How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Ny metode giver mere præcis rådgivning for indenskærs torsk Udgivet 14.06.2018

Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har afgivet sin rådgivning for fiskeriet efter torsk i Grønlands farvande for 2019. Som noget nyt rådgives der specifikt for den indenskærs bestand af torsk i Grønland. Det vil sige torsk, der er gydt og vokset op indenskærs. Rådgivningen for 2019 er 6.806 tons for denne bestand. Det indenskærs fiskeri foregår dog også på torsk fra andre bestande, der opholder sig midlertidigt indenskærs. Fiskeriet kan derfor samlet set godt være højere i det indenskærs område. Grønlands Naturinstitut vurderer, at et fiskeri på 6.800 tons på den indenskærs bestand vil svare til et fiskeri på 14.500 tons for det indenskærs område.

Figur 1. Illustration af fordelingen af de forskellige bestande af torsk i henholdsvis rådgivning og kvote og fangst. De blå fisk viser torsk fra indenskærsbestanden, der lever hele deres liv i fjordene. De gule fisk viser torsk fra andre bestande, som i dele af deres liv trækker ind i fjordene, men som gyder i andre områder. Samlet udgør de blå og de gule torsk alle de torsk, der er i indenskærsområdet.

”Med den nye metode er det muligt at bruge alle de informationer, vi har omkring bestandsestimater, fangstmængder, alderssammensætning, længderne i fangsten, hvornår torsken er parat til at gyde, vandring osv. På den måde er rådgivningen blevet meget mere præcis. Allervigtigst, så rådgiver ICES nu specifikt for den bestand, der har hele sit liv i fjordene og dermed er mest følsom over for fiskeriets omfang indenskærs. Der rådgives altså specifikt for indenskærsbestanden, og ikke indenskærsområdet, som der indtil i år har gjort.” forklarer seniorforsker Rasmus Hedeholm i Grønlands Naturinstituttets afdeling for Fisk og Skaldyr.

Tidligere har rådgivningerne været baseret på to årlige undersøgelser, som Grønlands Naturinstitut gennemfører. I den nye rådgivning har ICES inkluderet alle tilgængelige data fra fiskeriet og instituttets egne undersøgelser, og det gør rådgivningen mere præcis. Det har betydet, at rådgivningen har flyttet kategori i ICES systemet fra kategori 3 (forsigtighedsprincippet) til kategori 1 (maksimalt bæredygtigt udbytte).

Figur 2. Vandringsmønster for torsk der er gydt på bankerne i Østgrønland og i Island samt Vestgrønland. De østgrønlandske og islandske torsk driver som æg og larver med havstrømmen fra øst til vest. I vest vokser torsken sig stor og når den er klar til at gyde, vandrer den tilbage til de banker i øst, hvor den selv er gydt. De vestgrønlandske udenskærs torsk trækker ind i indenskærsområdet, hvor de lever en del af deres liv. Når de skal gyde trækker de ud på bankerne langs den grønlandske vestkyst

Men forvaltningen af torsken i indenskærsområdet kan nemt blive kompliceret, for torsk i indenskærsområdet består ikke kun af én bestand, men flere bestande. Det er umuligt kun at fange indenskærs-torsken, det vil blive et såkaldt blandingsfiskeri. Nogle torsk i fangsterne stammer fra den såkaldte indenskærsbestand, og andre torsk stammer fra andre områder (se fig. 1). Alle torskebestande benytter sig af indenskærsområdet som opvækst- og fødesøgningsområdet. Med andre ord, så gælder ICES rådgivningen kun for torsk fra indenskærsbestanden, og dermed ikke for alle de torsk, der opholder sig i området. Grønlands Naturinstitut vurderer ud fra det tilgængelige datagrundlag, at hvis der kan fanges 14.500 ton torsk i alt, så overholdes rådgivningen for indenskærsbestanden. Da kvoten i 2018 er 36 500 ton, er anbefalingen således en markant reduktion af fiskeriet.

”Med den nye metode kan vi konstatere, at der fiskes for meget på indenskærsbestanden. Hvis man vil øge sandsynligheden for at bevare en sund bestand, og have et bæredygtigt fiskeri, så skal fangsterne reduceres”, slutter Rasmus Hedeholm.

Nogle af fiskeriets aktører ved offentliggørelsen af biologisk rådgivning for fiskearter i 2019.

FAKTABOKS

Forskellige bestande af torsk

En fiskebestand er en gruppe af fisk af samme art, som har samme livsvilkår. Det vil sige, at de for eksempel er gydt i samme område, under samme forhold, og at de selv vil gøre det samme. I Grønland har vi minimum fire bestande af torsk. Hver bestand stammer fra forskellige områder. Der er den lokale indenskærs bestand, der er gydt og lever hele sit liv i de vestgrønlandske fjorde, den vestgrønlandske udenskærs torsk, som er gydt på bankerne langs den grønlandske vestkyst, den østgrønlandske torsk som er gydt på bankerne i Østgrønland og den islandske torsk. Efter gydning driver en andel af æg og larver fra den østgrønlandske og den islandske bestand med havstrømmen over til Grønlands vestkyst (Figur 2). Her vokser de sige store og når de er i en alder af 5-6 år, er klar til selv at gyde, vandrer de tilbage til Østgrønland og Island. De fire torskebestande benytter således alle indenskærsområdet som opvækst- og fødesøgningsområde.

Rasmus Hedeholm.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Seniorforsker Rasmus Hedeholm i Grønlands Naturinstituttets afdeling for Fisk og Skaldyr, tlf. +299 361200 eller email: rahe@natur.gl

Verified by ExactMetrics