NASA heldig med at finde ”en nedkøling” ved Ilulissat Udgivet 28.02.2019

”Det er yderst interessant for os som forskere at finde steder, hvor 20 års kontinuerlig nedsmeltning af indlandsisen var vendt om til at gletsjerne nu vokser igen. Vi er næsten helt sikre på, at der her er tale om et midlertidigt skift. Men ved at observere skiftet, kan vi måske begynde at fornemme hvad der kan ske i den lange bane, hvis det hele nu skulle vende om igen – til det varmere”, fortæller havforskningsekspert fra den amerikanske rum- og luftfartsadministration, NASA (National Aeronautics and Space Administration), Josh Willis.

Willis var fornylig i Nuuk i forbindelse med Grønlands Klimacenters markering af sit tiårs jubilæum, hvor han holdt et oplæg om klimaforandringernes konsekvenser for havene omkring Grønland og for indlandsisen.

NASA holder øje med indlandsisen
NASA har fulgt med i indlandsisens udvikling med satellitobservationer siden 1978, dog mest igennem observationer af dens overflade. Siden dengang har NASA kunnet observere indlandsisens temperaturer og i hvilke områder den smelter. Og fra starten af 1990’erne har satellitterne kunne vise hvor hurtigt gletsjerne flytter sig. I starten af 2000’erne var NASA i stand til at måle indlandsisens tykkelse og dermed beregne sig frem til hvor meget den på årsbasis kælver.

Midlertidig ifølge Willis, har NASA ikke på nuværende tidspunkt løst alle indlandsisens gåder. NASA vil gerne forbedre deres overblik over havenes nedsmeltning af gletsjere – hvilke der tale om og hvor påvirket de er.

NASA har derfor iværksat et femårigt projekt kaldet OMG – Oceans Melting Greenland – der har været i gang siden 2015 i Grønland. Her vil NASA intensivt indsamle data for at opnå en bedre forståelse af klimaforandringernes indvirkning på havene omkring Grønland og deres samspil med indlandsisens smeltning frem til 2020.

Atlanterhavets regimeskift
De sidste to års meget kolde somre i Grønland – i vestkysten – skyldes tilsyneladende det nævnte regimeskift i Atlanterhavet. Som alt andet i naturen har havene også naturlige ændringer i temperatur, saltholdighed og andre forhold. Ifølge målinger gennemgår Atlanterhavet en cyklus med skiftende kolde og varme perioder af rundt regnet 20 års varighed.

Netop i 2015/16 var Atlanterhavet i gang med et skift fra varmere vand til koldere vand. Det resulterede i, at der blev skyllet udenskærs koldt vand hele vejen op langs Grønlands vestkyst helt op til Melville Bugt. Det har så forårsaget en nedkøling. Faktisk observerede NASA’s forskere første gang en nedkøling efter 20 år med højere og højere temperaturer, fortæller Willis.

Det har forskerne blandt andet observeret i Kangia isbræ i nærheden af Ilulissat. Isbræen er kendt for at være den mest produktive isbræ på den nordlige halvkugle, hvor omtrent 20 millioner tons is kælver om dagen.

Kangia-eksperimentet kan muligvis bane vejen for bedre klimaprognoser
”Havets indvirkning på indlandsisens smeltning er det sværeste at forudsige. Vi har ret gode beregninger af, hvor meget smeltning luften vil forårsage, men det og samspillet med havene er noget, vi først nu er i gang med at lære om. Hvis smeltningen skulle gå meget hurtigere, end vi har regnet med, så vil årsagen givetvis være havets indvirkning. Med OMG håber vi at kunne forstå, hvor følsom indlandsisen er over for opvarmning af havene”, forklarer Willis.

Willis fortæller videre, at hvis de kunne få svar på deres spørgsmål, er det næste skridt for NASA at udarbejde modelberegninger, der eksempelvis kan bruges til en række prognoser om forhold vedrørende indlandsisens smeltning, og hvad der kan ske med verdenshavene. Dertil vil NASA’s forskere bruge de indsamlede data fra Kangia isbræ og mange andre isbræer i den nordlige del og skalere dem til klimamodeller, der viser hvad der måske kan ske, og hvornår det måske vil ske i kølvandet på klimaforandringerne.

”Klimaforandringerne pågår nu, og vi har ikke set sådanne begivenheder før, og derfor har vi ikke noget at sammenligne med. Med OMG forsøger vi at forstå hvordan klimaforandringerne udfolder sig”, understreger Joshua Willis.

Det siger sig selv, hvorfor indlandsisens smeltning har så stor interesse for hele verden. NASA’s nye data viser, at verdenshavene de sidste 15 år er steget. Grønland er blevet ca. 3 trillioner tons is tyndere og har dermed bidraget med 1 centimeters stigning ud af hele verdenshavenes stigning på 4,5 centimeter gennem de nævnte år. Der er dog et stykke vej endnu, da verdenshavene vil stige med 7,5 meter, hvis al indlandsis skulle smelte bort.

Climate Elvis og Hinnarik hygger sig efter deres optrædener i Katuaq, hvor 10 års jubilæet af Klimaforsknings Centret blev holdt den 16. februar 2019. Havforskningsekspert fra NASA i USA, Josh Willis, alias Climate Elvis optrådte med Elvis´ ”Jailhouse Rock”, hvor han har skiftet teksten med sine egne om klimaforandringer – for at skabe så meget som mulig opmærksomhed omkring klimaforandringerne. Opmærksomhed skabte han i hvert fald. Foto: Peter Hegelund, Grønlands Naturinstitut.

FAKTA om indlandsisen

Gletsjernes vitale betydning

En stor del af indlandsisen ender direkte ude i havet i form af gletsjertunger. Nogle af disse kan være kæmpestore og kan være nede på 1000 meters dybde under havet. Ifølge en havforskningsekspert fra NASA, Josh Willis, kan Grønland deles op i fire dele, og han anslår, at 1/3 af Grønland, primært fra Kap Farvel til Disko Bugt, ikke har mange gletsjere tilbage der ender ud i havet, mens resten af strækningen skulle have mange. Willis anslår også, at muligvis 1/3 til 1/4 af gletsjerne ender meget dybt i havet.

Gletsjere har en vital betydning i forhold til at skabe en opvældning i havet og dermed for den biologiske primærproduktion, der er grundlaget for havlivet.

Når indlandsisen smelter gennem en gletsjertunge, løber der en masse vand ud i bunden af indlandsisen, så det lette ferskvand kommer ud under det tungere, varmere, næringsrige og saltholdige havvand. Det gør, at isvandet ruller opad og fører det næringsrige havvand med sig op mod havets overflade. Næringsstofferne kommer dermed op i lyset, hvor primærproduktionen finder sted – først planteplankton, dernæst dyreplankton, der igen giver næring til resten af fødekæden; havlivets cyklus.

Grønlands Naturinstituttets samarbejde med NASA

Grønlands Klimaforskningscenter startede i 2012 et projekt sammen med fangere fra Savissivik og Kullorsuaq omkring gletsjerne i Melville Bugten og dyrelivet, specielt narhvaler forbundet til dem. I 2017 indledte Klimaforskningscentret et samarbejde med forskere fra Joshua Willis gruppe OMG-NASA (oceans melting Greenland – National Aeronautics and Space Administration, den amerikanske rum- og luftfartsadministration) omkring dette projekt. Samarbejdsprojektet hedder humoristisk OMG-narhvaler og fortsætter som minimum indtil 2020.

The tipping point

Det siges, at indlandsisen kan smelte så meget, at den på et tidspunkt kan opnå en ikke stopbar nedsmeltning, i forskerkredse kaldet ”The tipping point”. Det vides endnu ikke, hvor dette punkt er, eller hvornår det eventuelt nås, siger havforskningsekspert fra NASA Joshua Willis.