Nu går det fremad for bestanden af hvidhvaler i Grønland Udgivet 12.04.2017
Den positive udvikling for bestanden af hvidhvaler i Vestgrønland skyldes begrænsende kvoter, og at disse ikke er bliver opbrugt på grund af klimaforandringer
Biologer fra Grønlands Naturinstitut har med deres seneste beregninger påvist, at den mangeårige negative udvikling for hvidhvaler i Vestgrønland nu er vendt. Den positive udvikling skyldes primært, at der dels er indført kvoter for hvidhvalfangst, og at det i de senere år er blevet vanskeligere for fangerne at fange hvidhvalerne. Hvalerne er begyndt at opholde sig længere mod vest, da havisen på grund af klimaforandringerne ikke længere kommer så tæt på den grønlandske kyst. Det resulterer i, at det er blevet sværere for fangerne at fange hvalerne langt til havs. Kvoten på hvidhvaler bliver i disse år ikke opbrugt, og da den i forvejen er sat bæredygtigt, har bestanden nu særlig gode muligheder for at vokse.
Beregningerne der ligger bag denne historie, er udgivet i det toneangivende videnskabelige tidsskrift ”Animal Conservation” i november 2016.
Sidste tælling i 2012 viser, at størrelsen på bestanden i Vestgrønland er på omkring 9000 hvidhvaler.
Fangsten af hvidhval lå i 1970’erne på omkring 1000 om året, men faldt i løbet af 80’erne og 90’erne til omkring 500. Faldet skyldtes dels at bestanden blev mindre og at vinterisen trak sig længere bort fra kysten. I 2004 blev der indført en fangstkvote på 300, og siden har bestanden været nogenlunde stabil, dog forudser biologerne en langsom stigning i de kommende år.
Den Nordatlantiske Havpattedyrs Kommission, NAMMCO, og den fælles grønlandsk-canadiske Kommission for Narhvaler og Hvidhvaler, JCNB vurderer, at de datasæt Grønlands Naturinstitut har opbygget siden 1981 er så pålidelige, at de har dannet grundlaget for den forvaltningsmæssige succes med hvidhvalerne. Alt datamateriale samt beregninger fra Grønlands Naturinstitut kvalitetssikres af disse to videnskabelige organer, der også rådgiver Naalakkersuisut i Grønland om kvotestørrelser.
Med den nuværende kvotestørrelse forudser biologerne, at der er 70 %`s chance for at bestanden vil være i fremgang i årene frem til 2020.
Pålidelige tællinger afgjorde succesen
Siden 1981 er der foretaget 11 tællinger af hvidhvaler i Vestgrønland. Disse tællinger blev udført på en måde så de kan sammenlignes fra år til år, dvs. at de er foretaget på samme årstid, samme strækning og helst på samme måde. Tællingerne betyder, sammen med andre undersøgelser af genetik, kortlægning af hvalernes vandringsruter, deres evne til at formere sig, tal for naturlig dødelighed, alder for kønsmodenhed, at biologer har dannet sig et ret godt billede af bestandssituationen.
”Grundlæggende betyder det at, jo flere tællinger vi har gennemført, desto bedre grundlag har vi for at lave en robust biologisk rådgivning. Nu om dage rådgiver vi med forskellige muligheder af kvotesatser. Vi rådgiver primært for at sikre, at vi kan fortsætte med at udnytte de levende ressourcer langt ude i fremtiden”, forklarer professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut.
Hvorvidt en fangst er bæredygtig vurderes ved hjælp af matematiske modeller, der ud over fangst- og bestandstal tager alder, reproduktion og vækst med i beregningerne. Ud fra sådanne beregninger vurderer biologerne, hvad sandsynligheden er for vækst i bestanden ud fra fremskrivninger af forskellige fangstniveauer.
Mads Peter Heide-Jørgensen fortæller endvidere, at tællinger primært viser om bestanden går op eller ned og resultatet fra en tælling fører til beregning af et indeks. Indekset siger noget om bestandens størrelse i forhold til tællinger foretaget i andre år. Det vil sige, at jo flere år med solide tællinger der gennemføres, jo bedre muligheder har biologerne for at forudse, hvad der kan ske med bestanden i fremtiden.
Tids-serier er biologens krystalkugle
”Vi kan naturligvis ikke igennem vores tællinger og beregninger vise virkelighedens verden, som den nøjagtig ser ud. Men vi gør hvad vi kan for at skabe et så retvisende billede af virkeligheden som muligt. Jo flere tællinger vi laver – dvs. uden dårligt vejr og lige efter planen – desto mere retvisende bliver vores tælleresultat og dermed de tidsserier vi laver. Usikkerheden i vores tællinger skal gerne blive mindre fra gang til gang – vi kan sige, at jo længere tidsserien er, jo mere robust udgangspunkt har vi for at afgive en solid og retvisende biologisk rådgivning”, fastslår professor Mads Peter Heide- Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut.
De omtalte tidsserier er flere gentagne tællinger over en årrække. Disse serier er alfa og omega for Grønland for at modstå det voksende internationale pres omkring udnyttelsen af de levende ressourcer.
”Der er i disse år en stigende pres på Grønland for at dokumentere, at udnyttelsen af de levende ressourcer hviler på et bæredygtigt grundlag. Her bruges tidsserierne blandt andet som dokumentation for at vise, at fangsten foregår bæredygtigt. Et konkret eksempel er, at NAMMCO for småhvaler og den internationale hvalfangstkommission IWC for storhvaler, gerne vil sikre, at fangsten foregår bæredygtigt før de anbefaler kvoter – disse har direkte betydning for Grønland”, understreger Mads Peter Heide-Jørgensen.
I denne artikel brugte vi eksemplet med hvidhvaler, men tidsserier med tællinger af dyr er en vigtig del af Grønlands Naturinstituts arbejde og kan omhandle tællinger af en hvilken som helst art – fra Grønlands vigtigste eksportprodukt rejen, til det ikoniske fangstdyr isbjørnen. Tidsserier bruges også som faktuel dokumentation eksempelvis i forbindelse med forhandlinger omkring makrelkvoter, der jo er højaktuelle i disse år for Grønlands økonomi.
