8 Klimaændringer

Følger af klimaændringer

Ifølge de seneste rapporter fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) om de forventede klimaændringer, vil der ske en stigning i temperaturen og nedbøren i Grønland (Christensen et al. 2016). Ændringerne vil blive mest markante i vinterperioden, og for nedbørens vedkommende vil stigningen blive mere markant i Nordøstgrønland – her i form af sne. Både havisens rumlige og tidsmæssige udbredelse vil blive reduceret, ligesom dens egnethed som levested vil blive ændret (AMAP 2017). Disse ændringer er særdeles relevante i en rødlistesammenhæng. Det er indlysende, at organismer, der er snævert knyttet til havisen, vil blive påvirket negativt når isens udbredelse og egnethed som levested reduceres. Arter som isbjørn, ismåge, remmesæl, klapmyds og grønlandssæl og ringsæl hører blandt disse. Hvalros kan også tænkes at blive påvirket, men måske i mindre grad, da de kan gå på land i stedet for at ligge på isflager. Den forventede reduktion af vinterisen i Nordatlanten vil påvirke grønlandssæl og klapmyds, som føder unger på havisen både inden og uden for grønlandsk område.

I Nordøst- og Nordgrønland er der udsigt til mere nedbør i form af sne. Her er mange af arterne afhængige af udstrakte snefrie områder om vinteren (moskusokser, og fugle der ankommer om foråret). Disse vil formodentlig blive negativt påvirket, hvis snedækket bliver mere udbredt og længerevarende. Mere ustabile vejrforhold vil også kunne give anledning til overisning og meget våd sne, som gør forholdene for moskusokser og lemminger mere vanskelige (AMAP 2017). Karplanter vil også kunne påvirkes, og der er i denne sammenhæng udtrykt bekymring for visse meget nordligt udbredte arters eksistens i Grønland (Callaghan et al. 2004). Flere højarktiske vadefuglebestande trues desuden af havstigning på deres overvintrings- og trækrastepladser i tempererede og subtropiske kystegne (AMAP 2017). Tabellen nedenfor giver en foreløbig oversigt over arter, som kan forventes at blive påvirket negativt i de kommende år.

Men det modsatte – at organismernes levevilkår forbedres og bestandene påvirkes positivt – vil også forekomme. Ederfugle vil f.eks. få adgang til flere fødesøgnings- og yngleområder, når isens udbredelse reduceres, og deres udbredelse er allerede forskudt langt mod nord i Østgrønland. Mildere klima og tidligere snesmeltning vil givetvis få andre arter til at udvide udbredelsesområdet nordover. Mere komplicerede og/eller indirekte påvirkninger må også forventes, og disse er langt vanskeligere at forudsige.

I denne rødliste er påvirkninger fra klimaændringerne kun i de meget oplagte tilfælde inddraget i vurderingerne, nemlig for isbjørn, ismåge og sneugle. De to første er direkte afhængige af havisens udbredelse og sneuglen af sunde bestande af halsbåndslemming. I disse tilfælde forventes påvirkningerne inden for en kortere årrække (tre generationer for de pågældende arter). Det samme gælder for de to højarktiske planter, Sabineranunkel og arktisk hjørneklap, som begge kun findes i det allernordligste Grønland (de fleste fund er fra området nord for 80° N). For andre arter må påvirkningerne forventes at slå igennem på noget længere sigt.

Arter/bestande der må forventes at blive negativt påvirket af globale klimaændringer

Referencer

• AMAP 2017. Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) 2017. – Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Oslo, Norway. xiv + 269 pp.
• Callaghan, T.V., Björn, L.O., Chernov, Y., Chapin, T., Christensen, T.R., Huntley, B., Ims, R.A., Johansson, M., Jolly, D., Jonasson, S., Matveyeva, N., Panikov, N., Oechel, W., Shaver, G., Elster, J., Henttonen, H., Laine, K., Taulavuori, K., Taulavuori, E. & Zöckler, C. 2004. Biodiversity, distributions and adaptations of Arctic species in the context of environmental change. – Ambio 33: 404-417.
• Christensen, J.H., Olesen, M., Boberg, F., Stendel, M., Koldtoft, I. 2016. Fremtidige klimaforandringer i Grønland. – Videnskabelig rapport fra DMI 15-04 (1-6/6).