God workshop om polartorsken Udgivet 20.12.2022
Da en god workshop om polartorsken arrangeret af Caroline Bouchard blev gennemført bad vi deltageren Hannah Kuhn om at skrive om det
Af Hannah Kuhn
Talrige organismer lever og sameksisterer i Grønlands farvande. En af de fremtrædende arter i arktiske egne er polartorsken, “eqalugaq” på grønlandsk. Polartorsken lever af dyreplankton og er selv et populært bytte for større dyr. For at vurdere dens betydning som energikatalysatorer i et økosystem er det en god idé at se på maveindholdet hos de rovdyr, der spiser den. Det giver mulighed for at drage konklusioner om spisevaner og fødepræferencer hos rovdyr og i sidste ende betydningen af populationer af byttedyr i et økosystem. Identifikation af byttedyr er dog oftest en vanskelig opgave, selv hvis byttet ikke er fordøjet.
Under den tre dage lange workshop om identifikation af byttedyr (Prey Identification Workshop), som fandt sted på Grønlands Naturinstitut fra den 23. til den 25. november 2022, samledes folk med forskellig ekspertise for at udveksle deres idéer og erfaringer. Målet var at undersøge brugbare metoder til identifikation og ideelt set skabe en guide, der kan være til hjælp for fremtidig forskning i rovdyrs maveindhold.
Som bachelorstuderende, der i øjeblikket er i seks måneders praktik på Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC), var min grund til at deltage i workshoppen enkel: Jeg kan godt lide at lære så meget som muligt og ville ikke lade denne chance gå forbi mig. Mange af de andre deltagere havde det på samme måde. De fleste af dem var fra forskellige afdelinger på instituttet, og andre var gæster, som freelanceforsker Ole Norden Andersen. Han var blevet inviteret som underviser til at dele sin store viden inden for artsidentifikation, som han har udviklet over halvtreds år.
Workshoppen bestod af en mangfoldig blanding af praktisk laboratoriearbejde og teoretiske diskussioner. For at forberede os til laboratoriet lyttede vi også til nogle præsentationer. Vi fik brugbar information om, hvordan man dissekerer sæl- og fuglemaver og blev undervist i, hvordan man vurderer indholdets fordøjelsesstadier. Desuden hørte vi et online-oplæg om hellefisk af den canadiske forsker Félix Tremblay-Gagnon (Fisheries and Oceans Canada). Han havde i sit speciale fokuseret på dette rovdyrs kost, og han ønskede at “dele sin erfaring med andre forskere og udvide sit kontaktnetværk.”
Forløbet var ret afslappet, især da vi arbejdede i laboratoriet. Det gjorde det mindre kedeligt, og vi stod ikke bare og lyttede til monologer. I stedet kunne vi gå rundt i laboratoriet, se og gøre det, vi var mest interesserede i, og udveksle relevant viden og færdigheder med andre. Workshoppen og især alle diskussionerne mindede mest om et klasseværelse, hvor alles viden er lige ufuldstændig, og de arbejder sammen for at gøre den komplet.
“Jeg synes, at laboratoriedelen var fantastisk, fordi alle var trygge ved at dele deres viden, alle var åbne og nysgerrige og engagerede, og det er ikke så ofte, at forskellige afdelinger mødes i sådan en teknisk workshop.”, sagde Caroline Bouchard (GCRC), der organiserede arrangementet.
I løbet af workshoppen lærte jeg at dissekere maver, og jeg ved nu, hvordan man åbner dem, tager indholdet ud og vurderer deres fordøjelsesniveau. Desværre lærte jeg ikke at bruge en ”nøgle” til at analysere eller identificere dyrene, fordi jeg mangler viden om marine organismers klassifikation. Vi havde bøger og vejledninger til at slå arter op i, men ikke alle beskrev altid de samme ting, og det var undertiden vanskeligt at finde fælles forståelse med de foreliggende referencer.
Ole Norden Anderson foreslog at have “mere identifikationslitteratur”. Det ville være nyttigt med en guide, der indeholder information, illustrationer og måske endda nogle referencebilleder eller illustrationer. Et af de oprindelige mål med workshoppen var at skabe en sådan guide. “Det var lidt ambitiøst”, ifølge Caroline Bouchard.
Mange af deltagerne ville være villige til at medvirke til at udarbejde en “levende” guide til identifikation af byttedyr. Over tid kunne man få et dokument, der ville lette identifikation med en oversigt over de mest almindeligt forekommende arter i rovdyrs maver og deres forskellige fordøjelsesstadier.
Med alt det sagt og gjort, vil jeg stadig betragte workshoppen som en god læringsoplevelse for alle involverede. I øjeblikket er det mere som en ufærdig bog, som kunne bruge nogle flere kapitler. Andre deltagere ville også være ivrige efter at deltage i en efterfølger til denne novembers ”Prey Identification Workshop”. Den kunne fortsætte, hvor vi slap, og fokusere mere på “hvad” frem for “hvordan”, og dermed lægge grunden til en database, der kan bruges som vejledning i yderligere forskning.
Åbnet fuglekråse med otolitter i.
Fordøjet maveindhold fra en ringsæl.
Mave fra hellefisk med fisk, der stikker ud.
