How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Grønlands Naturinstitut planlægger at tælle isbjørne i Østgrønland Udgivet 05.12.2014

Tælling af isbjørne er en kompliceret og dyr affære. Det er derfor ikke uden grund, at isbjørne i Østgrønland aldrig nogensinde er blevet optalt. Men nu tager Grønlands Naturinstitut de første skridt til at tælle isbjørne i Østgrønland. Håbet er, at der kan afgives en foreløbig rådgivning for bæredygtig fangst af isbjørne i Østgrønland i 2019.

Grønlands Naturinstitut har fået midler fra Miljøstyrelsen i Danmark til det forberedende arbejde til en egentlig tælling. Derfor gennemføres en interviewundersøgelse blandt fangere i Tasiilaq- og Ittoqqortoormiit-området i det nye år.

Interviewere fra Grønlands Naturinstitut vil indsamle fangernes viden om isbjørne i området. Fangerne vil dermed kunne bidrage til planlægningen af, hvordan tællingen skal gennemføres.  Derudover vil forskerne bruge de kommende år på at granske alle de oplysninger, der er tilgængeligt om isbjørne fra Østkysten, inklusivt fangernes afrapportering af fangsten.

I foråret 2015 vil forskere fra Grønlands Naturinstitut sætte satellitsendere på isbjørne i Tasiilaq-området for at følge isbjørnenes bevægelser. Bevægelserne skal vise, om der eventuelt er tale om flere, adskilte bestande, eller grupper af isbjørne i Østgrønland, og om det derfor kan være påkrævet med separate forvaltningsområder.

Grønlands Naturinstitut har gennem mange år samarbejdet med fangerne og ønsker at dette gode samarbejde skal fortsætte. Der vil i 2015 blive gennemført en genetisk undersøgelse, der omfatter prøver indsamlet gennem årene af fangere fra Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Undersøgelsen vil kaste lys på, om isbjørne, der nedlægges i de to områder, tilhører forskellige grupper. Det er fortsat vigtigt, at fangerne også fremover for hver nedlagt isbjørn indsender et særmeldingsskema med detaljerede oplysninger om fangsten samt en vævsprøve til genetisk analyse og en tand til aldersbestemmelse.

Også området ude i havet øst for Nationalparken, der er udlagt som olieefterforskningsområde, bør undersøges for at få klarhed overantallet af isbjørne der bruger dette område, så eventuel påvirkning af isbjørnebestanden af olieaktiviteter kan vurderes. Det samlede område i Østgrønland, hvor der skal tælles isbjørne, skønnes i alt at være over en million kvadratkilometer stort – dvs. på størrelse med Frankrig og Tyskland til sammen. Området er verdens største levested for en isbjørnebestand.

De ovenstående ønsker til undersøgelser af isbjørne i Østgrønland afhænger dog af, om der i de kommende år kan rejses tilstrækkeligt med eksterne midler.

Verified by ExactMetrics