Pukkellaks – Grønlands femte ferskvandsfisk Udgivet 17.09.2021

Af Julius Nielsen og Rasmus Nygaard, Grønlands Naturinstitut

Fjeldørred, trepigget hundestejle, atlanterhavslaks og amerikansk ål er de fire fiskearter, der traditionelt kendes fra grønlandske søer og elve, men nu er en ny og femte art kommet til – nemlig pukkellaksen, hvis videnskabelige navn er Oncorhynchus gorbuscha.

I disse uger er der igen meldinger fra hele kysten om fangst af pukkellaks både i saltvand og ferskvand (ligesom der sidst var i 2019). Pukkellaksens tilstedeværelse i Grønland skyldes sandsynligvis, at den har været sat ud af mennesker i det nordvestlige Rusland, hvorfra den spredte sig til Norge og videre i det Nordøstlige Atlanterhav. De sidste 5-6 år har denne spredning medført stigende bekymring, for det frygtes, at pukkellaks kan forstyrre de hjemmehørende laksefisks gydning. Pukkellaksen er dét, der kaldes en invasiv art, dvs. ”en dyre- eller planteart, der spredes til områder, som den ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet”. I Grønland er det derfor muligt, at pukkellaksens indtog vil have en negativ indvirken på f.eks. atlanterhavslaks og fjeldørred.

En, to, mange pukkellaks

Første gang, pukkellaks optrådte i stort antal i Grønland, var i 2019, hvor Grønlands Naturinstitut hovedsageligt via sociale medier fik indrapporteret 84 observationer af pukkellaks fra i alt 22 lokaliteter fra Ittoqqortoormiit i øst til Upernavik i vest. I 2021 har mange fiskere rapporteret pukkellaks i både juli og august, og vi forventer, at det fortsætter september ud. Det forventes også, at der samlet set vil være betydeligt flere observationer i 2021 end i 2019, og at der igen i 2023 vil fanges endnu flere pukkellaks i Grønland. I de nordnorske elve, hvor invasionen startede for ca. 20 år siden, er antallet af pukkellaks steget enormt de seneste år. I 2017 blev der i Norge opfisket 6.500 pukkellaks fra elve over hele landet. I 2019 steg tallet til 20.000, og i slutningen af august i år er flere end 70.000 pukkellaks blevet opfisket fra de norske elve.

På nuværende tidspunkt er et af de helt store spørgsmål, om pukkellaksen har haft succes med at gyde og få afkom i Grønland. Svaret er formentlig ”ja”, men indtil videre vi ved ikke, hvor eventuelle gydninger finder sted. Pukkellaks gyder ligesom andre laksefisk i strømmende ferskvand, og antallet af elve i Grønland er enormt; det er umuligt at undersøge dem alle.

Kapisillit-elven følges tæt

Pukkellaks vil sandsynligvis etablere sig i de varmeste elve, og derfor er specielt Kapisillit-elven i bunden af Godthåbsfjorden genstand for øget fokus fra Naturinstituttets side. Ikke blot er denne elv efter grønlandske forhold særdeles varm, men den huser også Grønlands eneste bestand af atlanterhavslaks, der kan gyde her netop pga. de høje vandtemperaturer. ”Kapisillit-laksen” er kategoriseret som ’sårbar’ på Grønlands Rødliste, der rummer information om, hvor truede grønlandske plante- og dyrearter er. Det er uvist, hvordan denne unikke laksebestand vil blive påvirket af en eventuel etablering af pukkellaks i elven. Pukkellaksens tilstedeværelse både i Ameralik, Kobbefjord samt Kapisillit-fjorden tæt ved elven er dog bekymrende, og derfor tager biologerne regelmæssigt vandprøver, der undersøges for DNA-spor af pukkellaks. På den måde kan det undersøges om pukkellaks opholder sig i elven i laksens og fjeldørredens gydesæson.

Biolog Julius Nielsen fra Naturinstuttet filtrerer vandprøver ved Kapisillit-elven med det formål at undersøge, om der er DNA-spor fra pukkellaks i elven. Foto: Grønlands Naturinstitut.

Det næste spørgsmål er så, hvad der kan gøres, hvis pukkellaksen er ved at etablere sig i Kapisillit-elven eller andre steder i Grønland. Det er nok umuligt at forhindre invasionen på landsdækkende niveau, men pukkellaksen kan måske bekæmpes lokalt med f.eks. garnfiskeri eller undervandsjagt i elven rettet mod gydende pukkellaks.

De er kommet for at blive – og de kan spises

I området omkring Tasiilaq er der rapporteret mange pukkellaks, og Naturinstituttet har fået indberettet op til 25 pukkellaks i enkelte garnfangster. I Vestgrønland er der også mange rapporteringer fra Qeqertarsuaq, og det er derfor sandsynligt, at pukkellaks allerede har etableret sig med succesfulde gydninger i disse områder. Det er sikkert også tilfældet mange andre steder i Grønland, hvorfor Naturinstituttet fortsat er interesseret i at høre om fangst af pukkellaks fra hele landet.

Pukkellaksen er en ret lille laksefisk og måler typisk bare 45-55 cm fra snude- til halespids, når den bliver kønsmoden (maks. 76 cm). Den bliver højst tre år gammel, men gyder typisk når den er to år gammel, hvorefter den dør. Derfor er det også hvert andet år (i ulige år), at pukkellaks optræder i stort antal i flere og flere nordatlantiske lande som Norge, Danmark, Færøerne, Island – og nu også Grønland. Udover den karakteristiske pukkel, som hannerne udvikler i gydesæsonen, kan pukkellaksen kendes på de sorte pletter på halen, ligesom både hannerne og hunnerne har mindre skæl end atlanterhavslaks. Desuden er pukkellaksen typisk betydeligt mindre end de atlanterhavslaks, der hver sensommer fanges langs kysten. Når pukkellaksen opholder sig i havet, er den sølvblank ligesom laks og fjeldørred, men når gydesæsonen nærmer sig, bliver både hanner og hunner meget mørke, næsten sorte, i farven.

Til sidst må det nævnes, at pukkellaks skulle være en ganske fin spisefisk, men som andre fisk mindskes kvaliteten i gydesæsonen.

Atlanterhavslaks (to øverste) og pukkellaks (to nederste) fanget i garn i Vestgrønland 2021. Den øverste pukkellaks er en han med begyndende pukkeldannelse; den nederste er en blank hun-pukkellaks, som ikke er i gydedragt endnu. Foto: Kristian Iversen.

Kontaktinformation ifm. rapportering af fangst af pukkellaks: Grønlands Naturinstituts Facebook og Messenger.

Kontaktperson på Grønlands Naturinstitut: Julius Nielsen, juni@natur.gl