Canada og Grønland går forrest mht. inuit-selvbestemmelse i forskning Udgivet 10.12.2021
Det er en helt særlig tid på året for forskere og fagfolk inden for det arktiske område. I disse dage samles de for at udveksle historier og forskningsresultater og for at markere deres arbejde ved et af de største forskningsarrangementer i verden inden for det arktiske område. I den forløbne uge har det canadiske forskningsnetværk »ArcticNet« været vært for dets videnskabelige årsmøde ”ASM2021”, som i år fandt sted online med flere end 1000 deltagere fra i alt 17 lande. Hele ugen har forskere og fagfolk fra forskningsverdenen, regeringer, nordlige og oprindelige og inuit-samfund drøftet de mange forskellige miljømæssige, samfundsmæssige, økonomiske og politiske udfordringer og muligheder, der udspringer af klimaforandringer og moderniserings initiativer i det arktiske område.
ArcticNet anerkender fuldt ud inuits og de oprindelige folks lederskab og selvbestemmelse i arktisk forskning og understøtter forskningsprogrammet “Inuit Qaujisarnirmut Pilirijjutit”, der er 100% ledet at inuitfolk.
Under årsmødets paneldiskussion om bevarelse af og biodiversitet i ”det sidste isområde” fortalte direktør i KNAPK Bjarne “Ababsi” Lyberth og postdoc-studerende ved Grønlands Naturinstitut Victoria Qutuuq Buschman om en række inspirerende eksempler på, hvordan selvbestemmelse kan se ud. Bjarne Lyberth fortalte om den kulturelle betydning af området, der er beliggende i den nordlige del af Grønland og Canada, om dets historie og om hans deltagelse i den inuit-ledede Pikialasorsuaq Kommission. Victoria Qutuuq Buschman, som oprindeligt kommer fra Utqiagvik i Alaska, delte sine erfaringer og perspektiver under paneldiskussionen. Hun gjorde indtryk, da hun sagde: ”Med hensyn til klimatilpasningsindsatsen og bevarelse af området, kan vi lykkes, hvis vi gør det sammen. Vi har gjort det sammen, og vi vil fortsat gøre det sammen.”
”Jeg holder virkelig meget af møderne i ArcticNet”, siger forsker ved Grønlands Naturinstitut Caroline Bouchard, som deltog i sit tiende ASM, siden det første møde blev afholdt i 2004. ”Det er ligesom en kaffemik, der varer en uge, på et sted, hvor man mødes med gamle venner og møder nye venner, mens man hygger med noget varmt at drikke og noget godt at spise. Nå ja, når der altså ikke lige er corona.”
I år havde Caroline Bouchard på vegne af ASM arrangeret et tema-møde om at anvende sejlbåde og andre mindre både som forskningsfartøjer i det arktiske område. En lang række forskningsinitiativer igangsat af lokalbefolkningen blev præsenteret, herunder et igangværende projekt ledet af ph.d.-studerende Patrick Farnole fra University of Victoria, hvor fiskere og børn fra Uummannaq hjælper forskere med at indsamle målinger i havet.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Forsker i Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut Caroline Bouchard, cabo@natur.gl Tlf: 36 12 0
