How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Forskere kortlægger vigtigt koral-område Udgivet 29.06.2020

Forskere fra Grønlands Naturinstitut, og University College London og Zoological Society of London i England har opdaget et havbundsområde i Davis Strædet med høje tætheder af såkaldte blødkoraller og over 150 andre dyrearter. Koraller er kolonier af små dyr, der omgives af et hårdt sten- eller hornagtigt skelet eller en mere blød masse, som det er tilfældet for de bløde koraller. Opdagelsen er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Marine Science.

Koral-”haven” ligger nær Toqqusaq Banke ud for Nuuk og strækker sig over mindst 60 kilometer hen ad kontinentalskråningen. De undersøgte områder ligger på 274 og 585 meters dybde og er fyldt med blødkoraller, søanemoner, havsvampe, søtræer, mosdyr og mange andre dyrearter. Blødkorallerne står nogle steder meget tæt, og forskerne vurderer, at dette undersøiske vildnis er med til at skabe høj biodiversitet af andre arter. Flere af de fundne dyrearter er skrøbelige, vokser langsomt og yngler først i en høj alder, og fysiske forstyrrelser som bundtrawling vil kunne gøre stor skade på området.

Koral-haven ligger klos op ad en yngleplads for torsk og tre forskellige områder, hvor der fiskes rejer, torsk og hellefisk.

Et VME-havområde

Forskerne vurderer, at observationerne repræsenterer et sårbart marint habitat (Vulnerable Marine Ecosystem, VME) i henhold til retningslinjer udstukket af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), OSPAR og andre organer. Et område på 486 km2 kan ifølge retningslinjerne betegnes som et VME-område. Grønland har underskrevet aftalen i FN´s resolution nr. 61, som direkte afføder forvaltningsmæssige forpligtelser i forhold til udnyttelse og beskyttelse af Grønlands dybhavsressourcer og -økosystemer.

Der findes i forvejen 11 små havområder i Melville Bugt, hvor trawling er forbudt, fordi der er fundet søfjer (en anden slags koral end omtalt ovenfor).

Minimal del af havbunden er kortlagt

I forbindelse med de årlige fiskeriundersøgelser har forskerne siden 2017 lavet videooptagelser af den grønlandske havbund. Den nyopdagede koral-have er således beskrevet på baggrund af videooptagelser foretaget 18 forskellige steder ved hjælp af en videoslæde trukket hen over havbunden. Forskere fra Grønland og England har analyseret 1.200 billeder fra videooptagelserne og har registreret over 44.000 bundlevende dyr på de 10.000 m2 havbund, billederne dækker. Selvom det kan lyde af meget, er det faktisk kun en lille bitte del af Grønlands havretsområde på 2,2 millioner km2, der nu er blevet kortlagt og dokumenteret på denne måde.

Uforstyrrede havbundsområder, som den beskrevne koralhave, skaber levesteder for andre arter, og kan fungere som opvækstområder for fisk. Kortlægning af havbundens dyreliv er derfor en vigtig brik for forståelsen af havets økosystem og forvaltningen af vores levende ressourcer.

 

FAKTA:

    • FAO er FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, som har udviklet en fælles vision og grundprincipper for bæredygtighed indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, som har til hensigt at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn, baseret på den bedst tilgængelige viden.
    • Biodiversitetskonventionen er en international traktat tiltrådt af 196 lande (2016), som trådte i kraft i 1993. Bevarelse af biologisk mangfoldighed og bæredygtig anvendelse heraf er blandt konventionens hovedformål. Målene skal opfyldes gennem udvikling af nationale strategier på området.
    • FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling: Trådte i kraft i 2016. Udgør 17 konkrete mål, som forpligter alle FN’s medlemslande til bæredygtig udvikling indenfor sociale, økonomiske miljømæssige forhold frem mod 2030. Mål nr. 14 ’Livet i Havet’ beskriver i 10 delmål en vej til bevarelse og sikring af bæredygtig brug af havene og deres ressourcer.
    • OSPAR-konventionen er en aftale, der er indgået af lande i det nordøstatlantiske område. Aftalen har til formål at bevare havmiljøet i Nordøst Atlanten. Følgende lande har underskrevet og ratificeret aftalen: Belgien, Danmark, EU, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Luxemburg og Schweitz.
    • I loven om Grønlands Naturinstitut står bl.a., at instituttet skal ”tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed”.
    • Et af instituttets strategiske temaområder for 2018-2022 er kortlægning og overvågning af havbunden samt øgning af viden om artsrigdom, bundforhold og habitaternes følsomhed til brug for rådgivning og dokumentation i forbindelse med kommercielle aktiviteter og klimaeffekter.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Seniorforsker i Klimaforskningscentret, Martin Blicher på tlf. +299361200 eller email: mabl@natur.gl

Du kan se på videoen her:

Verified by ExactMetrics