Støvede øresten giver fingerpeg om klimaforhold Udgivet 11.02.2013
Hvad har torskens øresten at gøre med klimaforandringerne? Det har biologistuderende, Per Roe, fra Aarhus Universitet sat sig for at undersøge ved at skrive sit speciale om torskens vækst ved Sisimiut, Vestgrønland, over de sidste 30 år. Dette blev belyst ved hjælp af øresten fra Grønlands Naturinstituts arkiv og en særlig teknik, som gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem vækst og klimatiske forandringer. Per Roe forsvarede sit speciale den 5. februar med succes og kan nu kalde sig selv for biolog.
Per Roes undersøgelser tager udgangspunkt i lignende undersøgelser lavet tidligere i Nuuk-området. Her blev det dokumenteret, at torskens vækst de seneste 75 år i høj grad bestemmes af udsving i store klimatiske systemer såsom den nordatlantiske oscillation (NAO).
Spørgsmålet var så om det samme var gældende for torsk i Sisimiut området. Her blev Grønlands Naturinstituts unikke ørestenssamling fra de sidste 100 år støvet af og masser af øresten fra torsk i Sisimiut området blev kigget igennem.
Her fandt Per Roe ud af, at Nuuks klimasystem – hvor NAO er det styrende klimaelement – entydigt ikke kan overføres til Sisimiut området. Deroppe var det klima-systemet, den arktiske oscillation AO, der var styrende for hvordan torsken trives i farvandene omkring Sisimiut.
Vækstringe fortæller om livsbetingelser
Torskens øresten har vækstringe, ligesom med træerne. Derved er der en sammenhæng mellem væksten og bredden af vækstringene. Dvs., at i år med gode betingelser i form af rigeligt føde og fordelagtige temperaturer vil ringene være bredere. Væksten kan derved relateres til de svingninger man ser i temperaturen, fødeudbud og i de store klimasystemer, som er meget bestemmende for forholdende ved Grønland.
I den undersøgte periode var der en udtalt kold periode (1980-1996) efterfulgt af en varm periode (1997-2008) hvor havtemperaturen steg med næsten 1,5°C i gennemsnit. Den udvikling afspejles dog ikke entydigt i torskenes vækst, om end væksten så ud til at aftage i den kolde periode hvor særligt de unge torsk blev påvirket. Derimod var der en meget god sammenhæng mellem AO og væksten, hvilket er modsat det vi har fundet i Nuuk området, hvor væksten i højere grad var styret af NAO. Vækstområdet har altså stor betydning for torskens vækst, og det ser altså ud til, at de overordnede klimasystemer dikterer væksten i store træk, mens temperaturen giver variation under de givne betingelser. Resultaterne viser altså, at når vi skal forsøge at forstå torskens – og fisks generelle – respons på klimatiske ændringer, er det vigtigt at overveje hvilket område man fokuserer på, samt ikke at forudsætte en lineær respons på temperaturændringer. Det er særligt vigtigt med henblik på de klimatiske forandringer man forventer i farvandet omkring Grønland.
Specialet blev udført i et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og Department of Bioscience, Aarhus Universitet og er finansieret af Forskningsrådet og Grønlands Naturinstitut. Forsker Rasmus Berg Hedeholm fra Grønlands Naturinstitut fungerede som ekstern vejleder for den ny udklækkede biolog.
Per Roe, Master thesis (Engelsk, PDF 1MB)
For yderligere oplysninger, kontakt:
Per Roe, email: per_roe@hotmail.com eller Rasmus Berg Hedeholm på tlf.: +299 361291, email: rahe@natur.gl
