Kategorier og kriterier
Forklaringer
Rødlistekategorier og -kriterier
Den grønlandske rødliste er udarbejdet efter IUCNs retningslinier (IUCN 2012a, b, 2017). Rødlisten omfatter følgende kategorier angivet med den danske betegnelse, den internationale forkortelse i parentes og den engelske betegnelse:
- Forsvundet (RE), regionally extinct,
- Kritisk truet (CR), critically endangered,
- Moderat truet (EN), endangered,
- Sårbar (VU), vulnerable,
- Næsten truet (NT), near threatened.
Arter der ikke er rødlistede kategoriseres som:
- Ikke truet (LC), least concern.
Kategorien uddød (EX), extinct benyttes ikke i regionale/nationale rødlister, men bruges undtagelsesvis her for det østgrønlandske rensdyr, som forsvandt fra Nordøstgrønland omkring 1900 og dermed uddøde på verdensplan.
For at en art skal betegnes som truet skal den kategoriseres i en af de tre kategorier: kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU).
Dertil kommer yderligere nogle kategorier
- Med utilstrækkelige data (DD), data deficient,
- Ikke mulig at vurdere (NA), not applicable,
- Ikke bedømt (NE), not evaluated.
Det er væsentligt at bemærke, at arter, der er bedømt til at være i en af disse tre sidstnævnte kategorier ikke må betragtes som uden risiko for at forsvinde. Det indgår i kriterierne for med utilstrækkelige data (DD), at der skal indgå en mistanke om tilbagegang, og arter i denne kategori bør behandles med samme grad af opmærksomhed som truede arter, indtil de kan bedømmes på et tilfredsstillende datagrundlag. I Sverige drager man konsekvensen af dette og medtager kategorien med utilstrækkelige data (DD) i rødlisten.
Rødlistekategorierne (fra Moeslund et al. 2015)
Uddød (EX: Extinct): En art er uddød, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ er dødt. Benyttes ikke i regionale/nationale rødlister.
Uddød i vild tilstand (EW: Extinct in the Wild): En art er uddød i vild tilstand, når den kun overlever i dyrkning, i fangenskab eller i naturaliserede bestande langt fra det oprindelige udbredelsesområde.
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion inden for landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien CR er opfyldt.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien EN er opfyldt.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien VU er opfyldt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller bestandsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne A-E for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering, dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den efter kriterierne A-E ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Nedjustering
I enkelte tilfælde er en bedømmelse justeret ned med et eller to trin i forhold til den kategori, som bedømmelsen egentlig resulterer i. Det er sket i de tilfælde hvor risikoen for at en art forsvinder/ikke forsvinder fra Grønland er påvirket af bestande af samme art f.eks. i Island eller Canada (ekstraregionale bestande). Gode eksempler på dette forhold er hættemåge, hjejle og lille regnspove, som alle er meget fåtallige i Grønland og derfor umiddelbart hører til kategorier som sårbar (VU), kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN) efter D-kriteriet. Men bestandene i Grønland er tydeligvis udløbere af store og sunde bestande i Island, som til stadighed bidrager med individer til Grønland. Selv hvis disse arter skulle forsvinde fra Grønland, vil bestandene sandsynligvis hurtigt genetableres ved indvandring. En sådan nedlistet kategori markeres med en * og den oprindelige kategori i en kantet parentes.
Kategorierne angives altid sammen med den internationale forkortelse i parentes.
Se beskrivelse af de enkelte kategorier og kriterierne for deres anvendelse i nedenstående skema.
Kriterierne for kritisk truet, moderat truet og sårbar
| A. Tilbagegang i bestandsstørrelse | Kritisk truet
(CR) |
Moderat truet
(EN) |
Sårbar
(VU) |
| A1. En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på … | |||
| ≥ 90 % | ≥ 70 % | ≥ 50 % | |
| i løbet af de seneste 10 år eller 3 generationer – vælg alternativet, der giver det længste tidsinterval – når årsagerne til tilbagegangen er klart reversible OG klarlagte OG ophørte i henhold til mindst ét af nedenstående underkriterier, idet dette angives ved dokumentationen:
a. undersøgt ved direkte observation b. undersøgt ved et for arten passende antalsindeks c. baseret på et reduceret udbredelsesareal, forekomstareal og/eller en forringet habitatkvalitet d. baseret på en aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten e. baseret på en påvirkning af indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter. |
|||
| A2. En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på … | |||
| ≥ 80 % | ≥ 50 % | ≥ 30 % | |
| i løbet af de seneste 10 år eller 3 generationer – vælg alternativet, der giver det længste tidsinterval – når årsagerne til tilbagegangen ikke nødvendigvis er klart reversible ELLER klarlagte ELLER ophørte i henhold til mindst ét af nedenstående underkriterier, idet dette angives ved dokumentationen:
a. undersøgt ved direkte observation b. undersøgt ved et for arten passende antalsindeks c. baseret på et reduceret udbredelsesareal, forekomstareal og/eller en forringet habitatkvalitet d. baseret på en aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten e. baseret på en påvirkning af indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter. |
|||
| A3. En forventet eller formodet bestandstilbagegang på mindst … | |||
| 80 % | 50 % | 30 % | |
| i løbet af de næste 10 år eller over 3 generationer – vælg det alternativ, der giver det længste tidsinterval op til maksimalt 100 år – baseret på ét af følgende underkriterier, idet dette angives ved dokumentationen:
b. undersøgt ved et for arten passende antalsindeks c. baseret på et reduceret udbredelsesareal, forekomstareal og/eller en forringet habitatkvalitet d. baseret på en aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten e. baseret på en påvirkning af indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter. |
|||
| A4. En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på … | |||
| ≥ 80 % | ≥ 50 % | ≥ 30 % | |
| i løbet af enhver periode på 10 år eller 3 generationer – vælg alternativet, der giver det længste tidsinterval (med et fremtidigt maksimum på 100 år) – hvor tidsrammen skal indeholde både umiddelbar fortid og nær fremtid OG, hvor tilbagegangen og dens årsager måske ikke er ophørt ELLER ikke endnu er forstået ELLER ikke er reversible i henhold til mindst ét af nedenstående underkriterier, idet dette angives ved dokumentationen:
a. undersøgt ved direkte observation b. undersøgt ved et for arten passende antalsindeks c. baseret på et reduceret udbredelsesareal, forekomstareal og/eller en forringet habitatkvalitet d. baseret på en aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten e. baseret på en påvirkning af indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter. |
|||
| B. Geografisk udbredelse | Kritisk truet
(CR) |
Moderat truet
(EN) |
Sårbar
(VU) |
| … i form af enten B1 (udbredelsesareal) ELLER B2 (forekomstareal) ELLER begge: | |||
| B1. Udbredelsesarealet skønnes til (i km2) og mindst to af nedenstående underkriterier (a-c) gælder, idet dette angives ved dokumentationen: | <100 | <5.000 | <20.000 |
| B2. Forekomstarealet skønnes til (i km2), og mindst to af nedenstående underkriterier (a-c) gælder, idet dette angives ved dokumentationen: | <10 | <500 | <2.000 |
| a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til: | kun 1 lokalitet | 2-5 lokaliteter | 6-10 lokaliteter |
| b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i et af følgende forhold:
i. udbredelsesareal ii. forekomstareal iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat iv. antallet af lokaliteter eller delpopulationer v. antallet af kønsmodne individer. |
|||
| c. Ekstreme svingninger i et af følgende forhold:
i. udbredelsesareal ii. forekomstareal iii. antallet af lokaliteter eller delpopulationer iv. antallet af kønsmodne individer. |
|||
| C. Bestandsstørrelsen … | Kritisk truet
(CR) |
Moderat truet
(EN) |
Sårbar
(VU) |
| … skønnes til mindre end (antal kønsmodne individer) og et af følgende alternativer gælder, idet dette angives ved dokumentationen: | <250 | <2.500 | <10.000 |
| C1. En skønnet, vedvarende tilbagegang på mindst | 25 % | 20 % | 10 % |
| over (år) | 3 | 5 | 10 |
| eller (generationer) | 1 | 2 | 3 |
| idet det længste tidsinterval (med et maksimum på 100 år) vælges, ELLER | |||
| C2. En observeret, forudset eller beregnet vedvarende tilbagegang i antallet af kønsmodne individer OG mindst ét af underkriterierne (a-b) opfyldt: | |||
| a. En populationsstruktur i form af enten | |||
| i. ingen delbestande beregnes at bestå af mere end (antal kønsmodne individer), ELLER | 50 | 250 | 1.000 |
| ii. mindst (i %) af alle kønsmodne individer findes i én eneste delbestand. | 90 % | 95 % | alle (100 %) |
| b. Antallet af kønsmodne individer svinger ekstremt. | |||
| D: Bestandsstørrelsen (meget lille) | Kritisk truet
(CR) |
Moderat truet
(EN) |
Sårbar
(VU) |
| bedømmes til at bestå af færre end (antal kønsmodne individer) | 50 | 250 | 1.000 |
| VU D2. Bestande med et meget lille forekomstareal eller antal af lokaliteter kan vurderes som sårbare | ≤ 20 km2 eller ≤ 10* kendte lokaliteter |
| E: Kvantitativ analyse | Kritisk truet
(CR) |
Moderat truet
(EN) |
Sårbar
(VU) |
| viser, at sandsynligheden for at uddø i vild tilstand mindst er | 50 % | 20 % | 10 % |
| i løbet af (år) | 10 | 20 | 100 |
| eller (generationer) | 3 | 5 | – |
| vælg det alternativ, der giver det længste tidsinterval (op til maksimalt 100 år) | |||
* dette antal er i dansk sammenhæng 5 lokaliteter. Her i grønlandsk sammenhæng er det 10 begrundet af landets store udtrækning.
Med hensyn til kategorien næsten truet (NT), er der tidligere anvendt (Wind 2003) nogle foreløbige kriterier. Disse følges også her, bortset fra at under D-kriteriet skal bestanden bestå af højest 2500 individer:
For A-kriteriet bør tilbagegangen over tre generationer/10 år være mindst 10 %.
For B-kriteriet bør grænserne for udbredelsesareal eller forekomstareal svare til kriterierne for sårbar (VU), men kun ét underkriterium være opfyldt.
For C-kriteriet at enten 1) at der forekommer mindre end 25.000 kønsmodne individer samtidigt med at enten underkriterium C1 eller C2 er opfyldt, eller 2) at der forekommer mindre end 10.000 kønsmodne individer og samtidigt med at et af underkriterierne C1 (en dokumenteret tilbagegang på 5 %), C2a (kraftig fragmentering, dvs. at ingen delpopulation overstiger 2000 kønsmodne individer) eller C2b (højst 3 delpopulationer) er opfyldt.
Efter D-kriteriet bør den totale bestand af kønsmodne individer bestå af højst 5000 kønsmodne individer eller forekomstarealet bør være mindre end 500 km2 eller antallet af lokaliteter være under 25. For arter med meget store eller specielle krav til levestedet bør der dog være andet som taler for en kategorisering som næsten truet (NT).
Efter E-kriteriet bør der være en mindst 5 % risiko for at uddø i løbet af 100 år.
Udbredelsesareal og forekomstareal
For langt de fleste arter knyttet til det terrestriske miljø er angivet et udbredelsesareal (som defineret i Moeslund et al. 2015). Her er tale om det isfri areal af de landområder, som arten vides at forekomme i. Dette er mindre relevant for de marine arter, som ofte forekommer i hele havområdet eller som har meget få og lokaliserede ynglesteder.
Udbredelsesarealerne er udtrykt i størrelsesordner, idet det ikke har været muligt at udregne dem præcist. For mange planter er der angivet et antal lokaliteter, de er kendt fra. Dette antal refererer til antallet af lokaliteter for de indsamlinger, der ligger i de danske herbarier, primært på Statens Naturvidenskabelige Museum. Dette antal er derfor et minimumsantal, og mange af arterne, især de mere vidt udbredte, forekommer på mange flere lokaliteter.
Hvor langt tilbage går vurderingen?
1850 sættes som grænsen for vurderingen. Dvs. at arter som gejrfugl (uddød 1844) og gråhval (uddød før den dansk/norske bosættelse i 1700-tallet) ikke er medtaget.
Selve listen
Den grønlandske rødliste præsenteres nu som en ren net-publikation, hvor de vurderede arter fremgår i to tabeller, en med planter (LINK) og en med dyr (LINK), hvor man fremsøger de enkelte arters vurdering og her ser begrundelsen for kategorien. En mere overskuelig oversigt over de rødlistede arter findes her (LINK). Den er udarbejdet ved hjælp af en web-baseret database udviklet af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet til brug for den danske rødliste. Denne database udregner på basis af de data, man taster ind, rødlistekategorien for de enkelte arter. Den viste sig desværre at databasen ikke kunne levere et brugervenligt resultat, der kan præsenteres på en webside. Men de enkelte tekstfelter er trukket ud her og vises som tabeller.
Listerne indledes med artens navn på dansk, grønlandsk og efterfulgt af det internationale, videnskabelige navn i kursiv. I langt de fleste tilfælde angives kun det to-ledede artsnavn, i enkelte dog også underartsnavnet, sådan at det videnskabelige navn i visse tilfælde er tre-ledet (for planterne er der angivet et ssp. foran, som betyder subspecies. Endelig er der en søjle med autornavne – dem som oprindeligt har beskrevet arten/underarten. Er der flere adskilte bestande, behandles de hver for sig under samme artsoverskrift. Det har kun været muligt at finde grønlandske navne på et fåtal af planterne.
Fuglenes systematik har ændret sig en del i de seneste årtier, hvor man har undersøgt slægtskabsforhold med molekylærbiologiske metoder (DNA). Det har givet anledning til en del ændringer i både rækkefølge og videnskabelig navngivning. Her følges BirdLife Internationals navne (LINK), mens rækkefølgen er den klassiske, så den er i overensstemmelse med den tidligere rødliste.
Rødlistekategori: Angiver rødlistevurderingen dels med den danske betegnelse (efter Moeslund et al. 2015), og dels med den internationale forkortelse (se ovenfor) efterfulgt at det/de kriterier der er opfyldt. En * efterfulgt af en kategori i en kantet parentes betyder, at der er foretaget en nedjustering fra kategorien i den kantede parentes (se ovenfor).
Dokumentation: Fremgår af tabellerne her, en med alle dyrearterne (LINK) og en med alle plantearterne (LINK). Den er et resultat af den ovenfor nævnte web-baserede database, og er noget summarisk/skematisk. Her begrundes og diskuteres grundlaget for de kriterier, der kan eller ikke kan opfyldes. I dokumentationen fremgår tal for bestandenes størrelse. Disse skulle tastes ind som enkelttal og ikke som intervaller (som bestandsopgørelserne ofte foreligger som), og må derfor ikke opfattes som præcise.
Global udbredelse: Giver en meget summarisk beskrivelse af artens verdensudbredelse.
Global rødlistekategori: Angives i tabellen med sammenligning af vurderingerne i 2007 og 2018 (LINK). Det seneste globale rødlistebedømmelse, som findes på IUCNs hjemmeside (LINK) og for fuglenes vedkommende den allerseneste vurdering foretaget af BirdLife International i 2015 LINK). Langt de fleste globale rødlistebedømmelser er foretaget på den globale bestand uden hensyntagen til underarter eller lokale bestande. Dog vurderer IUCN adskilte bestande af blåhval og grønlandshval.
Endelig følger to lister over de Kilder, der er benyttet til vurderingen af de enkelte arter, og de er samlet i i en for dyr (LINK) og en for planter (LINK).
Referencer
- IUCN 2012a. Guidelines for Application of the IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. LINK
- IUCN 2012b. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1 LINK
- IUCN 2017: Standards and Petitions Subcommittee. Guidelines for using the IUCN Red List categories and criteria. Version 13. LINK.
- Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. 2015. Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013-2019. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt center for Miljø og Energi nr. 54. LINK
- Wind, P. 2003. Manual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark. – Teknisk anvisning fra DMU,nr. 20. LINK
