Skudforstyrrelser ved lomviekolonier Udgivet 27.04.2021
At riffelskud ved fuglekolonier kan være voldsomt forstyrrende, siger sig selv. Men hvad der præcist sker, og i hvilken afstand at skud er forstyrrende, er der ingen som har dokumenteret før. I forbindelse med sit Ph.d.-projekt har Aili Lage Labansen bl.a. undersøgt betydningen af skudforstyrrelser ved lomviekolonier, og sammen med forsker kolleger fra Aarhus Universitet har hun for nyligt fået resultaterne publiceret i en videnskabelig artikel.
Forstyrrelser ved havfuglekolonier er årsag til øget energiforbrug og kan dermed påvirke både ynglesucces og overlevelse. Forstyrrelser kan også være direkte årsag til at afkom går tabt, og hvis forstyrrelserne er omfattende, kan det være medvirkende til bestandsnedgange.
Andre problematiske forhold for lomvier
Der foregår ikke så mange forstyrrelser ved lomviekolonier som tidligere, men lomvien er presset af flere forskellige andre årsager også. Meget tyder på, at den største trussel for lomvie-bestanden i dag er relateret til forhold i overvintringsområderne, hvoraf klima har en stor betydning. Nogle kolonier har været i tilbagegang i årtier, og det gør dem ekstra sårbare for yderligere negative påvirkninger – så som forstyrrelser i ynglekolonien.
Forskel mellem kolonier
”Under det første forsøg nærmede vi os kolonien fra 7 km afstand og affyrede et skud for hver km vi nærmerede os, indtil nogle af lomvie blev så forstyrret af skuddet, at de lettede. Dette gjorde vi for at se i hvilken afstand at lomvier reagerer på skud “, fortæller Aili Lage Labansen og fortsætter:
”I det andet forsøg affyrede vi en serie af skud, i en fast afstand på ca. 500m for at se på effekten af mere omfattende forstyrrelser. Reaktionerne blev registreret ud fra videooptagelser, hvorfra det var muligt at tælle antallet af fugle før, under og efter forsøgene.”
Forsøgene viste, at der var stor forskel fra koloni til koloni, men også inden for samme koloni, på hvordan lomvier reagerede på skudforstyrrelserne. Afstanden for hvornår en lomvie reagerede på skud varierede fra 0,5 til 5 km, alt efter hvor stor tætheden af fugle var på fjeldet. I områder med høj tæthed reagerede lomvierne tidligere (i større afstand) end lomvier som ynglede mere spredt (Se også link til video sidst i artiklen).
Her er Allan Juhl Kristensen, som er certificeret klatrer, i gang med at sætte et videokamera op ved en lomvie koloni på Kitsissut (Carey Islands), Qaanaaq området. Foto: Aili Lage Labansen.
Riffelbrug længere væk fra kolonier
”Resultaterne fra afstands forsøget viser, at den nuværende lovgivning som har fastsat en afstand på 1 km for affyring af skud nær havfuglekolonier, faktisk ikke er tilstrækkelig. Hvis man vil være helt sikker på, at man ikke forstyrrer nærliggende lomviekolonier under sæljagt og lignende, skal man holde sig i en afstand på 5 km – alt efter vindretning og kaliber på våbnet”, forklarer forsker Aili Lage Labansen.
I forsøget med gentagne skud, fløj der fugle ved hvert skud og antallet af lomvier, som blev tilbage i kolonien, blev talt op for hvert skud. Andelen af lomvier som blev tilbage i plottet efter sidste skud i serien varierede fra 44% til 80%. Det var hovedsageligt lomvier, der ikke rugede på æg eller unge, som fløj når de blev forstyrret af skud, men lejlighedsvis fløj også rugende lomvier, som dermed forlod deres afkom. Nogle få lomvier mistede deres æg eller unge under forsøgene med gentagne skud. I dette forsøg var det også typisk lomvier som sad i områder med mange fugle, som reagerede stærkest på de gentagne skud, selvom mønsteret ikke var helt så klart som ved første forsøg.
”Vi havde en forventning om, at lomvier i afsidesliggende kolonier ville reagere anderledes end lomvier i kolonier som er tættere på menneskelige aktiviteter, da havfugle andre steder har vist sig at reagere forskelligt alt efter deres tidligere erfaring med forstyrrelser. Dette var vores dataset dog ikke stort nok til at belyse”, konkluderer forsker Aili Lage Labansen.
Det var ikke altid nødvendigt med klatrekundskab, for at sætte videokameraet op. Videokameraet her optager lomvie reaktioner fra område C i lomviekolonien på Kitsissut (Carey Islands), Qaanaaq. Foto: Aili Lage Labansen.
FAKTA: Det er forår og mange havfugle er på vej til deres yngleområder i Grønland. I Maniitsoq har et moniteringskamera vist, at de første polarlomvie begynder at sætte sig i kolonien allerede her midten af april, selvom de først begynder at lægge æg i begyndelse af juni. Jo længere nord på jo senere starter det, og i Qaanaaq området starter yngleperioden op til en måned senere end i Sydvestgrønland.
Læs den videnskabelige artikel her: Reactions of a colonial seabird species to controlled gunshot disturbance experiments
Hvis du vil vide mere om lomvie kan du læse mere her: Polarlomvie
Du kan også se et foredrag om lomvien fra Natur om torsdagen her
