Imponerende måltider frem i lyset Udgivet 13.07.2010
Forskere afslører, hvordan og hvor ofte pukkelhvaler spiser. Nu kan man endelig regne de store rovdyr med i klimamodellerne
Kursen er sat. Som sidste salut fremviser pukkelhvalen sit unikke halemønster. Halens rytmiske slag fører hurtigt og elegant hvalen mod dybet. Med åbent gab indhenter den de intetanende småkrebs og stimer af fisk og minimerer chancerne for flugt. Underkæben er krænget nedad, og kort tid efter lukker det store gab omkring 30 tons vand fyldt med byttedyr. Den nu 60 tons tunge hval møder en enorm vandmodstand, men halens rytmiske slag fortsætter og fører hele tiden hvalen videre.
Forskere fra Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet monterer en elektronisk målepakke på ryggen af en hval. Når hvalen dukker op ved overfladen igen, bringer den viden med sig om fysikkens og biologiens love – viden som før var skjult af havets mørke. Fotos: Fernando Ugarte
Mad på farten
Hvalernes imponerende måde at skaffe sig føde på har mange gange sendt professor Peter Teglberg Madsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, ud på dybt vand. Nu offentliggør han og kollegaen Malene Juul Simon resultater fra Godthåbsfjorden ved Vestgrønland, som bryder med tidligere teorier om, hvad der foregår nede i dybet. – Vi har målt på hvalernes fødesøgningsadfærd. Vores målinger viser, at hvalerne faktisk svømmer videre, mens de fylder munden med 30 tons vand. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre, uden at kæben bliver vredet ad led, fortæller Peter Teglberg Madsen. Hvalerne stopper altså ikke helt op, når de spiser, som man tidligere har troet. Det ville også koste dem en stor mængde energi, som i stedet kan bruges på at fange mere føde.
Elektronisk måleudstyr afslører adfærd
Tilbage ved overfladen trækker hvalen vejret i tunge blæs, før den er klar til næste dyk. Men den er ikke alene. Bagfra nærmer forskerne sig forsigtigt dyret i en lille jolle. Fra jollen kan de med en simpel kulfiberstang sætte elektronisk måleudstyr fast på hvalens ryg med sugekopper. En lille følgesvend, der afslører detaljer om hvalernes adfærd, som vi ikke kan se fra bådens kant. – Man har ikke tidligere vidst noget om, hvad der sker, når hvalerne spiser, mens de dykker. Det avancerede måleudstyr giver målinger af svømmelængde og tidspunkter for, hvornår munden åbner og lukker, forklarer Malene Juul Simon.
Nu kan rovdyrene regnes med
Hvalen dykker gennem cirka 8 minutter, og forskernes resultater viser nu, at den når at spise omkring 5 måltider på et sådan dyk. Undersøgelserne er vigtige for at placere hvalerne i de eksisterende modeller for, hvordan arktiske økosystemer reagerer på klimaændringer. – Det her er første skridt i retning af at kunne måle, hvor meget mad de her store rovdyr faktisk omsætter og sender videre i kredsløbet. Det er utrolig vigtigt at regne toprovdyrene med, når vi forsøger at forstå de ændringer, der sker med økosystemet i Arktis under klimaforandringerne, fortæller Peter Teglberg Madsen
Strømlinet jagt – med åbent gab
- Pukkelhvalen svømmer hen mod byttet med en hastighed på omkring 3-4 meter i sekundet. Når munden er fuld, holder den en hastighed på omkring 1 meter i sekundet, selvom dens vægt samlet udgør 60 tons.
- Pukkelhvalen har en helt særlig kæbekonstruktion med meget fleksible kæbeled, og den kan trække underkæben ned, så kæberne står vinkelret på hinanden. Samtidig kan den udvide mundhulen, så munden kan rumme 30 tons vand.
- Pukkelhvalen tilhører bardehvalerne og har altså barder i stedet for tænder. Byttedyrene bliver hængende i barderne, når pukkelhvalen i løbet af 45 sekunder tømmer sin mund for vand.
- Bardehvalernes imponerende fødesøgningsadfærd bliver af videnskabsfolk kaldt “dyrerigets største biomekaniske reaktion”, fordi der er tale om store kropsdele, der bevæges hurtigt og voldsomt.
Man ved allerede hvor mange pukkelhvaler, der er i det arktiske økosystem, og hvor meget de æder ved hvert måltid. De nye målinger kan hjælpe med at forstå hvor mange måltider, hvalerne spiser, og hvordan det foregår nede i dybet. Det betyder, at man på sigt kan regne de vigtige rovdyr med, når man forsøger at forudsige, hvilken effekt klimaændringer får på økosystemet. Foto: Malene J. Simon
Af: Camilla Nissen Toftdal, Institut for Bioscience
Kontakt: Seniorforsker Malene Juul Simon, Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut, masi@natur.gl, 361250/583933
Professor Peter Teglberg Madsen, Zoofysiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, peter.madsen@biology.au.dk, +45 87156501 / +45 51778771
