Grønlands Naturinstitut får regelmæssigt henvendelser fra borgere om gedehamse (hvepse) og deres boer (reder), som er blevet mere almindelige i Vestgrønland. Meget tyder da også på, at den røde gedehams, Vespula rufa, har etableret sig mange steder i Vestgrønland ‒ fra Narsaq til Disko (og måske også længere mod nord).

Den røde gedehams er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, og de eksemplarer, som specialister fra Statens Naturhistoriske Museum i København har set, ligner mest de europæiske gedehamse. Naturinstituttet har tidligere sendt individer, som borgere her i landet har indsamlet, til en af verdens førende gedehamse-specialister på American Museum of Natural History i New York. Ind til videre har det dog ikke kunnet lade sig gøre at komme de grønlandske indvandreres oprindelse nærmere.

Gedehamse lever som bier og myrer i kolonier (sociale insekter), men kun de befrugtede dronninger overlever fra ét år til det næste; resten af kolonien går til grunde. Hvis en bestand af gedehamse skal etablere sig i Grønland, kræver det altså, at dronninger kan overleve vinteren. Det tyder de gentagne observationer af gedehamse og reder på, at de nu kan. En overlevende dronning vil om foråret bygge en rede nogle centimeter under jordoverfladen. Her lægger hun æg, der klækker som arbejdere. Arbejderne bygger boet færdig, mens dronningen fortsætter med at lægge æg. Boet bygges af papir, som arbejderne laver af tygget, tørt træ; det kan blive omkring 20 cm i diameter og rumme mange hundrede indbyggere. Den røde gedehams lever af andre insekter, og kan anses for at være et nyttedyr, da den f.eks. spiser myg og fluer.

En nær slægtning af den røde gedehams, den enlige gedehams Ancistrocerus waldenii (en pottemagerhveps), lader også til at have øget sin udbredelse i Grønland. Den (i Europa) almindelige gedehams, Vespula germanica, er registreret i Grønland. Men der er sandsynligvis tale om individer, der er kommet ind med fragt fra Europa. Grønlands Naturinstitut har ikke kendskab til en bestand i Grønland.

Hvepse og fluer

Gedehamse hører til de årevingede insekter ‒ en gruppe, som omfatter hvepse, myrer og bier. Alle årevingede har fire vinger (to par) med et mønster af årer, som stiver vingerne af og giver gruppen navn. Fluer tilhører gruppen tovinger (myg og fluer). De har også vinger med årer, men har, som navnet siger, kun ét par vinger.

For de fleste mennesker er den umiddelbart interessante forskel på fluer og hvepse, at de fleste hvepse og bier har en brod, som kan stikke; det har fluer ikke (myg har en snabel, som er en del af munden). Nogle steder i Grønland er gul-brunstribede svirrefluer relativt almindelige. De ligner hvepse, men de kan ikke stikke og er helt harmløse.