Tællinger af havpattedyr

Flok af narhvalhanner observeret under flytælling. Narhvaler er letgenkendelige fra fly. Foto: C. Egevang

Grønland har siden 2005 gennemført omfattende optællinger af alle de vigtigste hvalarter samt hvalrosser i både Øst- og Vestgrønland. Det er en gigantisk opgave, som Grønlands Naturinstitut (GN) kun har kunnet løse via store særbevillinger fra det daværende Hjemmestyre, nu Selvstyret, og Miljøstyrelsen i Danmark via det arktiske miljøstøtteprogram DANCEA.

Dokumentation af bæredygtig fangst

Før 2005 havde GN kun tal på ganske få hvalarter, og tallene var typisk mere end 10-15 år gamle og slet ikke gode nok til at berettige fangsten. Nu har GN veldokumenterede tal for tre bestande af hvalros og ni hvalarter: vågehval, finhval, pukkelhval, grønlandshval, grindehval, marsvin, narhval (tre grønlandske bestande) samt hvidnæset og hvidsidet delfin. De fleste af tallene er godkendt i de internationale videnskabelige komiteer (såsom NAMMCO og IWC), som arbejder med rådgivning om disse arter.

Fremgang for flere arter

Optællingerne viser fremgang i bestandene af pukkelhval, finhval, grønlandshval, hvidhval i Vestgrønland. Bestandene af vågehval, marsvin, hvidnæset delfin og spækhugger samt narhvalbestanden i Qaanaaq-området synes at være stabile, hvorimod narhvalbestandene i Melville Bugt og Østgrønland er blevet mindre.

De fleste bestande af havpattedyr – f.eks. narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros – opholder sig kun i perioder af året i grønlandske farvande og opholder sig ellers i andre landes farvande. Derfor er en sikring af kvaliteten af tællingerne en international opgave. Tællinger skal altid godkendes af internationale videnskabelige organisationer, før de kan bruges som grundlag for at sætte kvoter. For storhvalernes vedkommende foregår kvalitetssikringen i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), hvor en meget kritisk videnskabelig komité nøje overvejer, om tallene er korrekt funderet og beregningerne rigtige. Komitéen sikrer, at bestandstallene ikke bliver overvurderet, og at usikkerheden på tallene ikke undervurderes. En tilsvarende undersøgelse foregår for hvalrossens og småhvalernes vedkommende i den Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO). Det kan tage flere år, inden et tal kan godkendes.

Betydning for Grønlands økonomi

Grønland har brug for bestandstal for at kunne dokumentere bæredygtigheden af sin udnyttelse af havpattedyr. CITES (Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter eller Washingtonkonventionen) regulerer handel med flere grønlandske havpattedyr. Det gælder også handel med f.eks. kunsthåndværk af materialer fra disse havpattedyr. CITES-konventionen kræver, at dyrene fanges på et dokumenteret bæredygtigt grundlag, og uden CITES-tilladelse kan en turist ikke udføre f.eks. et smykke af hvalros. På Naalakkersuisuts hjemmeside ses, hvilke arter det pt. er tilladt at udføre fra Grønland.

De veldokumenterede tællinger og tidsserier for hvalbestandene er også på anden vis til gavn for Grønland langt ud i fremtiden: Resultaterne fra tællingerne kan anvendes til at belyse langsigtede ændringer i hele økosystemet. Hvaler og hvalrosser er toprovdyr (sidste led i en fødekæde) og opsummerer derfor forandringerne i både fødekæden og det fysiske miljø (f.eks. is- og temperaturforhold).

Metoden

Tællingerne foretages fra fly. Det er den absolut bedste metode, da tællingerne skal dække meget store områder. Siden 1984 er der foretaget i alt 9 visuelle flytællinger og 2 fotografiske optællinger af storhvalerne i Vestgrønland. Mellem 1981 og 2019 er der gennemført 34 flytællinger af narhvaler, hvidhvaler og hvalros i hhv. Vest-, Nordvest-, Nordøst- og Østgrønland.

Visse arter er sværere at tælle end andre; vågehvalerne er f.eks. svære at finde under flytællinger, sandsynligvis fordi de oftest er alene og kun kan ses i ekstremt stille vejr uden tåge, dvs. meget sjældent. Men optælling fra fly er alle andre metoder overlegen, da man hurtigt kan dække store arealer.

Twin Otteren

Sikkerheden ved flyvning i lav højde over hav og is skal være i orden, så derfor er det et krav, at flyet skal have to motorer og ekstra brændstoftanke til lang tids flyvning; så kan det nå alternative lufthavne, hvis den planlagte lufthavn lukker ned pga. dårligt vejr. Bortset fra en enkelt tælling i 2005 er de fleste tællinger gennemført med Air Greenlands og Norlandairs Twin Otter OY-ATY. Det er et relativt stort fly, der har plads til fire observatører, som arbejder to og to uden kontakt med hinanden. Hver observatør har et ekstra stort, bobleformet vindue, der gør det muligt for observatøren at stikke hovedet ud i for at se, om der er dyr lige under flyveren.

Twin Otteren forsynes med forskelligt registreringsudstyr, som kan følge med i flyets bevægelser, arkivere indtalinger fra observatørerne samt lave en løbende videoregistrering af forholdene direkte under flyet. Derudover bliver afstandene til dyrene opmålt ved hjælp af en elektronisk vinkelmåler kaldet et geometer. Det er disse afstande til dyrene, der bruges til at lave en såkaldt detektions-funktion for observatørernes evne til at se dyrene i en given afstand fra flyet. Derved tages der højde for, at dyr tæt på flyet lettere kan ses end dyr langt fra flyet. Desuden måles løbende af is- og vindforhold på havoverfladen. Det hele er samlet i en speciel computer udviklet af Remote Geosystems.

Norlandairs Twin Otter OY-ATY er ideel til at tælle havpattedyr fra luften, fordi den kan dække et stort område og har plads til fire observatører, der gør tællingerne mere robuste. Læg mærke til de specielle “boble” vinduer, der under flytællingen erstatter de almindelige vinduer. Foto: R. G. Hansen

Fire observatører (to foran og to bagved) muliggør korrektion for observationer set af den ene eller begge observatører i hver side af flyet. Foto: R. G. Hansen

Et eksempel på hvordan flytællingerne udføres. A) viser de forskellige områder, der omfatttes af tællingen. B) viser de linjer, der var planlagt at flyve efter (røde streger), og de linjer, som rent faktisk blev fløjet (blå linjer). C) viser resultatet af flytællingen (de røde prikker symboliserer antallet af observerede pukkelhvaler).

Oversete og neddykkede hvaler

Twin Otterens fire observatørpladser gør det muligt at foretage såkaldte ”dobbelt-observatør”-eksperimenter, der viser, hvor mange individer der registreres af begge observatører, og hvor mange der kun registreres af den ene. Det gør det muligt at bestemme antallet af dyr, som observatørerne ikke ser, og giver et mere realistisk billede af det faktiske antal dyr på det areal, som flyvningen dækker. Det er meget vigtige oplysninger i forbindelse med nogle af de arter, som er svære at få øje på. Observatørerne ser f.eks. næsten 100 % af hvid- og pukkelhvaler, men de ser kun 80 % af de hvalrosser, der ligger i vandet.

Udstyret, der optager de mange informationer samt tager billeder eller film af området direkte under flyet Alle billeder og film gennemgås, efter flytællingen er overstået, og oversete dyr indgår i udregningen af bestandsstørrelsen. Foto: MP. Heide-Jørgensen

Et generelt problem med optællinger af hvaler og hvalrosser er, at en vis del af bestanden altid er neddykket under overflyvningen og dermed umulig at se for observatørerne. De dyr skal regnes med i optællingen. Tællingen korrigeres derfor med data fra dyr, der har fået påmonteret satellitsender med en lille trykmåler. Trykmåleren viser, hvor meget tid dyrene opholder sig på dybder, hvor de kan ses fra flyveren (0-2 meters dybde), og dermed også hvor meget tid de opholder sig på dybder, hvor de ikke kan ses.

Satellitsender fremstillet til at sætte på narhvaler (herover) og marsvin (herunder), så forskerne bl.a. kan følge hvalernes dykkeadfærd. Foto: M.P. Heide-Jørgensen

Satellitsender til mærkning af hvalros i Qaanaaq området. Senderen bindes på fangerens harpun, der kastes på hvalrossen med stor præcision. Foto: N. Nielsen

Tællinger af storhvaler i Vestgrønland

Vågehval

Vågehvaler blev uden større succes talt fra skib i 1982 og 1983. De første flytællinger blev gennemført i 1984, men på trods af en omfattende indsats var det faktisk først i 2007, det lykkedes at opnå et tal, der var stort nok til at forsvare fangsten af vågehvaler i Grønland. Et problem med mange af de tidligere tællinger var, at observatørerne så for få vågehvaler til, at tallene kunne bruges de meget datakrævende modeller til beregning af bestandsstørrelsen.

På trods af at vågehvalen er Grønlands mest talrige storhval, er den næsten umulig at finde under flytællinger. Der har været fremsat teorier om, at vågehvalerne var indenskærs, når Twin Otteren fløj udenskærs – og omvendt. Problemet er dog snarere, at vågehvalerne er meget spredt og oftest optræder enkeltvis. Samtidig ses de kun i ekstremt stille vejr uden tåge, hvilket er ret sjældent i Vestgrønland.

Ved optællingen i 2007, samt den gentagne optælling i 2015, blev der brugt en simplere model som ikke krævede så mange observationer for at beregne bestandsstørrelsen. På grund af problemerne med at tælle vågehvaler er det ikke muligt at sige, om bestanden er i vækst eller tilbagegang, men tidsserien fra 1984 til 2015 tyder på, at antallet varierer en del mellem årene.

Optællinger af vågehvaler har været et udviklingsprojekt, hvor GN har måtte løse en række problemer og gennemgå en udvikling fra små fly med to observatører til store fly med fire observatører. Det har været en dyr proces, men samtidig er der kommet andre vigtige resultater ud af det, hvilket har været med til at løfte og fokusere indsatsen på nogle af de andre arter.

Vågehvaler svømmer oftest alene og tilbringer kort tid i overfladen, hvilket gør dem vanskelige at se under flytællinger. Foto: N. Nielsen

Finhval

Finhvalerne er blevet optalt parallelt med vågehvaler, og det har teknisk været mindre vanskeligt. Finhvalen er en af de største hvaler, og finhvalerne samler sig i små grupper, som er meget lette at få øje på.

I de senere år er det lykkedes at sætte satellitsender på finhvaler i Vestgrønland, og de tidligere tælletal fra 2005 og 2007 kan derfor korrigeres for den tid, hvor hvalerne er neddykket og altså ikke kan ses af flyobservatørerne.

De tidlige tællinger i 1987/88 gav et tal på 1.100 individer i finhvalbestanden i Grønland. Sammenlignes det med de nyere tal på 9.800 talte dyr i 2005 og 15.957 dyr i 2007, er der ikke tvivl om, at bestanden er steget markant siden 1980´erne. Tællingen i 2015 viste imidlertid, at en del af bestanden tilsyneladende befandt sig i Østgrønland, da der her blev observeret 6.440 dyr mod kun 2.215 dyr i Vestgrønland.

En flok finhvaler under flytælling i 2005. De store finhvaler er lette at se under flytællingerne. Foto: L. Witting

Pukkelhval

Pukkelhvalen er den eneste art, som GN har tal på i hele optællingsperioden. Tallene viser en årlig vækst på 9 %, når antallet af observationer per fløjne kilometer sammenlignes i hele perioden 1984 til 2007. Bestanden af pukkelhvaler har været stigende siden første tælling, og derfor kunne IWC i 2010 tildele Grønland en kvote på i alt 9 pukkelhvaler årligt.

Tællingerne viser, at bestanden af pukkelhvaler har været stigende siden første tælling. Derfor kunne IWC i 2010 tildele Grønland en kvote på i alt 9 pukkelhvaler årligt.

Væksten er i samme størrelsesorden som set i andre områder af Nordatlanten. Det er også forventeligt, eftersom der siden beskyttelsen af bestanden i Vestgrønland i 1985 kun er fanget enkelte pukkelhvaler på deres vinteropholdsplads i Caribien.

En flok pukkelhvaler under en flytælling i 2005. Pukkelhvaler er lette at se fra flyet på grund af deres størrelse og hvide luffer. Foto: L. Witting

Grønlandshval

Grønlandshvalen viste i mange år ikke tegn på vækst i bestanden på trods af 100 års fredning. Omkring årene 1999-2000 blev der pludselig observeret mange grønlandshvaler i Disko Bugt. En meget omhyggelig tælling i 2006 viste, at der nu var ca. 1.200 hvaler i området om foråret. Tællingen var specielt avanceret, fordi det var første gang, der samtidig med tællingen blev indsamlet dykkedata, og et antal hvaler blev sporet med satellit i tælleområdet. Sporingsdata viste, at flytællingen faktisk dækkede hvalernes udbredelse i området. En gentagelse af tællingen i 2012 viste, at det samme antal grønlandshvaler benyttede Disko Bugt om foråret.

Fangere fra Qeqertarsuaq har siden 2000 arbejdet for Grønlands Naturinstitut med bl.a. at mærke grønlandshvaler med satellitsendere. Foto: K. Laidre

Hvidhval

Fangsten af hvidhval var i en periode for høj til, at bestanden kunne bære det. Den lange serie af tællinger af hvidhvaler strækker sig tilbage til 1981 og har vist, at hvidhvalbestanden er ved at komme sig efter en periode med store fangster sidst i 80’erne og begyndelsen af 90’erne. Tællingerne viser også, at hvidhvalerne flytter sig med isen, der er trukket længere vestpå i de senere år, hvilket gør det sværere for fangerne at nå dem.

Hvidhvalerne er optalt i deres vinteropholdsområde i Vestgrønland og om foråret i Nordvandet. Grafen nedenfor viser, hvordan hvidhvalerne følger kanten af havisen, og at de trækker længere vestpå sammen med isen.

Grafen viser, hvordan hvidhvalerne følger kanten af havisen, og at de trækker længere vestpå sammen med isen.

Narhval

Narhvaler er optalt i alle områder med faste bestande og regelmæssig fangst. I Vestgrønland drejer det sig om Inglefield Bredning, Melville Bugt, Nordvandet, Vestgrønland og Disko Bugt. Der er dog ikke talt i Uummannap Kangerlua, hvor narhvalerne opholder sig i november, da er det for mørkt til flytællinger. I Østgrønland har narhvalerne været talt mellem Scoresby Sund og Tasiilaq samt i Dove bugt og Nordøstgrønland.

Narhvalerne er særlig godt dækket, fordi Grønland sammen med Canada har et specielt ansvar for at forvalte narhvalbestandene, eftersom det er de eneste to lande med store narhvalbestande.

Tællinger af storhvaler i Østgrønland

Grønlands Naturinstitut manglede op i nyere tid tal for bestandene af alle tre bardehvaler – vågehval, finhval og pukkelhval – langs kysten af Østgrønland. Det ændrede sig dog med en store tælling i 2015, der både dækkede Vestgrønland og Østgrønland. Her blev der observeret store mængder af hvaler, der hidtil var ukendt for GN. I alt blev der optalt 2.762 vågehvaler, 6.440 finhvaler og 4.223 pukkelhvaler. Det vides ikke med sikkerhed, om nogle af disse er hvaler fra Vestgrønland, som i nogle år vælger at tage til Østgrønland. En enkelt satellitmærket pukkelhval havde dog samme år flyttet sig fra Vestgrønland til Østgrønland.

Tællinger af småhvaler

Fire små tandhvaler fanges om sommeren i Grønland: marsvinet, den hvidnæsede delfin, grindehvalen og spækhuggeren.

Marsvin

Marsvinet tages i ret store antal (2-3.000 dyr om året) i Sydvestgrønland, så det er vigtigt at få tal på bestandens størrelse. Marsvin er svære at se fra fly, og det gør det ikke nemmere, at de gennemførte flyoptællinger har fokuseret på de store hvaler. Det lykkedes alligevel i 2007 og 2015 at estimere en bestandsstørrelse på marsvin på henholdsvis ca. 70.000 og 100.000 dyr.

Hvidnæset delfin

Det vides ikke, hvor mange hvidnæsede delfiner der fanges, men det er nok omkring 2-300 om året i Sydvest- og Østgrønland. Det vurderes, at bestanden er stor og givetvis hænger sammen med bestande i andre områder af Nordatlanten.

Grindehval

Grindehvalen fanges uregelmæssigt, men nogle gange i store antal på 3-400 dyr i Vestgrønland. Arten vandrer over store områder, og grindehvalerne i Vestgrønland menes bl.a. at være en del af den nordvestatlantiske bestand.

Grindehvalerne forekommer fortrinsvis på det dybe vand på den vestlige side af bankerne langs Vestgrønland. Eftersom området ikke dækkes fuldstændig af flytællinger, betragtes bestandstallene fra tællingerne som minimumstal for den bestand, som den grønlandske fangst tages af. Grindehvalerne er vanskelige at tælle, fordi de ofte optræder i meget store grupper, såkaldte supergrupper, som kan være svære at adskille fra hinanden.

Spækhugger

På trods af mange hundrede timers flyvning langs de grønlandske kyster er det kun lykkedes at observere spækhuggere ganske få gange. Det har derfor heller ikke været muligt at anslå bestandens størrelse. Forklaringen er formentlig, at der er meget få spækhuggere i Grønland, og at de vandrer hurtigt over store områder. Derfor ser man dem lokalt, men der er ikke nok til, at de bliver set under flytællinger, som kun dækker 5-15 % af havoverfladen.

Tællinger af hvalros

Hvalros tælles også fra fly og er blevet talt i Avannaarsua i foråret 2013 samt 2018. Derudover er den vestgrønlandske komponent af bestanden i den østlige Baffin Bugt og Davis Stræde optalt i 2006, 2008, 2012 og 2017. Denne bestand ser ud til at være stabil.