Blåt kulstof i de polare områder Udgivet 15.10.2024
Havene optager hvert år omkring 10 millioner tons kulstof (CO2). Vi kan måske bedre forstå, hvor stort et bidrag til indsatsen mod klimaforandringer dette er, hvis vi omregner det til noget mere velkendt. Forestil dig, at de kæmpemæssige havmasser er superlunger, som indånder CO2 fra luften i mængder, der svarer til den samlede vægt af ca. 6,7 milliarder narhvaler, 25 milliarder moskusokser eller 20 billioner fjeldryper!
Havisen er i forandring. Og med denne forandring ændres også det grønlandske folks levevis. De gamle ruter over havisen risikerer at forsvinde, og dyrene migrerer måske til nye områder eller bliver sværere at opspore. Mange mennesker stiller spørgsmål til fremtiden. Måske har havene nogle af svarene.
Grønland har med sit islandskab måske ikke skove og store træer, men langs de grønlandske kyster gror der frodige marine skove af store brunalger (kelp) og tang (makroalger). Disse marine skove vokser og indtager nye områder, dér hvor havisen forsvinder.
“De forandringer i havet, som vi ser ske i Grønland som følge af klimaforandringerne, har betydning for hele verden,” forklarer Nadescha Zwerschke, som er hovedansvarlig for BlueCea-projektet. “De grønlandske marine skove forbedrer havets evne til at ånde, og det gavner det marine dyreliv og CO2-optaget. I lyset af de stigende udledninger er dette godt nyt for os alle.”
Narissa Bax, som er forsker på BlueCea-projektet, peger på et afgørende forhold omkring havets rolle i klimaforandringerne: “Vi forsøger at finde ud af, om det kulstof, som lagres i de marine skove, rent faktisk lagres på lang sigt. Det gør det kun, hvis det aflejres og nedgraves i havbunden. Vores undersøgelsessteder omfatter Grønlands sydøstlige fjorde, havbundsområder langt fra kysten og områder til lands, så vi kan forstå, hvad der sker med det blå makroalgekulstof.”
“Vi vil gerne sikre os, at vores forskningsresultater rent faktisk kan bruges af de mennesker, som vil have allermest gavn af dem. Og at de kan være vejledende for beslutninger om at beskytte og værdsætte makroalger på måder, som fungerer og giver mening for grønlandske lokalsamfund,” understreger Nadescha Zwerschke og Narissa Bax. For at forklare projektet har BlueCea sammen med Visuel Knowledge udviklet en infografik om “Blåt kulstof i de polare områder” på grønlandsk, dansk og engelsk:
Hent plakaten i PDF format HER
