samarbejde Grønlands Naturinstitut har med lokale, fangere og fiskere. Indblik i hvordan vi i samarbejde med fangerne skaber bedre data, viden og indsigt. Hvordan fangerne fra Qaanaaqs metode til at trække en hvalros op på isen benyttes til at sænke tungt måleudstyr ned gennem et lille hul i isen ved hjælp af hundeslæde.

Peqatigiilluta Ilisimasaqalersitsivugut
Filmini nangeqattaartuliani, immikkoortup aappaani Pinngortitaleriffiup innuttaasunik, piniartunik aamma aalisartunik uummaarissumik pinngitsoorneqarsinnaanngitsumillu suleqateqartarnerat takutinneqassaaq.

Sammen skaber vi viden
Anden film i serien Attavik giver et indblik i det dynamiske og uundværlige samarbejde Grønlands Naturinstitut har med lokale, fangere og fiskere. Indblik i hvordan vi i samarbejde med fangerne skaber bedre data, viden og indsigt.

Qaanaap kangerluata nillissusia tarajoqassusialu qernertanik qilalugaqarneranut sunniuteqarnerluni. Tamakkua suleqatigiissutigineqarput Pinngortitaleriffimmi Silap Pissusiata Ilisimatusarfimmi ilisimatusartartup Malene Simon Hedelund-ip, Qaanaami piniartut ilaqutaasalu akornanni DMImeersuttaaq peqataasup akornganni paasiniarneqarami silap allanngoriartornera qilalukkanut qernertanut sunniuteqarnersoq.

I Qaanaaq måles tilstedeværelsen af narhvaler og fjordens temperatur og saltholdighed. Det er et samarbejde mellem forsker Malene Simon Hegelund fra Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut, fangere og deres familier i Qaanaaq og DMI, om at forstå klimaforandringernes effekter på narhvalerne.

Qeqertani Nuup eqqaanniittuni ukiut tamaasa eqqakkanik katersisuarnerit takutippaat imartatsinni minguttitsinerit nammineerluta piliarikkajukkigut.

Affaldsindsamlinger der foretages på øer i nærheden af Nuuk viser at vi selv forurener vores egne farvande.

Imaani qeqquaqarfiit pingaaruteqaqaat saattuanut, aalisakkanut inalugalinnullu uumasoqarfissuuginnaratik aamma CO2-mik saliisaramik silap allanngoriartornerani iluaqutaaginnaratik allannguutsaaliisinnaasaramik.

Tangskove er vigtige, fordi de skaber masser af levesteder for krabber, fisk og søpindsvin, og de trækker CO2 ud af atmosfæren og modvirker klimaændringer.

Ilisimatusartartup Søren Lorenzen Post-ip nipisaat nalunaaqutsersorsimavai.

Forsker Søren Lorenzen Post har sat mærker på stedbidere.

Ilisimatusartartup Malene Simon Hegelundip ilisimatusarnermini innuttaasut peqataatittarpai, matumani Qaanaami innuttaasunut saqqummiussivoq

Forsker Malene Simon Hegelund holder som regel borgermøder for at inddrage borgerne i hendes forskning. Her hun  i Qaanaaq.

Narhvals sans i stilhed. Præsentation af forsker Outi Tervo. Grønlands Naturinstitut. (Præsentationen er på engelsk)

Hvorfor bliver narhvalerne færre i Grønland? Professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut, der har forsket i narhvalerne i 30 år forklarer om årsagerne i dette oplæg.

Se Mads Peter Heide-Jørgensens meget lærerige og spændende oplæg i Katuaq. Oplægget blev holdet under Greenland Science Week i november 2021.
Sproget er engelsk.

The twisted tale of the narwhale. Forsker Eva Garde, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhal genetics: Peculiarities and populations. Post.doc Marie Louis, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Hitching a ride on a narwhal. Scientist Outi Tervo, Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhal, where are you?, Scientist Rikke Guldborg Hansen. Grønlands Naturinstitut.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Narwhals in sauna – The effects of climate change. Post.doc Philippine Chambault. Grønlands Naturinstitut & University of California.

Narhvalseminar, Greenland Science Week 2021.

Seniorforsker Eva Garde. Grønlands Naturinstitut.

Indsamling af biologiske prøver og hvorfor det er vigtigt.

Greenland Science Week 2021.

Fernando Ugarte, Head of Department of Birds and Mammals, Greenland Institute of Natural Resources

Polar bear tagging

Greenland Science Week 2021.

Forsker Aili Lage Labansen. Grønlands Naturinstitut.

Et Ph.d. projekt om lomvie i Grønland – Makin’ some noise.

Greenland Science Week 2021.

Tiny stuff in tiny stomachs with big consequences – What Polar cod larvae eat

Apasiri Klasmeier, MSc. student, Greenland Institute of Natural Resources/The Arctic University of Tromsø.

Greenland Science Week 2021.

Pukkellaks i Grønland – Den russiske invasion

Forsker Julius Nielsen. Grønlands Naturinstitut.

Greenland Science Week 2021.

Greenland Rising – naturvidenskab, læring og lokalt samarbejde. Forsker Karl Zinglersen. Grønlands Naturinstitut. Greenland Science Week 2021.

Professor Mads Peter Heide-Jørgensen, Greenland Institute of Natural Resources talks about the history of narwhal research in Greenland through the last 40 years.

Exploring the Seafloor of Disko Bay – Diana Krawczyk Udforskning af havbunden i Diskobugten. Forsker Diana Krawzcyk taler bl.a. om hvorfor det er vigtigt for fiskeriet at man udforsker havbunden i Grønland. Grønlands Naturinstitut. Greenland Science Week 2021.

Grønlandske dybhavsfisk. Biolog Julius Nielsen har igennem flere år taget billeder af grønlandske dybhavsfisk. Han viser billeder af fiskene og viser også hvordan fiske ser ud, når de svømmer i havet.

Natur Om Torsdagen 12. december 2019

Biolog Martin Blicher, Grønlands Naturinstitut med foredraget “Mærkelige væsner på havbunden”.

Biolog Rasmus Hedeholm, Grønlands Naturinstitut fortæller om laksen fra Kapisillit.

Biolog Katrine Raundrup, Grønlands Naturinstitut fortæller om rensdyrenes migration.

Biolog Julius Nielsen, Grønlands Naturinstitut med foredraget “I dybet med grønlandshajen”

Biolog Aili Labansen, Grønlands Naturinstitut holder foredrag om hvad lomvier er for noget og om deres bevægelsemønstre.

Geolog Simon Thaarup fra GEUS holder foredrag om “Lysende rubiner og månesten” på Grønlands Naturinstitut

Biolog Helle Torp Christensen, Grønlands Naturinstitut fortæller om torsk.

Biolog Nynne Hjort Nielsen,Grønlands Naturinstitut holder foredrag om marsvin i Grønlands.

Kan dyr og planter gøre os klogere på klimaændringer. Foredrag af biolog Katrine Raundrup, Grønlands Naturinstitut.

Geologen Majken Djurhuus Poulsen holdte et foredrag i Grønlands Naturinstitut med fedtsten som emne.

Dato: 13. februar 2020

Forskerne Karl Zinglersen og Diana Krawzcyk holdte et foredrag i Grønlands Naturinstitut med 3D kortlægning af havbunden som emne.

Dato: 13.februar 2020.

Forskning i dybhavets biodiversitet og fiskeriets konsekvenser for bunddyr.

I 2020 fra d.13. september til den 22. samlede SANNA spøgelsesgarn fra Torsukattak til Ilulissat området. Man kan se at garnene løbende fanger fisk og krabber. Der blev i alt indsamlet 5 x 1.000 liters kasser, samt en stor jerncontainer af spøgelsesgarn i Diskobugt området.

De bløde krabber, der smides overbord, har ingen indflydelse på antallet af kvoterne. Det er vigtigt at rapportere mængden af de udsmidte krabber, fordi rapporteringen er med til at give indblik i mængden af krabbebestanden.

Sjælden dybhavstudsefisk fanget af Tarajoq, der er på togt ved Grønlands østkyst. Vi fanger flest rødfisk og torsk, men nogle gange får vi også mere sjældne arter i nettet. Det er meget usædvanligt, at dybhavsfisk som denne stadig er i live, når de kommer op. Vi mener, at det er en glathovedet mareangler, men den er gemt til præcis artsidentifikation senere. Video: Julius Nielsen.

https://www.youtube.com/watch?v=HzR-PcLIugs

I forbindelse med præsentationen af nogle af de mange forskellige fisk omkring Grønland er der også en video af en blæksprutte optaget i vand. Video: Julius Nielsen.

Biologer fra Grønlands Naturinstitut sætter lyslogger på polarlomvierne i Sermilinnguit. Se fuglebiolog Aili Lage Labansen sætte lysloggere på polarlomvier ved Maniitsoq sammen med klatrer Morten Bie i 2018.

Den Videnskabelige Komite i NAMMCO har udført en vurdering af narhvalbestandene i Sydøstgrønland, og komiteen konkluderede at bestanden er på vej ned, og at situationen er så alvorlig, at narhvalerne formentlig forsvinder inden for min levetid, hvis ikke der gøres noget for at forhindre det, siger afdelingschef for Pattedyr og Fugle Fernando Ugarte, da han på en videooptagelse om narhvalernes situation i Sydøstgrønland forklarer om NAMMCO’s vurderinger af situationen.

På denne video kan man se hvordan polarlomvier (appat) og rider (taateraat) reagerer på skud. Forskerne startede i en afstand af 7 km og for hver km de nærmede sig, fyrede de et skud af, indtil fuglene lettede fra fjeldet.
Ynglende havfugle er følsomme over for forstyrrelser ved deres ynglekolonier. I forbindelse med et Ph.d.-projekt er betydningen af skudforstyrrelser ved lomviekolonier derfor blevet undersøgt.
Forsøget blev udført ved seks forskellige lomvie kolonier i Grønland. Afstanden for hvornår lomvie reagerede på skud varierede fra 0,5 til 5 km. I store kolonier, hvor fuglene sad tæt, reagerede lomvie tidligere (på større afstand) end i mindre kolonier, hvor fuglene sad mere spredt.

Forsker Aili Lage Labansen fra Grønlands Naturinstitut forsvarede sin Ph.d.-afhandling om Grønlands lomvier 16.06.2021. Afhandlingen omhandler lokale forhold i ynglekolonierne, som kan have betydning for den grønlandske lomviebestand, og har titlen: ”Makin’ some noise – A study of anthropogenic threats to thick-billed murre (appa, Uria lomvia) in Greenland”.

Et hold fra Grønlands Naturinstitut er lige kommet hjem fra feltarbejde ved en fuglekoloni i Sermilinnguaq, nær Maniitsoq. Her har Aili Lage Labansen, forsker fra afdeling for Pattedyr og Fugle, sammen med klatreekspert Morten Bie, sat små lysloggere på polarlomvie (appat) og ride (taateraat) igennem nu fire sæsoner. Loggerne sidder på fuglen i 1-2 år, og fuglen skal genfanges, for at få data på, hvor den har befundet sig uden for ynglesæsonen. Nogle af fuglene har fået ny logger på flere år i træk.

Denne tællingsmetode bruges internationalt, og alle tællinger gennemføres mens dyrene befinder sig på deres sommer eller vinter opholdssted og dermed ikke under deres vandringer på længere strækninger.

Som udgangspunkt laves tællinger på områder hvor dyrene findes og for at undgå at tælle de samme dyr dobbelt, skal tællingerne gennemføres indenfor kort tid. Denne måde at tælle på er dokumenteret som den metode der tættest rammer det reelle antal dyr.

Når tællingerne gennemføres kikker man også på antallet af fødedygtige hunner og hanner samt antallet af unger. F.eks. er narhvaler først omkring de ti år før de kan formere sig, og hunnerne føder deres kalve hvert 3. år. Disse ting skal man også tage hensyn til under en rådgivning.

Kippaku er den mest undersøgte havfuglekoloni i Grønland. Via et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet (DCE), har kolonien siden 2008 været besøgt årligt. Kolonien huser ca. 20.000 lomvier og 10.000 rider og er, sammenlignet med andre havfuglekolonier, særlig velegnet til biologiske undersøgelser, idet fuglene er lette at observere og lette at fange i forbindelse med mærkning og prøvetagning.

I denne video er der fokus på de aktiviteter vi gennemfører for at overvåge bestandens udviklingen og dens trivsel, samt en række sporingsaktiviteter hvor vi undersøger hvor fuglene er om vinteren og hvad de i øvrigt laver når de ikke opholder sig i kolonien. Resultaterne bruges bl.a. til at rådgive om fangst af lomvier i Grønland og hvordan fangst om vinteren påvirker ynglebestande i andre lande.

© Aarhus Universitet

I denne video følges havternens årlige ruter og levesteder. Videoen er produceret af @Encyclopedia of Life.

Lær om smeltevandets betydning og påvirkning på økosystemet i vores fjorde, når en gletcher er forbundet med havet i fjorden. Klimaforskningscentret under Grønlands Naturinstitut har lavet videoen.

Animation af Deluxus Studio.

I en ny artikel beskriver forskere fra GN, og UCL og ZSL i England, et område i Davis Strædet, hvor blødkoraller og over 150 andre dyrearter skaber et fascinerende undersøisk vildnis. Et område på næsten 500km2 vurderes som sårbart habitat, et såkaldt Vulnerable Marine Ecosystem (VME).

Forsker John Mortensen har i flere år lavet undersøgelser på Ameralik og fjorden Nuup Kangerlua, og han kan nu fortælle om, hvad der gør de to fjorde forskellige fra hinanden. Ved at se videoen kan du høre om forskellene.

Søsætning af Grønlands forskningsskib Tarajoq d.18.september 2020, ved skibsværftet Balenciaga i Spanien.