7 Beskyttelse

Trusler

De rødlistede arter i Grønland står over for en række trusler både menneskeskabte og naturlige. Pattedyr, fugle og ferskvansfisk udnyttes i høj grad, og fangsten påvirker bestandene i forskellig grad både i form af den direkte dødelighed, men også i form af forstyrrelser. Individerne i jagede bestande er langt mere sky overfor menneskelige aktiviteter end individerne i ikke-jagede bestande, og er derfor særligt sårbare over for forstyrrelser.

Siden den forrige rødliste blev udgivet i 2008, er der indført kvoter på flere af de vigtige fangstdyr (hvalros, narhval, hvidhval, isbjørn), og det har haft en gavnlig indvirkning på bestandene, hvilket også afspejler sig i disse arters rødlistevurdering, idet flere af dem er vurderet til lavere kategorier.

Andre menneskelige aktiviteter påvirker også dyr og planter. Skibsfart giver anledning til forstyrrelser og risiko for oliespild. Byudvikling og mineralefterforskning påvirker levesteder og aktiviteter her kan give anledning til forstyrrelser. Forurening med miljøgifte er også en trussel. Olieefterforskning foregår i Grønland primært til havs, hvor seismiske undersøgelser giver anledning til langtrækkende forstyrrelser med støj. Efterforskningsboringer støjer og medfører risiko for oliespild. Skibsfart medvirker også til forstyrrelser af dyrelivet, ligesom der er risiko for oliespild.

Et markant miljøproblem i Grønland er forurening med langtransporterede miljøgifte, men egentlige effekter på bestande er ikke observeret endnu.

Invasive dyr og planter kan blive en fremtidig trussel, som følge af de klimatiske ændringer. Den blå Alaska-lupin er udsået mange steder i Vestgrønland, og den udgør en aktuel trussel af denne type.

Klimaændringernes påvirkninger omtales her.

De direkte menneskelige trusler mod karplanterne er begrænsede. Der samles bær og kvan, som ikke eller kun i begrænset omfang skader bestandene. Ødelæggelser af levesteder er den væsentligste trussel mod karplanterne. De rødlistede arter er her særligt sårbare over for aktiviteter, der ødelægger deres voksesteder, idet mange af dem kun kendes fra ganske få steder i landet, hvor de tilmed har en meget begrænset udbredelse. Et eksempel er snabeltroldurt, som kun findes på nogle få 100 kvadratmeter ved Eqaluit Paarlit/Præstefjord syd for Nuuk. Anlæg af f. eks. et kørespor i forbindelse med en råstofefterforskning vil kunne udrydde sådanne små bestande af rødlistede planter.

Beskyttelse af de rødlistede arter

Artsbeskyttelse og -forvaltning varetages af fuglebekendtgørelsen og de forskellige fangst- og fiskeribekendtgørelser udsendt af den grønlandske regering. Planter kan jvf. Naturbeskyttelsesloven beskyttes ved fredninger af arter og bestande, men der foreligger ikke sådanne fredninger i dag. Dog er nogle levesteder udpegede som ’beskyttede naturtyper i det åbne land’, nemlig saltsøer og saltholdige søer samt ensvarme kilder.

I de senere år har Naalakkersuisut revideret mange af bekendtgørelserne omkring fangst og beskyttelse af de levende ressourcer bl.a. med henblik på at sikre en økologisk bæredygtig udnyttelse af de forskellige arter (herunder de rødlistede). Det gælder fuglene (i 2001, 2004, 2009, 2016 og 2017), hvalros (i 2006), nar- og hvidhval (i 2004, 2011, 2016 og 2017), store hvaler (i 2005, 2009, 2010, 2013 og 2014), isbjørn (i 2005 og 2018), sæler (i 2010), moskusokse (i 2001, 2002, 2012 og 2013) og rensdyr (i 2001, 2002 og 2013). Disse bekendtgørelser indeholder elementer som tidsmæssig regulering af fangsten, kvoter for antal fangne dyr i de enkelte bestande/forvaltningsbestande, fredning af hunner og/eller unge dyr, bestemmelser om fangstmetoder til reduktion af anskudte og tabte dyr, områder med jagtforbud (f.eks. hi og landgangspladser) m.m. De har virket for flere af havpattedyrene og ederfugl, mens bestanden af polarlomvie er i fortsat tilbagegang.

Levestedsbeskyttelse varetages af naturfredning af særlige områder, som f.eks. Nationalparken i Nord og Østgrønland, Melville Bugt-reservatet og flere mindre fredninger. Fuglebekendtgørelsen udpeger desuden en række fuglebeskyttelsesområder, hvor færdsel ikke er tilladt i yngletiden. Endelig er der udpeget 12 Ramsarområder. I 2008 blev Ramsarområdet Kitsissunguit/Grønne Ejland i Disko Bugt desuden fredet, og i 2016 udstedte Selvstyret en bekendtgørelse som beskytter alle Ramsarområderne og regulerer aktiviteter i dem. To af Ramsarområderne befinder sig inden for Nationalparken i Nord- og Østgrønland.